Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 397 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betydning laa i, at den var det almindelige Overfartssted fra Fyn til Jylland, en
Omstændighed, som dog ogsaa havde sine Ulemper, da den medførte Overførsel af Tropper,
Gæsteri og lign. Den hørte i Middelalderen ligesom nu til Fyns mindre Byer, men
stod dog over Faaborg, Kjerteminde og Bogense. Den havde ligesom nu kun een
Sognekirke, Vor Frue (foruden Højalteret havde den et St. Birgitte, et Helligkors, et
St. Catharine og et St. Gertruds Alter), flere Gilder, deribl. et St. Jørgens, et
Helligaandshus og et Kloster.

Provsten i Tofte var tillige Forstander for Helligaandshuset, en Stiftelse for
fattige og syge, i hvilken Plejen vel udførtes af en Art gejstligt Broderskab. Stiftelsestiden
og Beliggenheden (mulig i Nærheden af Provstegaarden) kendes ikke; det nævnes
første Gang 1472, da Eiler Hardenberg og Otto Skinkel gav det to Gaarde i Balslev
og Viby. I Beg. af 16. Aarh. afstod, som det synes, Provsten det til Karmeliterordenen,
mulig for at Bygningerne kunde benyttes til det Vor Frue eller
Karmeliterkloster, som da grundlagdes i
Assens; til Gengæld skulde saa dette
opføre et nyt Hospital. Takket være den
første Prior, den udmærket dygtige
Prædikant Morten Petersen, kom Klosteret i
Anseelse; men efter hans Fratræden 1514
gik det hurtigt tilbage for det, og 1515
forpligtedes Karmeliterne til at overlevere
Provsten i Tofte alle Helligaandshusets
Klenodier, Breve og Privilegier mod at
beholde dets Bygninger og Kapel og
opføre det nye Helligaandshospital. Dette
synes virkelig at være blevet rejst og at
være det samme som det „St. Gertruds
Kloster“, som Resen siger, har ligget paa
Pladsen mellem Strandgade, Strandgyde,
Ramsherredgyde og Ramsherred. Vor
Frue Kloster nedlagdes tidligt, væsentlig
ved Medvirkning af Reformatoren Peder
Laurentsen, der havde været Munk her;
1530 overdroges Bygningerne til
Borgmester og Raad til Nedbrydning; hvor de
have ligget, vides ikke. — Lidt uden for
Byen har der ligget et Kapel (en Mark
kaldes endnu Kappelmarken) og en
Sundhedskilde.

Strandport, nedreven 1859 (Vestsiden). Efter en Tegning i Nationalmuseet.

Efter Reformationen, som hurtig fik
Indgang i A., baaren frem af den
ovennævnte Laurentsen og Chr. Skrok, bragte
Grevens Fejde en haard Tid for Byen.
Den erklærede sig straks for Chr. II; i
Marts 1535 begyndte Joh. Rantzau at belejre
den, og Dagen efter Slaget ved Øksnebjærg,
12/6 1535, blev den stormet og plyndret,
efter at en stor Del af Borgerne havde forladt den. Byen blev haardt beskattet og
desuden efter Sigende straffet med, at dens gamle, af Ringmure og Porttaarne bestaaende
Befæstning blev nedreven. Men dette er vist kun for en Del rigtigt. Thi 1628
fik Byen if. kgl. Ordre atter en Befæstning, bestaaende af en Vold, som det synes
med 5 Bastioner, og en foran liggende Grav; i Volden var der 4 murede Porte, som
sikkert stammede fra den gamle Befæstning, og af Ringmurene har man saavel noget
S. for Adelgade som ud til Stranden, der tidligere har gaaet langt højere op, fundet
Fundamenter i 19. Aarh. Foruden de 4 Stenporte, som havde Navn efter de Gader,
de lukkede for: Strandport, Ladegaardsport, Ramsherredsport og Østerport, og som
nedreves resp. 1859, 1841, 1851 og 1845, kom der, vistnok i 18. Aarh., to
Stakitporte til, Kongens Port og Mølleport (i Ny Adelgade og Damgade). Den her afbildede
Strandport (11 Al. lang og bred) var en 2 Stokværk høj Bygning, hvis oprindelige,
indtil 1 3/4 Al. tykke Mure, af røde Mursten med Kampestensfundament, vare 9 1/2 Al.
høje og kun naaede til Tagskægget; Gavltrekanterne og Sadeltaget hidrørte fra en
nyere Tid (oprindl. har Taarnet vistnok været højere og haft Pyramidetag). Til
Taarnets Østside var der senere opf. en lille Halvtagsbygning og paa Tagets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>