Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svendborg.
567
over 112 Td. Ld.), Markjorderne*) omtr. 1727 Td. Ld. Byen havde da
47 Gader og Stræder og 2 Torve. Husenes Antal var ved
Folketællingen 1890: 988 (April 1899: 1359, deraf paa Købstadsgrunden 970).
Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896
1839 Td. Ld.; deraf vare besaaede 667, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng
383, Have 150, Skov 460 (deraf Græsholme Sk.), udyrkede Strækn. 23,
Byggegr. og Veje 153. Det saml. Hartk. var Vi 1895 166 Td.; deraf
hørte 81 til 33 Gaarde, 69 til 476 Huse; 10 Gaardbrug og 166 Husbrug
dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Hallingskov, Hømark,
Pløjemark, Græsholme og Øksenbjærg, Saml. af Huse.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/1 1899 13,734,185
Kr. (Antal af Forsikringer 1331).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
St. Nikolai Kirke, beliggende lavt i Gjerritsgade, den smukkeste og
interessanteste af Byens Kirker, bestaar af Hovedskib med Kor med lige Gavl, to
Sideskibe, Sakristi ved Korets Nordside og svært Taarn mod V. Kirken er opført i
den romanske Tid (omtr. samtidig med Roskilde Domkirke eller i 1. Halvdel
af 13. Aarh.) af røde Munkesten paa en Fod af Kamp (paa Sideskibenes
Mure er den af huggen Kamp med en profileret Kant, i Koret og under
Taarnet er den af raa Kamp) og med Hvælvinger. Senere i Middelalderen blev
Koret ombygget og fik lige Gavl (ved sidste Restauration fandtes Fundamentet
af den tidligere Korrunding, og i den nuv. Østgavl sidde nogle af de buede
Sokkelsten). Omtrent samtidig tilføjedes det 63 Al. høje Taarn, der 1763 fik
sit nuv. gennembrudte Spir. Under Ledelse af Prof. B. Storck blev Kirken
1892—94 underkastet en gennemgribende Restauration, der kostede i alt
omtr. 115,800 Kr., og hvorved den saa vidt muligt førtes tilbage til sin
oprindelige, romanske Stil. Murene, saavel udvendig som indvendig, ere
blevne befriede for al Puds og staa med deres oprindelige Fugning og
Murstensfarve, medens alle Hvælvingskapper pudsedes, og Kirkepladsen er
udgravet, saa at Soklen atter er kommen for Dagen. Kirkens Indre er
usædvanlig smukt og frembyder en sjælden Djærvhed og Bredde i Anlæg og
Former (Planen minder en Del om Tamdrup Kirke ved Horsens).
Midtskibet er med Koret omtr. 65 Al langt og 13 Al. bredt; i Vestenden er
der til Hvælvingernes Toppunkt 22 AL, men Højden aftager mod 0. for
hvert Hvælvingsfag, saa at Kirkens perspektiviske Længde bliver større;
udvendigt har Skibet en Gesims og smukke Blindinger samt Mønstermuringer paa
Korvæggen; over Sideskibene har Midtskibet to Par Vinduer til hver Side.
De låve Sideskibe, der ere 30 AL lange og 9 AL brede — tidligere kaldte
St. Birgittes og St. Gertruds Kapeller —, afsluttes ved Korvæggen med
halvrunde Alternicher (ved Restaurationen fandtes i det sydlige Sideskib
Resterne af et oprindeligt Alterbord, der nu er opmuret; i Nichen i det nordl.
Sideskib er der et lille Vindue i Firkløverform) og aabne sig ind til
Midtskibet med 4 Arkadebuer, ordnede parvis to paa hver Side af en svær,
firkantet Pille og hvilende paa mindre, smukt leddelte Piller; de to vestlige
*) En stor Del af Jorderne have i sin Tid hort til ørkild Slot („Hømarken", „øksenbjserg",
„Pløjeholmene" og „Græsholmene"). Da de med anden Jord („Hallingskovmarken") solgtes til
Byen under Fr. IV, inddeltes de ligesom Bygrundene i I213i|2 Rigsd. Grund, saaledes at hver
at de dav. Bygninger fik et lige saa stort Antal Rigsdalers Grund i Marken som det Antal,
hvortil Bygningsgrunden efter sin Sterrelse ansattes. Jorderne udskiftedes 1804 og 1818.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
