Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
Svendborg Amt.
30 å 36 T. høje; de blive nu restaurerede og skulle ophænges i Kirken. —
Ved Kirkens Sydmur staar et Gravminde (Søjle) over Birkedommer Tobias
Jantzen, † 1804.
Som Klokketaarn tjener det fra den omtr. 1530 nedlagte St. Nikolai Kirke
tilbagestaaende Taarn, i Lille Taarngade. Det er opf. af røde Munkesten, vistnok
i 2. Halvdel af 15. Aarh.; dets udvendige Maal er 14 og 15 Al., de l1^
Al. tykke Mure ere 30 Al. høje. Det er en senere Tilbygning til en i den
yngre romanske Periode opf. Kirke, hvis Vestgavl, der paa Ydersiden (altsaa
inde i Taarnet) er prydet med 3 rundbuede Blindinger og Tandsnit, endnu
ses i Taarnets Østmur. Taarnets nederste, med en Krydshvælving dækkede
Rum har været Kirkens Forhal; mod N. og S. har der været et fladbuet
Vindue, mod V. en spidsbuet Dør; mod 0. er der en med smaa Sten
tilmuret spidsbuet Aabning, der har forbundet det med Kirken. Taarnet har
været afsluttet med 4 Gavle, som senere ere blevne nedbrudte til omtr.
den halve Højde, hvorved Bygningen har faaet en ottekantet Afslutning,
hvorover der er opsat et af Træværk (forneden Eg, foroven Fyr) dannet
Spir (til Fløj stangens Top 50 Al.); Spiret har tidligere været spidst. I
Taarnet hænge tre Klokker, hvoraf den næststørste har Minuskelindskrift
(„ihelp jhesus maria anna 1", o: Støberens Mærke) uden Aarstal og skal
være kommen fra Kjørup Kirke (se S. 474), og den største er støbt 1646
af Laur. Jensen i Bellinge.
Byen har 3 Kirkegaarde: Den gamle Kirkegaard, ved Kirken; 1896
er der opført et stilfuldt Ligkapel i Spidsbuestil efter Tegn. af Arkitekt
Aage H. Mathiesen. Den gamle Assistenskirkegaard, mellem
Østerbrogade og Kysten, taget i Brug 1811; paa Kirkegaarden ligge bl. a.
begravede Agent Simon Hempel Ploug, † 1831 (Granitstøtte med Basrelief),
og en Del Soldater, der døde paa Lasaretterne i Byen under de slesvigske
Krige; paa Højens Skraaning ligge smaa Sten med Krigernes Navne; en
Mindestøtte (Granitobelisk) blev afsløret 1866. I Nærheden staar en
Granit-mindestøtte med Portrætmedaillon over cand. theol. Hans Tjellesen Schmidt,
† i Krigen 1864. Den nye Assistenskirkegaard, aabnet 1886,
ligeledes ved Østerbrogade, har et 1895 opført stort Ligkapel (Arkitekt,
Savværksejer H. P. Hansen).
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Sognepræst ved Annekset Diernisse, og en ordineret Kateket, som er første
Lærer ved Borgerskolen. Kirken ejede l/i 1899 i Kapitaler 5960 Kr., et
omtr. 700 □ Al. stort Stykke Jord foran Kirken og 2 Arealer paa omtr.
V2 Td. Ld. Dens Gæld var 11,560 Kr.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Hjørnet af Torvet og Torvegade,
er opført 1839—40 (indviet 28/9 1840) af Grundmur i to Fløje, to Stokv.
med høj Kælder, efter Tegn. af Arkitekt Jakobsen. Bygningen kostede
8000 Rd., hvoraf Salling Hrd. med Brahetrolleborg, Holstenhus og Muckadell
Birker betalte 5625; de aarl. Udgifter betales med 7/10 af
Amtsrepartitionsfonden og 3/10 af Købstaden. Bygningen indeholder bl. a. en Raadhussal
(i Hovedfløjen ud mod Torvet), en Byraadssal, Tingstuen og flere mindre
Værelser samt i Kælderen Arrestforvarerens Bolig og de 1894 restaurerede
Arrester; Plads for 8 Arrestanter. (Det tidligere Raadhus laa paa samme
Plads og skal være opført af Materiale fra den nedbrudte St. Nikolai Kirke,
se S. 590; det blev ombygget 1753—55 og 1804).
Det kommunale Skolevæsen omfatter Faaborg Borgerskole. Byg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
