Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 401 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kommet i privat Eje, thi 1368 oplod Evert Moltke til Kong Vald. N., som han havde
købt af Herman Henriksen, der turde være en Søn af Henrik Pedersen og selv
havde afstaaet sin Ret til Kronen. Kongen pantsatte Slottet til Hr. Benedikt
Ahlefeldt, fra hvem Dron. Margrethe 1389 indløste det; 1402 var Hr. Bjørn Olsen
Lensmand her; 1412 pantsatte Kong Erik det til Biskop Peder af Roskilde, hvis
Eftermand Bisp Jens 1419 afstod sin Panteret til Kongen mod Nygaard i Ods Herred.
I den følgende Tid var Slottet forlenet til Medlemmer af Slægten Bryske: Gert B.,
† 1441, og hans Sønner Hr. Iven B. 1452 og Claus B. 1471—78; dernæst bl. a.
til Niels Andersen (Passow) 1497, Otte Porsfeld 1499—1504, og Per Stygge 1508
og 1511. Kongerne opholdt sig jævnlig paa N., især Kong Hans; hans Dronn.
Christine tog som Enke stadigt Ophold her, indtil hun kort før sin Død flyttede ind
til Odense. I Begyndelsen af Grevens Fejde, i Juli 1534, blev Slottet erobret af
Borgerne fra Odense og ødelagt. — Den højtliggende Slotsbanke har været
omflydt af Vand og dannet en Firkant, mellem 80 og 90 Al. paa hver Side, omgiven
af Vold og dobbelte Grave; Borgen bestod af 4 sammenbyggede Fløje med Taarne
paa Hjørnerne. Endnu 1593 stod if. den S. 311 omtalte Grundtegning Ringmuren,
et af Taarnene og en Del af Bygningen; paa Resens Tid ses der ikke at være
noget af dem tilbage; da Banken i 1764 kom i private Hænder (Købmand Østrup, der
byggede en Gaard i Odense til Dels af Stenene herfra), vare Ruinerne helt
overgroede; ved Gravningen af Kanalen i Slutn. af 18. Aarh. bleve Omgivelserne meget
forandrede (Vedel Simonsen, Borgruinerne, 1. Hæfte, S. 9 fl.; se ogsaa Kortet fra
1813 i 2. Hæfte, paa hvilket der er afsat i Næsbyhoved Sø en Ø med Navnene Store
og Lille Thorslund samt en lille Holm Vieholm; se om denne N. M. Petersen, i
Nord. Tidsskr. f. Oldk. II, S. 105).

Næsbyhoved. (Efter Resen).

Aalykkegaard, der allerede nævnes 1361, blev ved Auktion over Ryttergodset
14/4 1764 solgt til Borgmester Holm i Odense for 35,932 Rd. C. (Hovedgaardstakst
65, Bøndergods 230 Td. Hrtk.). Efter Holms Død 1766 skødedes A. 1768 for 60,000
Rd. C. til C. Møller, der 1786 overdrog den til sin Svigersøn F. I. Leth, senere Etatsr.,
† 1835, hvorefter den 1843 solgtes af Enken for 192,000 Rd. til Konsistorialr. Knap,
† 1850, der bortsolgte det meste af Bøndergodset. Den ejedes af Enken, f. Prætorius,
til hendes Død 1854; derpaa gik den over til Datteren, gift med Kaptejnlieutn. Steenbach,
og deres Søn Jægermester Steenbach, † 1898, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen,
opf. 1866 i eet Stokv. med Frontespice og takkede Gavle, er 1880 bleven
noget ombygget, og et Taarn er tilføjet. Aar 1868 solgtes Kræmmermarken (15
Td. Hrtk.) til Odense Kommune (se S. 310), og Tarupgd., Paarup S., tilkøbtes. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>