Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjellerupgaard, Fjelleruplund, Billesbøllegd., Sletterodgd., Skydsbjærggd., Lykkegd., Fjellemosegd., Kaaberbøllegd., Frydenlund m. m. Gillebro, Vandmølle.
Fjelsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vends Hrd.’s
Jurisdiktion (Middelfart), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr.,
6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 213.
Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognets Beboere og en Enke i Kbh.
Kirken, fordum helliget St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.,
Vaabenhus mod S. og en Tilbygning mod N. Skib og Kor ere opf. i den romanske
Tid af hugne Granitkvadre paa en af to profilerede Granitskifter bestaaende Sokkel.
Et nu tilmuret romansk Vindue er bevaret i Korets Nordmur. I den senere
Middelalder er Taarnet opført, med hvælvet Underrum, Kor og Skib overhvælvede og
Vaabenhuset tilføjet. Vaabenhusgavlen og den ene Taarngavl ere fornyede i 19.
Aarh. Den hvælvede Tilbygning er ny. Koret har paa begge Sider højt Panel fra
17. Aarh. Altertavlen er en ret rig, men tarvelig udskaaret Træopsats fra 17. Aarh.
Præstestol fra omtr. samme Tid; Degnestol med Aarst. 1650. Prædikestolen er et
ret godt Træskærerarbejde fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. I Skibet et
Krucifiks fra Slutn. af Middelalderen og Træmindetavle over Maria Dortea Margrethe
Schmidt, † 1787 paa Billesbølle. I Kirkegaardshegnet en anselig, muret, spidsbuet
Kirkegaardsport.
Den tidligere Hovedgaard Billesbølle har Navn efter Hr. Steen Bille til Kjærsgaard
(† 1672), der 1652 samlede den til en Hovedgaard. Den tilhørte derefter Sønnen Kmhr.
Otte B., dennes Søster Mette B., Grevinde Holck, der 1698 solgte B. (46 Td. og 174 Td.
Hrtk. Bøndergods) til sin Datter Birgitte Comtesse Holck, Eåke efter Schoutbynacht
Gabriel Bille, g. anden Gang med Kommandør Chr. Munk. Efter hendes Død solgtes
Gaard og Gods (217 Td. Hrtk.) 1702 ved Auktion til Assessor Broder Landorph,
† 1711, hvis Søn Hans L. 1738 solgte B. (346 Td. Hrtk.) til Peder Enevold Braës
til Kokkedal, som atter 1755 solgte den til Hofjunker Sehested, der 1761 ved
Auktion afhændede den til Hans Lindegaard for 11,126 Rd.; han solgte 1765
Hovedgaarden til Justitsr. Fr. v. d. Maase, der Aaret efter afhændede den til
Gehejmeraadinde Levetzau, som 1790 solgte den til Ritmester Fr. Jørgen Sehested. Denne solgte
1798 B. til Chrf. Jørgensen, der udparcellerede Hovedgaarden, hvis Bøndergods
allerede for største Delen var frasolgt 1760. Den nu staaende Bondegaard minder kun
ved en i Gavlen indmuret Sten med Hr. Steen Billes og hans Frue Birgitte Kruses
Vaaben om den svundne Herlighed.
Fjellemosegaard, tidligere Faldemose, tilhørte Kronen, der 1583 mageskiftede den
til Jomfru Margrethe Emmiksen, † 1600; 1609 tilhørte den hendes Søster Fru Tale
Emmiksen, Enke efter Eiler Brockenhuus til Sondergaarde, senere Jørgen Lykke, †
1633, og 1634 Jørgen Hartvigsen.
Aar 1527 nævnes en Fjelstedgaard, der tilhørte Laurids Skinkel og hans Søskende.
Ved Kaaberbøllegaard holdtes der tidligere et aarligt St. Laurids Marked.
Harndrup Sogn, Anneks til Fjelsted, omgives af dette og Brenderup
Sogne samt Skovby Hrd. (Haarslev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger 2 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Middelfart og 1 1/2 Mil S. S. V. for Bogense.
De noget højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende sandede og
sandmuldede. Mod V. og N. V. begrænses Sognet af Aaløb. Gennem Sognet
gaar den gamle Landevej fra Middelfart til Odense.
Fladeindhold 1896: 1650 Td. Ld., hvoraf 836 besaaede (deraf med Rug 182,
Byg 185, Havre 176, Boghv. 3, Blandsæd til Modenh. 146, Grøntf. 37, Kartofler 35,
andre Rodfr. 68), Afgræsn. 173, Høslæt, Brak, Eng m. m. 419, Have 58, Skov 65, Moser
22, Kær og Fælleder 9, Hegn 18, Flyvesand 5, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold
1893: 142 Heste, 570 Stk. Hornkv. (deraf 375 Køer), 377 Faar, 329 Svin og 14 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 155 Td.; 48 Selvejergaarde med
126, 123 Huse med 29 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890:
716 (1801: 466, 1840: 776, 1860: 763, 1880: 844), boede i 182 Gaarde og Huse;
Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 396 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 183
af Industri, 47 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 3 vare
under Fattigv. Nogen Humleavl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
