- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
364

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vindue er der fra 1890 indsat et Glasmaleri efter Tegn. af
Bygningsinspektør J. V. Petersen, skænket af Etatsraadinde Koch. Fra Sideskibene
føre Murstenstrapper ned til det Gulv i disse, som ligger i lige Linie med
Kryptens Gulv, og hvortil man kommer gennem Bueaabninger (4 paa hver
Side; de to i det sydl. Sideskibe ere dog tilmurede, da man for at bevare
det Ahlefeldtske Kapel maatte undlade at udgrave denne Del af Sidegangen).
Krypten,
27 1/2 Al. lang, 14 1/2 Al. bred og 7 Al. høj, deles ved 3 svære,
lavstammede Murstenssøjler, der bære de to Rader spidsbuede Hvælvinger,
i to Skibe. I Krypten findes en Fordybning, maaske en Brønd, der i den
katolske Tid har været en hellig Kilde.

Altertavlen, udført af den lybske Kunstner Claus Berg omtr. 1520,
er et meget sjældent og kostbart Billedskærerarbejde i gotisk Stil. Den blev
bestilt af Dronning Christine, der skænkede den til Graabrødrekirke (se S.
349), hvor den blev opstillet 1521; fra denne kom den, efter at Kirken
var bleven nedlagt, ved Auktion 1805 for 215 Rd. 1 Mk. og 4 Sk. til
Vor Frue Kirke, hvorfra den 1885 flyttedes til St. Knuds Kirke og blev
restaureret af Prof. Magn. Petersen (den tidligere Altertavle, 18 Al. høj, var
bleven opsat 1649 og skænket af Henr. Gyldenstjerne til Skovsbo og Hustru
Lisbeth Podebusk; den ligger nu skilt ad paa Loftet over Konsistoriet).
Tavlen, der er omtr. 8 Al. høj og 5 Al. bred, bestaar af Midtparti, to Fløje
og Fodstykke. Midtpartiet viser Frelseren korsfæstet til et Træ, hvis i
horisontal Retning udskydende Grene gaa ud til den af sammensnoede Grene
og Løvværk bestaaende Ramme og dele Tavlen i 4 Hovedrækker. Rækken
under den nederste Gren fremstiller væsentlig Marias Forherligelse som Christi
Moder, omgiven af hellige Mænd og Kvinder, deribl. Marias Moder med
Christusbarnet; i Rummet over den nederste Gren ses til venstre Frants af
Assisi og Martyrer, til højre Kirkens Lærere og Beskyttere; i det næste Rum
ses til venstre det gamle Testamentes Mænd, til højre Apostlene; endelig
fremstilles i det øverste Rum Marias Himmelkroning ved Faderen og Sønnen.
Paa hver af Sidefløjene findes paa Indersiden to Rækker Billeder, 4 i hver
Række, med Fremstillinger af Lidelseshistorien; Ydersiden har malede
Fremstillinger af Christi Barndom og Manddomsgerning. Paa Fodstykket ses Kong
Hans og Dronning Christine, deres Sønner Chr. II og Prins Frants og Datter
Elisabeth af Brandenburg samt Chr. II’s Dronning Elisabeth og hendes
Søn Hans, alle knælende om Frelseren, der staar i Midten. Tavlen
indeholder i alt 300 Figurer. Skranken om Knæfaldet er et Smedejærnsgitter,
skænket af Købmand Johs. Poulsen, † 1694 (se A. F. Mülertz, Noget om
Altert. i Frue Kirke, i Odense Skoleprogr. 1813; K. F. Viborg, Altert. i
Frue Kirke, i Kirkeh. Saml. 1. R. II Bd. S. 425; L. N. Høyen, Saml. Skrifter
II Bd. S. 339 fl.; Fr. Beckett, Altertavler, S. 96 fl.). Ved Trappen op til
Koret under den i 1894 opsatte Kongestol — Egetræ med udskaarne
Fyldinger, efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen — staar
Døbefonten,
støbt i Malm 1620 i Lübeck, med Chr. IV’s Navnetræk. Den i
Rokokostil i Egetræ med Forgyldning udskaarne Prædikestol (renset for
Farve ved sidste Restauration) fra 17. Aarh. staar ved en af de sydl. Piller
i Hovedskibet (den ældre var skænket 1591 af Ejler Brockenhuus til Damsbo
og Nakkebølle til Minde om hans Moster Karen Bølle). Orgelet,
ligeledes i Rokokostil, er forfærdiget ved 1750 af A. Worm. I Koret findes ved
Siderne to Rækker, nu restaurerede Kannikestole. Kirken har 8 anselige
Malmlysekroner. Af Kirkens 5 Klokker har den ældste Indskrift i Majuskler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free