Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
Svendborg Amt.
V. til 0. er omtr 2100 AL, fra N. til S. er den omtr. 1400 Al. Da Nyborg
Fæstning nedlagdes 1/4: 1869 (ifl. Lov af 26/2 s. Aar), tilskødede Regeringen
Kommunen 1871 Jorderne (omtr. 85^ Td. Ld., hvoraf 24 Vandareal) for
50,000 Kr., hvorefter en Del af Voldene sløjfedes og store Partier af det
indvundne Terræn afhændedes. Nu staa af Voldene kun tilbage enkelte
Stykker mod V. og mod N. 0. Store Dele af det tidligere Fæstningsterræn
ere bebyggede, og der er opstaaet nye Kvarterer eller Forstæder, saaledes
Kvarteret mod N. uden for Landporten omkring Christianslundsvej, Holmen
mod S. 0., Birkhoved mod N. 0. og Dyrehavevejen (Avnslev Sogn), der
ligger som en Krans langs Fjorden. Hovedgaderne i den gamle By ere de
fra V. til 0. parallelt løbende: Nørregade, der gaar fra Torvet, Mellemgade,
som mod 0. fortsættes i Kirkestræde og Østergade, og Kongegade, som
mod 0. udmunder i Adelgade, der fører ned til Havnen. Flere af de mindre
Gader ere ret snævre. Den gamle By indrammes mod N., 0. og S. af
Stadsgraven, inden for hvilken gaar mod N. Nørrevoldgade og mod S.
Vester- og Østervoldgade („Boulevarderne"), medens Slottet ligger mod V.
Mod N. gaar Vejen gennem Stendamsgade og Landporten forbi Kirkegaarden
ud til Odensevejen, mod S. gaar Vejen langs Dæmningen ud til
Svendborgvejen V. om Fjorden. En stor Del af Bygningerne ere i flere Stokværk;
navnlig i de nye Kvarterer har der rejst sig en Del nymodens høje Huse.
Af ældre Bygninger ere kun faa bevarede, idet Byen for en stor Del er
nyopbygget efter den sidste store Brand 1797.
Byens Købstadsgrund udgjorde Marts 1899 2,884,502 DA1. (omtr.
206 Td. Ld.), Markjorderne (3 adskilte Dele) omtr. 1267 Td. Ld. Byen
havde da 52 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var ved
Folketællingen 1890 464 (Marts 1899: 595, deraf paa Købstadsgrunden
547). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896:
1473 Td. Ld.; deraf vare besaaede 601, Afgræsning, Høslæt, Brak og Eng
186, Kær og Fælleder 229, Haver 67, Skov 209 (Fredeskov 64, Teglværkskov
96 og Christianslund Skov 49 Td. Ld.), Stenmarker m. m. 27, Veje og
Byggegrunde 133, Vandareal 22. Det saml. Hartkorn var a/i 1895 108 Td.;
deraf hørte 27 til 9 Gaarde og 7 til 38 Huse (henholdsvis 6 og 33 dreves
fra Ejendomme i Byen); 75 Td. hørte ikke til noget særskilt Jordbrug.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1j1 1899 10,154,854
Kr. (Antal af Forsikringer 640).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, tidligere kaldet Vor Frue Kirke, er en anselig, treskibet
Murstensbygning, bestaaende af Langskib og Kor ud i eet med flad Altervæg mod
0., Taarn mod V. og to Korsarme mod N. og S.; den udvendige Længde
er 65, Bredden 48 Al. I Tidens Løb er Kirken undergaaet store
Forandringer. Den oprindl. Del, de 4 vestligste Hvælvingsfag af Midtskibet
og af hver af Sideskibene, er opført i den gotiske Tid, ifl. en Præsteberetn.
fra 1623 i Aaret 1388. I Begyndelsen af 15. Aarh. byggedes op til
Kirkens Sydside, ved Vestenden, to Kapeller, St. Gertruds og Steen Basses,
det første bekostet af Medlemmerne af St. Gertruds Gilde, det andet af
Lensmanden paa Nyborg Slot, Hr. Steen Basse, som 1427 stiftede et Vikarie
i Kapellet. Vistnok i 2. Halvdel af 16. Aarh. forlængedes Kirken mod 0.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
