Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaabener og Aarst. 1618, er skænket af Jørgen Brahe og Hustru Anne
Gyldenstierne. Prædikestol i Rokokostil. Granitdøbefont. Daabsfad, skænket af Niels Ryberg
1784; Kirkeblok, skænket af samme 1792.
Paa Helnæs, som kaldes „Hælghænæs“ (senere „Hellenis“ og „Hellenæs“) i Vald.
Jrdb., efter hvilken 1/6 af den tilhørte Kongen, landede i Marts 1535 Joh. Rantzau
med de kgl. Tropper noget før Slaget ved Øksnebjærg. — Paa Sydkysten ligge tre
Skanser („Carl Gustavs Skanser“), der skulle stamme fra Svenskekrigen, og som nu
til Dels ere ødelagte; den nordligste af disse er fredlyst.
Paa Helnæs er der fredlyst 4 Dyssekamre. Paa en høj Banke ved Stranden er
der opsamlet et stort Antal Flintesager fra den ældre og yngre Stenalder; de laa i
Jordfladen. — Helnæsstenen, en af de ældste danske Runesten, fandtes i Sognet
1860 og opbevares i Nationalmuseet; den har flg. Indskrift: Rolv Noregode satte
Stenen efter Gudmund, sin Brodersøn; de druknede .... Aveir udsmykkede
(Stenen blev kløvet kort efter Fundet, hvorved noget af Indskriften gik tabt; se Wimmer,
Die Runenschrift, S. 341, og Aarbøger f. nord. Oldk. 1874 S. 230, hvor den er
afbildet).
I den katolske Tid skal Helnæs have hørt til Dreslette S. (i D. Atl. VI S. 656
fortælles, at den ene af Udbygningerne ved Dreslette Kirke fordum var bygget for
Beboerne paa Helnæs); senere hørte H. til Sønderby Sogn, men efter Ansøgning af
Beboerne 1617 fik H. sin egen Kirke (indviet 1/5 1618) og blev Anneks til Sønderby;
1738 blev Helnæs et eget Pastorat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
