Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svendborg.
579
to Medailloner med en knælende Mand og Kvinde og Vaabenskjolde, antagelig
Billeder af Klosterets Velgørere (se N. Tidsskr. f. Oldk. 1836 S. 315, 111. Tid. II Bd. S.
120 og Magn. Petersen, Kalkmal. S. 66). I den vestl. Fløj af Klosteret havde
Latinskolen og efter dennes Nedlæggelse 1740 den danske Skole Lokale;
Bygningen blev nedbrudt 1875. Den nordl. og østl. Fløj købtes, som nævnt S. 572, af
Fru Helvig Hardenberg og indrettedes til Hospital; den nordl. Fløj stod som
Hos-pitalsbygning indtil 1870, den østl. synes derimod at være forsvunden i tidlig Tid.
Desuden hørte til Klosteret en tofløjet Bygning (senere alm. kaldet „Klostergaarden"),
beliggende tæt N. for Klosteret; den nedbrødes 1875.
Den nye Tid indlededes med den for Byen skæbnesvangre Grevens Fejde.
Borgerne tog straks ivrig Parti for Chr. II, hvortil deres Had til de under Odense
Bispestol hørende ørkild Slot og By (se under Tved Sogn), der meget skadede Byens
Næring, bidrog; de afbrændte Byen og Borgen og droge dernæst til Odense, hvor
de stormede og plyndrede Bispegaarden. Efter Slaget ved Øksnebjærg i Juni 1535
blev derfor ogsaa Svendborg overgivet til Plyndring og led meget. I Modsætning
Graabrødre Kirke. (Efter en Tegn. i Nationalmuseet).
til de fleste Borgere var Adelsmanden Hans Gaas, senere Biskop i Throndhjem, en ivrig
Tilhænger af Chr. III og skal endog have bevæget Svendborgerne til at vende sig mod
Lübeckerne, hvis Skibe bleve beskudte fra Skattertaarnet (se Saml. til Fyens Hist.
VIII S. 177 fig.). Dette Taarn, der laa ved Byens Sydøstgrænse ved Skatterporten
for Enden af Skattergaden, og hvis Opførelse Sagnet tilskriver Vald. Sejr, dannede en
Del af Byens Befæstning og forsvarede det vestl. Indløb, medens ørkild Slot dækkede
det østlige. Endnu paa Resens Tid stod der store Murrester af Taarnet, som hos Resen
kaldes: „gammel Mur af et Taarn, som har været brugt til at lægge Stykker paa".
Efter Grevens Fejde arbejdede Byen sig efterhaanden op igen, navnlig ved sin store
Handel med Fedevarer, og trods Ulykkesaar som 1602, da Pesten rasede her, holdt den
sig stadig som Fyns anden By. Da kom den for Svendborg saavel som for de andre
fynske Byer fordærvelige Svenskekrig. Byen led saa voldsomt i disse Aar, at der efter
Krigen var over 70 Gaarde og Huse helt afbrudte, og mange andre laa halvt i Ruiner.
En stor Del af Beboerne havde forladt Byen; 1672 havde den omtr. 1000 Indb. Kun
langsomt arbejdede den sig atter i Vejret under de trykkende Forhold i 18. Aarh. —
1749 afbrændte en stor Del af Byens ældste, sydl. Del, 1769 var der 1714 Indb. —;
37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
