Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faaborg.
581
og Vestergade, hvilken sidste fører gennem Vesterport til Sandgyde og
Landevejen til Assens; fra Grønnegade og Vestergade føre Klostergade og
Nørregade mod N. ud til Landevejen til Odense. Byen er bygget net og venligt
med en Del to Stokv. høje Huse i Hovedgaderne, men den har ikke noget
Særpræg og kun faa ældre Bygninger fra Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh.
Byens Købstads grund, der blev betydelig udvidet ved den nye Matrikel
(for Faaborgs Vedk. traadt i Kraft 1/1 1873), udgjorde 1899 822,492 □
Al. (omtr. 59 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 382 Td. Ld. Byen havde da
27 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen
1890 546 (Feb. 1899: 654, deraf paa Købstadsgrunden 450).
Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 441 Td.
Ld.; deraf vare besaaede 152, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 131, Have
39, Stenmarker og Forstrande 60, Veje og Byggegr. 58. En Del af
Arealet er inddæmmet. Det saml. Hrtk. var % 1895 31 Td.; deraf hørte
10 Td. til 7 Gaarde og 18 til 182 Huse (henholdsvis 4 og 17 dreves
fra Ejendomme i Købstaden). Paa Markjorderne Østerhede, Gde. og Huse.
Bygningernes samlede Brandforsikringssum var 1j1 1899 4,924,461
Kr. (Antal af Forsikringer 707).
Til Faaborg hører et Landdistrikt, bestaaende af Øen Bjørnø, 1/2 Mil
S. for Faaborg; det har Fattigvæsen fælles med Købstaden, men sit eget
Skolevæsen. Se under Salling Hrd.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Helligaandskirken, afsides beliggende ved Kirkestræde mod 0. i
Byen , har tidligere hørt til det Helligaandskloster, der laa ved Kirkens
Nordside (se S. 590). Det er en ret anselig Bygning, opført af røde Munkesten
i 2. Halvdel af 15. Aarh. (efter 1477), og bestaar af et treskibet Langhus
(indvendig 49 Al. langt og 301/2 Al. bredt, deraf hvert af Sideskibene 63/4
Al., og 32 Al. højt) og et smallere Kor (23 Al. langt og 13 Al. bredt)
med tresidet Afslutning (nu delvis ændret). Langhuset dækkes af tre Rækker
Krydshvælvinger, 4 i hver Række, der ere senere indbyggede (i Jac. Madsens
Visitatsbog siges, at kun Koret er hvælvet, men Kirken har Træloft); yngst
ere Sideskibenes, byggede af smaa, gule Sten (se Schrøder, Medd. om
Faaborg, S. 141); 1680 maatte Kirken istandsættes, da Hvælvingerne truede
med at falde ned. Midtskibet adskilles fra Sideskibene ved to Rader
ottekantede Piller — tre fritstaaende og to Vægpiller i hver —, der forbindes ved
Spidsbuer med profilerede Bueslag, saaledes at der altsaa er 4 Arkader paa
hver Side. Over hver Arkade er der baade indvendig og udvendig paa
Midtskibets Mure fire smaa, fladbuede Blindinger og over disse atter midt i hvert
Arkadefag en langt større, flad buet Blinding, hvilke maaske tidligere have været
Vinduer. Ud for hvert Arkadefag har der i Sideskibene været et spidsbuet
Vindue. I Midtskibets Vestgavl og i Sideskibenes vestl. Halvgavle var der
et spidsbuet Vindue; det første er forstyrret ved Anbringelsen af en moderne
Hovedportal. Paa det nordl. Sideskib ses en nu tilmuret, spidsbuet Dør,
der forbandt Kirken med den for længe siden nedbrudte Klosterbygnings
vestl. Fløj. I det nordl. Sideskibs Østmur ses en spidsbuet Blinding og
over den en rundbuet Blinding, hvilke tidligere have dannet Gennemgange
fra Kirkens Gulv og fra et Pulpitur ind til Klosterets østl. Fløj, der altsaa
har været i to Stokv. Koret, i hvis tre Afslutningssider der sidder et, nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
