- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
530

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirken, en anselig og smuk Bygning, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn
mod V., med Granitsokkel, Pilastre og Kuppel med Spir, samt to Kapeller mod N.
og S., saa at Kirken faar Korsform. Skib, Kor og Kapeller ere opførte af tilhuggen
Kamp og Mursten. Det oprindl. Kor synes senere at være blevet erstattet med en
Tilbygning af samme Bredde som Kirken og bestaaende af to Hvælvingsfag, af
hvilke det ene danner det nuv. Kor med lige afsluttet Gavl. Endnu staar den runde
Bue mellem den gamle Kirke og denne Forlængelse. Ogsaa i den modsatte, vestl. Ende
er Kirken bleven forlænget med eet Hvælvingsfag, hvori Orgelpulpituret er anbragt,
samt endvidere Taarnet, hvis underste Rum tjener til Vaabenhus. Dette har fladt Loft,
hele den øvrige Kirke høje Hvælvinger. Det sydl. Kapel er det ældste, det nordl.
er fra 2. Halvdel af 17. Aarh. Udskaaren stor, gotisk Altertavle (i Midten Gangen
til Golgatha, paa Siderne Apostlene m. m.). Stor, gotisk Prædikestol. Granitdøbefont
med Ornamenter og Hoveder. Af Kapellerne, der ere adskilte fra Kirken ved
Smedejærnsgitre, er det nordl. Begravelseskapel for Greverne Wedell; her staa 7
Marmorkister og 1 Metalkiste; paa Gavlvæggen findes Wedellernes Stamtræ; desuden paa
Væggene gamle Kistebeslag, 8 Sølvkranse og et gammelt Krucifiks. I det andet
Kapel staar en Kiste med Liget af Vilh. Baron Gyldencrone, † 1708, samt et
Epitafium over ham og flere Ligsten.

Wedellsborg hed 1295 Husby og tilhørte da Niels Hamundsen Litle. 1320 bar
den derimod Navnet Iversnæs og ejedes af Hr. Anders Pedersen Stygge af Slægten
Galen, men kom derpaa i den følgende Trængselstid som adskillige andre gamle
Gaarde i Fyn paa holstenske Hænder og ejedes af Lyder og Nicolaus Krummedige.
Ved Aar 1400 tilhørte den Jens Stigsen og Hr. Berneke Skinkel, Lensmand paa
Hindsgavl og Rugaard, og derefter hans Efterkommere og Arvinger: Sønnen Otte
S., Svigersønnen Knud Henriksen Gyldenstierne, † 1467, Enken Hilleborg Skinkel,.
Dattersønnen Henrik Knudsen Gyldenstierne, † 1517, Enken Karen Bille, † 1540,
Sønnerne Hr. Mogens og Chrf. G., hvilken sidste 1548 blev Eneejer, † 1562; hans Søn
Henrik G.’s Søn Niels G. synes at have solgt Gaarden til Hans Lindenov, † 1642.
Hans Søn af samme Navn døde 1659, og Enken, Christian IV’s Datter Elisabeth
Augusta, maatte derefter sælge Gaarden. Kommissærerne i hendes Fallitbo solgte J.
til Chr. Urne Christoffersen, som 8 Dage efter mageskiftede den mod Lundegaard til
Hannibal Sehested, der ved sin Død 1666 efterlod den til sin Datter Christiane
Sofie S., der ægtede Baron Vilh. Fr. Wedell til Reetz og Nürnberg († 1706). Denne,
af Almuen kaldet „den gale Grev Wedell“, bekendt for sit eksentriske og despotiske
Væsen, oprettede 11/12 1672 Iversnæs og Tybrind til et Grevskab under Navn af
Wedellsborg, hvilket Navn tillige tillagdes Hovedgaarden Iversnæs. Grevskabet
arvedes i lige Linie af hans Efterkommere: Greverne Hannibal W., † 1708, Chr. Ludv.
W., † 1759, Hannibal W., † 1766, Fr.Ludv. W., † 1817, Hannibal W., † 1828,
Gehejmekonferensr. Karl W., † 1882, Kmhr. Julius W., † 1883, og den nuv. Besidder, Kmhr.
Bendt Wedell. — Den anselige Hovedbygning er fuldført 1706 og bestaar af
to i en ret Vinkel sammenbyggede Fløje, to Stokv. høje med Tegltag; hvor Fløjene
støde sammen, er der et mindre Taarn; Bygningen underkastedes en
Hovedrestauration 1886, da der ogsaa opførtes en ny Avlsgaard. I den ene Fløj er der et
Kapel, hvori der siden 1706 holdes Gudstjeneste af Sognepræsten i Husby; i
Kapellet er der et Maleri af Chr. IV paa Dødssengen (tidligere i Husby Kirke). Paa
Wedellsborg findes en betydelig Saml. af Portrætter, deribl. af Kirsten Munk og
flere af hendes Børn. Bygningen er omgiven af store Haveanlæg i engelsk Stil.

I en Mose ved Husby fandtes 1809 to meget smukke og velbevarede Broncelurer;
den ene opbevares nu i Nationalmuseet, den anden paa Wedellsborg. — Paa Brandsø
er der en fredlyst Runddysse, hvis anselige Kammer er dækket af en svær
Overliggersten; Randstenene mangle.

Ifl. D. Atl. (VI S. 644) har Husby Kirke før staaet i Sønder-Aaby; der var i Slutn.
af 18. Aarh. Rester af den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free