Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
Svendborg Amt.
Byen fik sine förste Privilegier af Vald. Sejr, bekræftede af Kong Abel 14/7 1251 og
mange Gange senere bekræftede og udvidede, saaledes flere Gange af Erik Menved
(1288, 1297 og 1313), 1302 af Eriks Brødre Chrf. og Vald., 1325 af Chrf. II, 1413
af Erik af Pommern, 1442 af Chrf. af Bayern, 1452 af Chr. I, 1524 af Fr. I, 1538 af
Chr. III, 1560 af Fr. II, 1597 af Chr. IV og 1648 af Fr. III. Den var i Middelalderen
en ret anselig By, som havde et Vor Frue Gilde (første Gang nævnt 1377), og
den fik ogsaa i Slutn. af Middelalderen sit Kloster.
Det var et Helligaandskloster, som ved Aar 1477 stiftedes af Ridderen Fred.
Barsebek, Væbneren Claus Krumstrup m. fl. Det indrettedes straks baade som Kloster
og som Hospital og befolkedes med en Prior og Munke, der fulgte den hellige
Augu-stins Regel. Ligesom Helligaandshusene i Kjøbenhavn, Malmø, Aalborg og Randers
blev Faaborgklosteret underlagt Helligaandsordenens Moderstiftelse, Hospitalsklosteret
ved Rom, og kom derved til at nyde godt af flere af de mange Friheder, som vare
tilstaaede dette, saaledes navnlig af den indbringende Ret til at meddele Aflad (ved
en Pavebulle af 1515 blev denne Ret dog midlertidig suspenderet). I øvrigt havde
Faaborg Helligaandshus sine væsentligste Indtægter af det meget Jordegods, det
efterhaanden havde erhvervet ikke alene i Byen, men ogsaa rundt om i Landet (i Fyn,
i Nørrejylland og paa Als); saaledes havde Præsten Peder Sture 1487 givet det 5
Gaarde i Lysabild paa Als som Vederlag for Afholdelsen af en dagl. Messe i
Klosterkirken; 1497 fik det af Ridderen Markvard Rønnov til Hvidkilde 2 Gaarde; 1515
skænkede Just Urne det noget Jordegods for sammen med Hustru og Forældre at
blive optagen i den Helligaands Broderskab og blive indskreven i Munkenes
Bønnebøger. Af Chr. II fik det 1520 Tilsagn om Sognekirken i Faaborg med al dens
Rente og Rettighed efter den dalevende Præsts Død; Gaven stadfæstedes 1528, men
kom sikkert aldrig Helligaandshuset til Gode. Thi ved Udgangen af 1530 eller
maaske noget senere ophørte Munkelivet her, og Klosteret forvandledes til et biot
Hospital under Ledelse af en „Prior" og en af Byens Borgere; allerede 1540 blev
Hospitalet dog nedlagt og alt dets Tilliggende overdraget Odense Hospital (se S. 327).
Chr. III gav Byen 1539 Klosterkirken til Sognekirke, som hvilket den endnu bruges,
i Stedet for den gamle Bykirke, som Kongen betingede sig til et Kornhus, og et Par
Dage efter fik Borgerne ved et Kongebrev Tilladelse til at udtage alt Inventariet
af Bykirken (St. Nikolai) og anbringe det i Helligaandskirken (23/2 1550 gav Kongen
Borgerne Lov til at nedbryde den gamle Bykirke og benytte Materialerne til
Vedligeholdelsen af Helligaandskirken, en Bestemmelse, der 13/n 1550 ændredes til, at de
maatte bruge den gamle Kirke til deraf at lade gøre et Raadhus). De andre Dele af
Klosteret forsvandt derimod i Løbet af 16. eller 17. Aarh. (før Resens Tid). Mulig
have de dannet en trefløjet Bygning, der i Forbindelse med Kirken som fjerde og
søndre Fløj have omsluttet en firkantet Gaardsplads. I alt Fald har i
Middelalderen et to Stokv. højt Hus, hvis Fundamenter delvis bleve fundne 1895, stødt op
omtr. under en ret Vinkel til Korets Nordside, og et andet har stødt op til det nordl.
Sideskib (se S. 581). O. for Byen skal der i Middelalderen have staaet et Kapel.
Faaborg har utvivlsomt i Middelalderen været omgivet af en Befæstnin g, hvoraf
den endnu staaende Vesterport har været et Led. Af andre Porte nævnes
Strandporten og Klosterporten, hvilke vare til endnu paa Resens Tid, østerporten og
Jomfruporten. Disse sidste saa vei som alle Spor af Grave og Volde vare forsvundne
paa Resens Tid. I Danske Atlas (VI S. 787) omtales et dengang endnu eksisterende
Kort i Krigskancelliet, hvorpaa Byen var aftegnet med Volde. Befæstningen har vei
i alt Fald staaet ved Magt i Grevens Fejde, da Byen blev indtaget og afbrændt.
Ligeledes led den betydeligt i Svenskekrigen 1658—60; 1660 vare 40 Gaarde og
Boliger nedbrudte af Fjenden, Byen havde maattet udrede til de danske og hollandske
Troppers Indkvartering omtr. 12,500 Rd., desuden store Kontributioner til Fjenden,
og kun 5 eller 6 Borgere kunde betale Skat; 1672 havde den 841 Indb. Dens Handel
og Skibsfart begyndte dog atter at blomstre op i Slutn. af 17. Aarh., men under
den store nordiske Krig led den igen stort Afbræk ved de svenskes Kaperier.
Desuden har Faaborg, som det synes, i usædvanlig Grad været hjemsøgt af Sygdomme
og især af Ildebrande. Aar 1593-94 og flere Gange led den under Pesten; 1612 brændte
en stor Del af Byen; 1620 gav Kongen den 3 Aars Skattefrihed, fordi den for nogen
Tid siden var afbrændt; 16/7 1672 brændte hele østergade; 28/9 1715 siges den bedste
Del af Byen at være gaaet op i Luer, hvorfor de brandlidte fik 6 Aars
Konsum-tionsfrihed og Toldfrihed for indførte Bygningsmaterialer, og 14/10 1728 brændte 49
Gaarde i Vestergade, Korsgade og Grønnegade. Et Vidnesbyrd om de hyppige
Ildebrande er Magistratens Forbud af 29/10 1750 mod Tobaksrygning paa Gaderne samt
i Baghuse, paa Lofter og i Lader. Aar 1681 hærgedes Byen og Omegn af en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
