Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet
22,287 Td. Ld. (2,23 □ Mil, 122,8 □ Km.). Ager og Engs Hartk. samt det
halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2188,9 Td. Folketallet var 1/2 1890
6922 (1801: 3945, 1840: 5601, 1860: 6241, 1880: 7079). I gejstlig
Henseende danner det eet Provsti med Skam og Skovby Herreder, i verdsl.
Hens. hører det under Lunde og Skam Herreders Jurisdiktion og under
Amtets 2. Forligskreds.
Lunde Hrd., i Vald. II’s Jordeb. kaldet Lundæhæreth (se S. 422), herte fra 1660
til Odensegaards Amt; se i øvrigt S. 309.
Hjadstrup med de tilgrænsende Sogne Norup og Lunde samt den nærmeste Del
af Skam Hrd. maa i Stenalderen have været en ret vigtig Beboelsesplads; i de 3
nævnte Sogne er der talt i alt 51 Stengrave, væsentligst Jættestuer (resp. 24, 16 og
11); over Halvdelen er dog nu sløjfet. Fra den øvrige Del af Herredet kendes kun
i alt 4 Stengrave. Desuden er der i hele Herredet talt omtr. 50 Gravhøje, hvoraf
omtr. 45 i Norup og Lumby Sogne. 5 Monumenter ere fredlyste.
Litt. E. Møller, Beskr. over adskillige Inddæmninger osv. i L. Hrd., Odense
1837. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i L. Hrd., af Henry
Petersen og J. B. Løffler, 1882. — Vedel Simonsen, Haandskr. Saml. til Lunde
Hrd. (i Nationalmus).
Norup Sogn, det nordligste og største i Herredet, omgives af Hjadstrup,
Otterup og Skeby Sogne, Odense Fjord, Kattegat og Skam Hrd.
(Krogsbølle og Bederslev S.). Kirken, mod V., ligger omtr. 2 1/4 Mil N. for
Odense. De lavtliggende og jævne, kun mod S. V. noget bakkede Jorder
ere overvejende sandmuldede, enkelte Steder lermuldede. Ved Inddæmning
er der vundet store Strækninger fra Fjorden (se ovennævnte Skrift af E.
Møller), saaledes Egense Fjord, af hvilken en Sø mod Ø. ved Odense Fjord
endnu er en Rest. Mod S. Ø. gaar den omtr. 1 Mil lange og meget smalle,
bølgeformede, stenede og delvis lyngbegroede Halvø Hals eller Enebærodde,
der nærmer sig Halvøen „Skoven“ i Bjærge Hrd., saa at „Gabet“, der danner
Indløbet til Odense Fjord, kun er omtr. 700 Al. bredt. Øerne Egholm,
Trindelen, Lammerø og Kyholm i Fjorden høre til Sognet. Lidt Skov
(Charlottenlund eller Østerlund). I den vestl. Del gaar Landevejen fra Odense til Bogense.
Fladeindholdet 1896: 4271 Td. Ld., hvoraf 1814 besaaede (deraf med Hvede
53, Rug 349, Byg 390, Havre 380, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 408, Grøntf.
35, Frøavl 43, Kartofler 47, andre Rodfrugter 100, andre Handelspl. 5), Afgræsn.
513, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1277, Have 55, Skov 92, Moser 73, Kær og Fælleder
132, Hegn 15, Heder 120, Veje og Byggegr. 133, Vandareal 43. Kreaturhold 1893:
317 Heste, 1401 Stkr. Hornkv. (deraf 848 Køer), 928 Faar, 690 Svin og 7 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 312 Td.; 55 Selvejergaarde
med 238, 5 Fæstegd. med 27, 163 Huse med 47 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 1080 (1801: 617, 1840: 744, 1860: 873, 1880: 1121),
boede i 225 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 782 af
Jordbrug, 10 af Gartneri, 173 af Industri, 27 af Handel, 45 af deres Midler, og 13
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Norup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. og
Skole; Hasmark (bestaaende af to særsk. matrik. Byer: Øster- og
Vesterballe) med Filialkirke, Skole, Mølle og Andelsmejeri; Egense (gml. Form
Eknæs). Skjelsbækhuse, Halshuse, de sidste paa Enebærodde, paa hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
