Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faaborg.
599
Fald ses det, at dette Parti oprindl. har indeholdt et højt Rum, som først i senere
Tid er delt i 2 Etager ved et indskudt Loft, hvis Bjælker ikke naa ind
i Ydermurene, men hvile paa nogle op til disse murede Piller. Paa
Sydgavlen ses i Murværket tydelige Spor efter det nedbrudte sydvestlige
Hjørnetaarn. Den nordl. Del af Vestfløjen hidrører sandsynligvis fra Chr. III’s
Tid, om end det maa antages, at dette Partis 10 F. tykke Mure mod
V. og N. ere blevne til ved en Forstærkning af ældre og tyndere Mure;
Ydermuren mod 0. er kun 4 F. tyk. I denne Del af Fløjen findes i 2.
Stokv. en stor og meget interessant Sal, omtr. 95 F. lang og 24 F. bred,
hvis Loftsbjælker hvile med Enderne paa profilerede Knægte og i Midten
støttes af ejendommelige Træstivere. Dette Rum, hvis Udstyrelse synes at
henføre det til Midten af 16. Aarh., har formentlig været en Art Riddersal.
For Fløjens nordvestre Hjørne staar endnu det halvrunde Taarn, med et
Tværmaal af 14 F. Taarnet dækkes af et Teglstenstag, der gaar i Flugt
med Vestfløjens Tag. I senere Tid ere flere af Fløjens gamle Vindues- og
Døraabninger blevne tilmurede eller forstørrede, og nye ere brudte; ligeledes
er Rumfordelingen indvendig ændret en Del. — Det store Taarn mod 0.
(det er vistnok det, som tidligere kaldtes Skriverstuetaarnet og i 2. Fjerdedel
af 17. Aarh. tillige „det hvide Taarn") er en næsten kvadratisk Bygning
af røde Munkesten, 45—47 F. lang og bred og 34 F. høj, med lavt
Pyramide-Tegltag; tidligere har det dog været en Del højere og dækket
af et smukt Blytag med Spir. Murkernen tilhører i alt Fald for en væsentlig
Del Middelalderen, men vistnok paa Chr. III’s Tid er den bleven forstærket
ved en udvendig Beklædning, saa at Murene nu ere 12 F. tykke. I Muren
har der tidligere været en Vindeltrappe, som førte op til de øvre Etager.
Siden 1898 have Nationalmuseet, Ingeniørkorpset og Nyborg Byraad i
Forening (efter en mindre Undersøgelse i 1896) ladet foretage Gravninger
paa Slotspladsen for at fremdrage Fundamenterne af de nedbrudte
Bygninger. Afdækkede ere (indtil Juni 1899) Kampestensfundamentet af det
firkantede Taarn ved Vestfløjens Østside og den nederste Del af
„Fængsels-bygningen" ; ved Østsiden af Krudttaarnet er der fundet betydelige
Murlevninger, af hvilke de dybest staaende hidrøre fra Middelalderen, medens
de højere staaende, som til Dels ere anbragte ovenpaa hine, ere fra en
senere Tid. Mulig skrive disse Murlevninger sig for en Del fra den gamle
Indgangsbygning; i Graven lige udfor staa endnu Rester af Stenpillerne,
to og to, hvorpaa Broen hvilede. De endnu ikke afsluttede Gravninger
hæmmes noget af den i nyere Tid paa Slotspladsen rejste „nordre
Tøjhusbygning". (Fra Arkiv og Museum, I, S. 82 fl.; Illustr. Tid. 1899 Nr. 12.;
Arkitekten, 7/u 1895- Af Slottets Udseende før 1722 haves kun 3
Af-bildn., den her gengivne fra Puffendorfs Atlas, en i Resens Atlas og en
[af liden Værd] i Gml. kgl. Saml. Fol. 717 [paa det kgl. Bibi.]; af ældre
Grundplaner haves to, fra omtr. 1660 og fra 1722; i Ingeniørkorpsets
Arkiv findes bl. a. en Grundplan og Opstalt fra 1754 af de da staaende
Slotsbygninger).
Raad-, Ting- og Arresthuset ligger ved den østlige Side af Torvet.
Raadhuset opførtes 1585—86 paa det da indrettede nye Torv (det
tidligere Torv laa ved Kirken, hvor nu Baggers Gade er) og var af
Kvader-og Mursten i to Stokv.; det restaureredes 1642 og nedbrændte 1797 under
den store Ildebrand. For 17,176 Rd. opførtes 1803 et nyt paa det samme
Sted, ligeledes i to Stokv. med Port midt paa Façaden ud til Torvet; 1862
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
