Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indvendig i Underrummet blevet opmuret en af en Hvælving dækket Trappe. Saavel
Trappen som den oprindl. Taarnhvælving og Forbindelsen med Skibet ere nu
forsvundne. I Taarnets Underrum findes nede ved det nuv. Gulv (det oprindl. Gulv
har ligget omtr. 3/4 Al. dybere) i s. og v. Mur en tætsiddende Række koncheformede
Nicher, og lignende findes i Overrummet. Henimod Middelalderens Slutn. er det
gamle Taarn blevet afbrudt saaledes, at dets nuv. Tag ligger betydeligt højere end
Skibets, og Forbindelsen mellem Taarn og Skib er bleven forandret til en stor
Spidsbueaabning, samtidig med at den tidligere Hvælving er bleven erstattet med en
simpel gotisk Krydshvælving. Koret er blevet nedbrudt og opført paa ny af
Munkesten i samme Bredde som Skibet og forlænget, et stort, hvælvet Kapel er blevet
bygget paa Skibets Sydside, og ovenpaa dette er Kirkens andet og nuv. Taarn blevet
opført, ligeledes i Middelalderen. Fra den senere Middelalder hidrøre ogsaa
Vaabenhuset og Kirkens Hvælvinger (se J. Helms, D. Tufstenskirker, S. 109). Interessante
Kalkmalerier, vistnok fra 1. Halvdel af 13. Aarh., ere fundne paa Skibets Vægge (se
Magn. Petersen, Kalkmal. S. 59). Paa Alteret staar Thorvaldsens Christus i Gibs.
Romansk Døbefont. Den tarvelige Prædikestol er fra 1634, med Iver Vinds og Helvig
Skinkels Navne og Vaabener. I Vaabenhuset en smuk Ligsten over Peder Lauridsen
Straale, † 1551, og Anne Skinkel, † 1586. Paa Korets Sydside en romansk Ligsten
og en Fraadstenskvader med et udhugget Ornament. Under Koret er der en
Gravhvælving, fra hvilken Kisterne for omtr. 40 Aar siden ere optagne og nedsænkede
paa Kirkegaarden; under Skibets Gulv ligeledes en Gravhvælving med 6—8
Ligkister; Kapellet i Taarnhvælvingen blev nedlagt i Beg. af 19. Aarh.
Valgmenighedskirken er opf. 1874 af røde Mursten i Korsform med fladt,
gibset Loft og Taarn, tilføjet 1891; Altertavlen er et Maleri af C.Dalsgaard (Jesus
fremstilles i Templet). Den var oprindl. en Filial til Ryslinge Valgmenighed, men
anerkendtes som selvstændig 28/3 1882; 1883 fik den et Anneks i Odense, hvilket
dog nu ogsaa er selvstændigt (se S. 317).
Torpegaard nævnes først ved Midten af 16. Aarh. og skal have tilhørt Didrik
Henningsen Qvitzow, † 1561; 1554 tilhørte den imidlertid Peder Lauridsen Straale,
derefter Enken Anna Skinkel, † 1586, og Sønnen Laurids Straale, † 1596, g. m. Mette
Bille. Et Stykke Egetømmer over Ladedøren bærer Bogstaverne L S M B og Aarst.
1590, en Trætavle i Laden har samme Mærke og Aarst. 1580. Deres eneste Søn
Peder Straale døde 1624 som sin Slægts sidste Mand, og T. blev da vistnok af hans
Søster Margrethe solgt til Claus Brockenhuus, som 1627 solgte den til disses
Søskendes Halvsøster Helvig Skinkels Ægtefælle Iver Vind, der 1631 ombyggede Gaarden.
Den gik i Arv til Datteren Anne Vind (se ndfr. under Ringstedgd.), Arent v. der
Kuhla, hvis Datter Mette v. der Kuhla, Enke efter Chr. Banner, 1693 solgte den til
Fru Mette Gyldenstierne, Knud Billes, der forøgede Gaardens Tilliggende. Hendes Søn
Axel Bille solgte 1724 T. til Peder Hovenbeck. Ved Auktionen efter ham 1738 solgtes
den (omtr. 291 Td. Hrtk.) til Johan Voss, som atter 1741 ved Auktion solgte den
til Landsdommer Bondo Simonsen, der 1751 afhændede den til Major Bendix Ludvig
v. Pflueg. Han solgte den (313 Td. Hrtk.) tillige med Ringstedgaard 1761 til Kapt.
Vincents Steensen, som 1802 overdrog begge Gaarde til sin Søn Kapt. Hans Henr.
Otto Steensen, i hvis Familie den blev til 1866, da den købtes af den nuv. Ejer, F.
C. Finderup. Den tidligere Hovedbygning, af Bindingsværk, er fra 1864 erstattet
med en Bygning af Grundmur i eet Stokværk med høj Kælder og Kvist. Paa den
ene Side af Gaarden findes Rester af de gamle Grave.
Ringstedgaard var tidligere en Hovedgaard, der tilhørte Biskop Jens Andersen
Beldenak. Han havde en meget uheldig Fejde med Slægten Rønnow, der endtes ved
en kgl. Dom, hvorefter Bispen enten skulde betale Hr. Markvard Rønnows Arvinger
en stor Pengesum eller afstaa Pederstrup og Ringstedgd. Denne Gaard afbrændtes
i Grevens Fejde, men dens Plads er endnu kendelig ved Fund af Munkesten S. V.
for den nuv. Gaard. Senere opførtes en mindre Hovedbygning af samme Navn,
der 1627 tilhørte Otte Banners Enke Jytte Bild, hvis Datter Karen 1637 rømte til
Tyskland med Præsten i Sønder-Næraa Hr. Torben Eriksen. R. tilhørte siden Fru
Jyttes Sønner Gehejmer. Niels Banner, † 1670, og Ejler Evert Banner, fra hvem den
kom til Iver Vind, hvis Søn Chr. Vind 1668 solgte den og Torpegaard til sin Søster
Anne Vind. Senere blev den atter udlagt fra Torpegaard som Parcelgaard.
Ved Ringstedgd. ligger en af Landets største Gravhøje, „Ringstedhøj“, omtr. 25 F. høj.
Nørre-Lyndelse Sogn omgives af Annekset Højby, Svendborg Amt
(Vindinge og Salling Hrd.), N.-Søby Sogn og Odense Hrd. (Fangel og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
