Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
545, 1840: 833, 1860: 976, 1880: 1181), boede i 222 Gaarde og Huse; Erhverv:
34 levede af immat. Virksomh., 606 af Jordbr., 2 af Gartneri, 336 af Industri, 19 af
Handel, 11 af Skibsfart, 47 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 8 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tved (1250: Twywath, 1394: Thwet, 1417: Thued,
1500: Tuede), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr.
20/1 1722 af Etatsr. Erik Skeel til Arreskov m. m., † 1729, og Hustru
Anne Beate Walkendorff, med et Hus ved Kirken for 4 fattige og 2000
Kr.) og Mølle; Heldager. Tved-Byhaver og Tved Skovhaver, Huse. —
Hovedgaarden Bjørnemose: 15 7/8 Td. A. og E. Hrtk. og 2 Td. Skovsk.,
175 Td. Ld., hvoraf omtr. 2 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Heldagergaard,
en Afbyggergaard af Hovedgaarden Hvidkilde, har 16 Td. Hrtk., 244 Td.
Ld., alt Ager (det Teglværk, der tidligere laa paa Gaardens Jorder, er
nedlagt, og Jorderne, 130 Td. Ld., hvoraf 30 Mose, drives nu som Avlsbrug).
Desuden Gaardene Edelsminde og Skovlyst, den sidste i et Enklave, med
16 5/8 Td. A. og E. Hrtk. og 8 5/8 Td. Skovskyld, 253 Td. Ld., hvoraf 5
Mose, 5 Have, 80 Skov, Resten Ager. Endvidere Ørkilds Vandmøller i et
andet Enklave (Øverste og Nederste Mølle) og Bjørnemose Vandmøller.
Tved S., en egen Sognekommune, hører under Sunds-Gudme Herreders
Jurisdiktion (Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Lægedistr.,
6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 46.
Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognets Gaard- og Husmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og et Kapel paa hver af
Skibets Længdesider. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid af raa Kamp. Et Par
Blindinger paa Skibets Sydside, foroven afsluttede af dobbelte Rundbuer, tyde paa,
at der ved Opførelsen af Skibet delvis har været anvendt Fraadsten, og at denne
Del er den ældste, saaledes at det nuv. Kor skyldes en senere Udvidelse. Senere
hen i Middelalderen ere Taarnet og de to Kapeller opførte, dels af Kamp, dels af
Munkesten. Alle Kirkens Bygninger ere overhvælvede og Gavlene prydede med
Blindinger, medens de oprindelige Kamtakker ere forsvundne. Altertavle og Prædikestol
ere tarvelige Arbejder fra 1703 og 1707. Romansk Granitdøbefont med Buefrise
og Menneskehoveder. I Skib og Taarn findes indmuret en romansk Ligsten, i Skibet
tillige en Sten med et Mandehoved. Det sydl. Kapel, der adskilles fra Skibet ved en
prægtig, delvis forgyldt Smedejærnsdør fra Beg. af 18. Aarh. og et Træskillerum,
indeslutter tolv Kister (hvoraf 2 af Sandsten) med Ligene af Kirsten Kruse, H.
Walkendorffs Hustru, † 1703, Knud Urne til Julskov, Faarevejle osv., † 1705, Etatsr.
Erik Skeel, † 1729, de to sidstnævntes Hustru Anne Beate Walkendorff, † 1720,
Knud Urnes 1. Hustru Elisabeth Sophie Urne, † 1693, Jfr. Elisab. Sophie Banner,
† 1717, Wolff Siegfr. v. Holsten til Gjelskov, † 1718, og Hustru Ide Skeel, † 1740,
Oberstlieutn. Erik Chr. Sehested, † 1757, og Hustru Sophie v. Holsten, † 1753, Grevinde
Ahlefeldt-Laurvigen, † 1803 paa Bjørnemose, og Edel Dyre v. Løvenhjelm, † 1804,
g. m. Grev B. C. F. Ahlefeldt-Laurvigen. Smstds. et stort Epitafium af Egetræ med
allegoriske Figurer, Portrætbuste af Anne Beate Walkendorff og Statuer i naturlig
Størrelse af hendes to Mænd Knud Urne og Erik Skeel. Det nordl. Kapel, der ogsaa
har været Gravkapel, er adskilt fra Kirken ved et Sprinkelværk af Træ.
Tæt N. Ø. for Svendborg i et Enklave af Sognet ligger ved Caroline Amalielund
en høj Bakke, paa hvilken Borgen Ørkild har ligget. Borgen, der beherskede
Svendborg Sund (se S. 579), skal efter et Sagn være opført af Vald. Sejr. Den nævnes
første Gang 1264, da Biskop Reiner af Odense derfra udstedte et Gavebrev. I 1. Halvdel
af 14. Aarh. var den i Hænderne paa de holstenske Grever; efter at være kommen
tilbage til Kronen var den bortforlenet f. Eks. 1369 til Hr. Heine Kabel og Henning
Køtelberg, 1372 til sidstnævnte alene, 1394 til Tue Skytte, 1408 til Hr. Henning
Kabel. Snart efter kom Ø. vistnok under Fyns Bispestol, og Bisperne, der ofte
residerede paa Ø. og udstedte Breve herfra, holdt nu Fogeder her, af hvilke kendes Jes
Krumpen 1423 og Jep Olsen (Blaa) 1479. I Grevens Fejde blev Ø. i Juli 1534 stormet
og afbrændt af Lübeckerne og Svendborgs Borgere, ved hvilken Lejlighed Stiftets
Arkiv brændte. Ogsaa Ørkild By, der var opstaaet omkring Borgen og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
