Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ydelser. Sin gejstlige Styrelse beholdt Klosteret derimod længe efter
Reformationen; 1560 nævnes Prior, Underprior og Præster, og først 1571, da
Chr. Poulsen opgav sit fra 1529 beklædte Embede som Prior, blev Klosteret
sekulariseret. Det forlenedes derefter tillige med Dalum Kloster til Jakob
Ulfeld, og fra 1574 var det en Tid lang Embedslen for Rigets Kansler;
senere beboedes det som Privatejendom af forskellige Familier, medens
Jorderne udlagdes til Ryttergods; nu er Klosteret i Privateje.
Skønt Klosterbygningerne i senere Tiders Løb ere undergaaede store
Forandringer (om Biskop Mogens Krafse hedder det, at han dels selv, dels
ved Prior Matthias Henriksen omtr. 1464 lod Klosteret pryde med nogen
nyere Bygning), kan man endnu danne sig en ret tydelig Forestilling om
deres Udseende, idet de gamle Ydermure af Munkesten, væsentlig i
Munkeskifte, delvis ere bevarede. Hovedbygningen, der ikke har været særlig stor,
bestod som sædvanlig af 3 Fløje (i to Stokv.), der stødte sammen omtr.
under rette Vinkler, og i Forbindelse med Kirken som 4. Fløj (mod N.)
indesluttede den omtr. 35 × 45 Al. store, firkantede Fratergaard. Af
Østfløjen (1625 kaldet „Omgangen“) staar endnu Østsiden, med Spor af enkelte
oprindelige, fladbuede Vinduesaabninger; Vestsiden er derimod, undtagen den
nærmest Kirken værende Del, ommuret 1755 af smaa, gule Sten, men hviler
paa de gamle Fundamenter; i Syd har Fløjen strakt sig et Stykke længere,
og under dette forsvundne Parti har der været en hvælvet Kælder.
Østfløjens nordl. Del (efter Sigende Mogens Krafses Kapel) blev 1586 skænket
Gejstligheden til Konsistorium og er nu Sakristi; i den øvrige Del havde
tidligere Gymnasiet (se S. 351) Lokale; fra 1847 ejes og bruges den af
Stiftsbiblioteket. Sydfløjens østl. Halvdel er nedreven paa et Stykke af
Nordmuren nær (N. for den ligger St. Knuds Ligkapel); den vestl. Halvdel (1864
er paasat et nyt Stokv.) er derimod bevaret, og her ses i Vestgavlen et lille,
rundbuet Vindue, hvorefter Bygningen formentlig kan henføres til Midten
eller Slutn. af 13. Aarh.; ogsaa er der her afdækket Kalkmalerier. Indtil
i 1840’erne fandtes Hvælvinger forneden i denne Fløj; den indeholder nu
Værkstedslokaler. Af Vestfløjen staar den sydl. Del (her er nu Lagerrum),
forhøjet 1880 med et 3. Stokv.; den nordl. Del blev nedbrudt 1634; den
gik hen til lidt over Midten af Kirkens Vestgavl. Ved Gravninger i Grunden
er man stødt paa Rester af den Munkegang, der oprindelig har løbet rundt
langs Indersiden af alle 3 Fløje, stødende op til disse med et Halvtag,
og fra hvis østl. og vestl. Del Munkene havde Indgang til Kirken. Til
Klosteret, hvis Grund strakte sig ned til Aaen ved Munkemølle, har der
sikkert desuden hørt flere andre Bygninger, men af disse staar nu kun et
mindre, to Stokværk højt Hus; det har oprindelig ligget frit, men er i ny
Tid sat i Forbindelse med Sydfløjens Sydside. Huset, som i øvrigt er den
bedst bevarede Del af Klosteret, er opført i den gotiske Tid af røde Munkesten
i Krydsskifte og har endnu delvis sine oprindelige, spidsbuede Dør- og
Vinduesaabninger. En Restauration af Klosteret har i de seneste Aar været
paa Tale. (Opmaalinger ved Arkitekt Aage Mathiesen i Nationalmuseet).
Det er dette Klosters Kirke, der nu er Sognekirke for St. Knuds Sogn
og Byens fornemste Kirke. Om dens ældste Historie og dens Forhold til
de andre gamle Kirker i Odense er der fremsat forskellige Anskuelser, men
noget endeligt Resultat kan endnu ikke siges naaet. Som Sagen er fremstillet,
navnlig af Engelstoft, stod der paa Knud den helliges Tid, i Krogen ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
