Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erhverv: 58 levede af immat. Virksomh., 1123 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 5 al
Fiskeri, 367 af Industri, 101 af Handel, 109 af forsk. Daglejervirks., 62 af deres
Midler, og 37 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brenderup (1440: Bræghendorp og Bregendorp), ved
Odensevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), flere
Købmandsforretninger og en Del Haandværkere; Skovshøjrup, ved
Landevejen, med Kro og Lægebolig; Aahøjrup (gml. Form Aahøtherop,
Ahødorp) med Andelsmejeri; Bro, paa Bro Mark Missionshuset „Siloam“
(opf. 1884); en Del af Holse (Resten i Haarslev S.); Fyllested med
Vandmølle; en Del af Graderup (Resten i Harndrup S.); Kjøstrup med
Vejrmølle. Saml. af Gde. og Huse: Varbjærg, Nylykke, Broskov, Aabjærg,
Skovhaver, Ullehuse. Hovedgaarden Kjærsgaard: 66 Td. A. og E.
Hrtk., 4 Td. Skovsk., 690 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 170 Skov, Resten
Ager; til Gaarden høre Fyllested Vandmølle, 10 Td. Hrtk. Fæstegods
(1 Gaard og 25 Huse) og Brenderup Kirketiende. Hovedgaarden
Holsegaard: 18 Td. Hrtk., 190 Td. Ld., hvoraf 12 Eng (9 i Haarslev S.),
35 Skov, Resten Ager. Brogaard (i Bro): 12 1/2 Td. Hrtk., 145 Td. Ld.,
hvoraf 25 Eng, 20 Skov, Resten Ager (et Fæstehus). Desuden Gaardene
Varbjærg, Hamborggd. og Ellegd.
Brenderup S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter,
hører under Vends Hrd.’s Jurisdiktion (Middelfart), Assens Amtstue- (Assens)
og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt
3. Udskrivningskr.’ 215. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kjærsgaard.
Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. (nu
Ligkapel og Materialhus). Skib og Kor ere opførte i den romanske Periode af hugne
Granitkvadre paa en Sokkel af to Skifter profilerede Granitsten. Et romansk Vindue
og en lign. Dør ere bevarede paa Nordsiden, paa Sydsiden Spor af en anden Dør.
Oprindelig har Kirken haft Apsis, af hvilken en Del rundhugne Kvadre findes
indmurede i Korets Ydermure. Fra den senere Middelalder ere Kirkens Hvælvinger,
Vaabenhuset og Taarnet, med smukke Blindinger og kamtakkede Gavle;
Taarnrummet benyttes nu som Vaabenhus. Altertavlen er et tarveligt Arbejde i barok
Renæssancestil (fra 1641). Romansk Granitdøbefont med Løvværksornamenter og
store Mandehoveder paa Kummen. Prædikestolen er et rigt og godt
Renæssance-arbejde fra 1602. I Skibet et Krucifiks fra Slutn. af den katolske Tid. Paa Vaabenhusets
Loft nogle udskaarne Figurer fra en ældre, katolsk Altertavle. I Korets nordre Væg er
indmuret en Ligsten over Jomfruerne Magdalene og Margrethe Emmikesdatter, † 1598
og 1585, i Taarnrummet en defekt Ligsten fra 17. Aarh. Den ene Klokke er fra 1490.
I Kirken har der været en Dør fra gotisk Tid med Indskrift: Me fecit Petrus.
Kjærsgaard og „Vorbjærggaard“ (se ndfr.) solgtes 1499 af Hr. Henr. Knudsen
Gyldenstierne til hans Svoger Peder Bille, † 1508, og Søster Anne Gyldenstierne;
den arvedes af deres Søn Hr. Knud B., † 1555, Steen Knudsen B., † 1590, Erik Steensen
B., † 1641, Hr. Steen Eriksen B. († 1672), der 1664 solgte K. til sin Søn Erik og
hans Fæstemø Jomfru Anne Trolle, men 1666 gav sidstnævntes Fader Hr. Niels
Trolle Skøde paa Gaarden. Erik B., † 1675, blev dog Ejer af den og efter ham
hans Enke Anne Trolle, der indførte Humleavlen i Egnen om Middelfart. Hun døde
1723 efter at have testamenteret Gaarden til sin Søsterdatters Datter Anne Trolle
Holck, g. med Oberst Chr. Fred. Gersdorff, der overlod den til sin Datter Anne
Trolle G., gift med Kmhr. Oberst Herluf Trolle, hvis Dødsbo 1774 ved Auktion
solgte K. og Varbjærg (i alt 352 Td. Hrtk.) for 59,300 Rd. til Krigsr. Jakob Wedel til
Holsegaard, som efterlod den til sin Søn Kmjkr. Anders Claus Wedel, adlet 1826
under Navn af Wedel-Heinen (det sidste Navn efter hans Moders 2. Mand, Kmhr.
v. Heinen). Han maatte afstaa Gaarden til Regeringen, som 1834 solgte den for
128,000 Rd. til Forpagter Petersen. Han afhændede en Del af Godset og
mageskiftede 1851 K., takseret til 170,000 Rd., mod Løgismose, hvis Ejer C. Hansen efterlod K.
til sin Enke, efter hvem den 1873 blev købt af den nuv. Ejer, Kmhr., Hofjægerm. F.
L. V. Greve Ahlefeldt-Laurvigen. — Hovedbygningen er opf. 1815—17 i to Stokv.
og bestaar af en Hovedfløj og to korte Sidefløje, i to Stokv. med Kælder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
