- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
501

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en stor Skov og omgiven af høje Bakker — den tidligere Bygning laa lidt mere mod Ø.
og var opført eller ombygget 1554 af Antonius Bryske —, er opført 1775 af Ad.
Chrf. v. Holsten. Det er en anselig Bygning af røde Sten, bestaaende af en to Stokv. høj
Hovedfløj med en halvrund Udbygning paa Gaardsiden og to Sidefløje i eet Stokv.; et
Jærngitter indeslutter Gaarden paa den fjerde Side. Af sjældne Træer i den smukke
Have og Parken, der omgiver Gaarden paa alle Sider, og som meget besøges af
Odensianerne, nævnes: en 23 F. høj Abies Pinsapo (spansk Ædelgran), en 80 F. høj Larix
europaea, en 26 F. høj Cryptomeria japonica (japansk Ceder), en 55 F. høj hvid Pil,
en 43 F. høj Tilia tomentosa (Sølv-Lind) og en 80 F. høj Hestekastanie, over 12 F.
i St. Omf. I Morudskov en udgaaet, hul Eg, hvis Stamme er 32 F. i Omf. (Om
L. se K. Hansen, Danske Ridderborge, Kbh. 1876, S. 151 flg.).

illustration placeholder
Margaard.


Margaard nævnes første Gang 1314 som tilhørende Timme Lauridsen
(Abildgaard), der af Erik Menved blev beskyldt for Utroskab og erklæret fredløs og hans
Gods forbrudt, og hans Halvbroder Niels Jensen. Senere ejedes den af Peder Andersen
(Hvide), der 1359 blev dræbt i Middelfart (se S. 383); atter beslaglagde Kongen M.
uden Lov og Dom, men 1375 blev den efter Valdemar Atterdags Død tilbagegivet
Fru Zitzele, Peder Andersens, „for at Kong Valdemars Sjæl ikke skulde lide for
hendes Skyld nogen Kval og Pine“. Ifl. et Dokum. fra 1448 skal M. „fra Arilds Tid“
have ligget under Dallund. Ligesom Langesø tilhørte M. Hr. Peder Hogenskild og
senere Familien Bryske, Hr. Iven B., Knud B. 1499, som 1504 solgte M. til sin
Broder Eiler B., Sidsel B., † 1573, Carl B., † 1613, hvis Søn Gert B., † 1651, 1626
solgte M. til Jomfru Ingeborg Friis, efter hvis Død 1659 den tilfaldt hendes
Broderbørn Albert og Mette Friis, hvilken sidste 1674 paa Grund af Gæld maatte
afhænde den til Fru Mette Friis, Henr. Sandbergs Enke, som atter 1680 solgte den til Dr.
Jakob Seemand, der 1690 solgte den til Anders Jakobsen, som 1694 afhændede den til
Jens Christensen, der 1708 solgte den til Major Jørgen Tyge Seefeldt († 1724), hvis
Enke Margrethe Due bragte den til sin anden Mand General Gustav Grüner, † 1763.
M. gik derpaa over til hans Datter af 1. Ægteskab, g. med Generalmajor Chr.
Schøller; hun skødede den efter Mandens Død 1778 til sin Søn Ritmester Gustav Grüner
Schøller, hvis Sønnesøn, Jægermester C. E. A. Schøller, fra 1884 er den nuv. Ejer. —
Den nuv. Hovedbygning er opf. 1745 af General Grüner i Villastil i eet Stokv.
med to Sidefløje og høj Kælder; paa Hovedfløjen en smuk Stentrappe, over Døren
Grüners og Hustrus Vaabener. Den store Have er ligeledes anlagt af Grüner. —
Margaard Bøndergods er for største Delen fraskilt Margaard og ejes af Brødrene
Mourier. (Om M. se K. Hansen, Danske Ridderb., Kbh. 1876, S. 103).

Ved Himmelstrupgaardene har der i Middelalderen ligget en Borg, Himmelstruphus.
Anders Urne i Himmelstrup nævnes 1555. I øvrigt ved man intet om Borgen;
ved Slutn. af 16. Aarh. synes den at være nedlagt. I Himmelstrup Skovs nordvestl.
Hjørne ses Voldstedet, bestaaende af to firsidede Voldbanker, adskilte ved og
omgivne af en Grav; navnlig paa den sydvestl. Banke er der fundet Bygningsrester
af Kamp og Mursten (se Vedel Simonsen, i Nord. Tidsskr. f. Oldk. III S. 180 flg.).

Morudgaard blev 1396 solgt af Erik Hagensen til Henning Berg. —
Amagergaard ejedes af Anne og Lisbeth Bryske, den sidste † her 1582; 1590 beboedes
den af en Bonde (se Jac. Madsen, Visitatsb. S. 302 og 316). 1733 blev den af
Fred. Hansen Amager solgt til General Gustav Grüner (30 5/8 Td. Hrtk.). —
Sørudgaard i Vigerslev Sogn (nu Rudhedegd.) blev solgt 1507 af Fru Lene Bryske til
hendes Broder Eiler Bryske.

Ved Rødeskov har der været en hellig Kilde, „Jomfruernes Kilde“ eller „Taageraa
Væld
“, som endnu i 19. Aarh. besøgtes St. Hans Aften (se Bang, Hellige Kilder, i
„Museum“ 1895, II S.).

Ved Kjeldeby ligger den meget anselige, fredlyste Kjeldebyhøj.

Søndersø Sogn omgives af Særslev og Vigerslev Sogne samt Odense
Hrd. (Næsbyhoved-Broby S.), Lunde Hrd. (Allesø og Lunde S.) og Skam
Hrd. (Skamby S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 3/4 Mil S. Ø.
for Bogense og 1 3/4 Mil N. V. for Odense. De højtliggende og noget
bakkede Jorder (Kirkehøj, 140 F., 44 M.) ere for en Del lermuldede, dog
ogsaa nogle Steder grusblandede og lette. En Del Skov (Folehave, Søndersø
Sk. m. m.). I den østl. Del er der nogle mindre Aaløb, der ved Grænsen
forene sig til Lunde Aa; mod N. Ø. ligger Dallund Sø, 16 Td. Ld.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Odense til Bogense.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free