Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog ved man kun om een voldsom Brand, nemlig ved Midten af 15. Aarh. (vistnok
1444). Hvor anset den end var, ses dog af Vald. Jordeb., at den i 13. Aarh. langt
fra hørte til Landets største Byer, idet Kongens Indtægt af den kun var 150, senere
167 Mark, saaledes at den stod langt tilbage for Byer som Lund, Roskilde og Ribe;
først i den senere Middelalder stod den med Hensyn til Beskatning lige med de
største. Om dens Betydning vidne flere Begivenheder; saaledes var det her, at
Kongevalget drøftedes 1375, og her hyldedes Dron. Margrethe 1387; i Middelalderens
sidste Aar holdt Kong Hans og hans Dronning Christine Hof her (eller paa det
nærliggende Næsbyhoved).
Hvornaar Byen har faaet Købstadsrettigheder, vides ikke, maaske under Kong
Vald. V. (1326—30); den første Gang Privilegierne nævnes som stadfæstede, er
1335 af Grev Gert. Omtr. paa den Tid har Byen ogsaa faaet sin første Borgmester
(den først nævnte er Alb. Grote, † 1352); 1435 havde den to Borgmestre; 1441
bestemtes, at Kongen skulde beskikke dem. De ældste bevarede Privilegier ere de
25/10 1409 af Erik af Pommern bekræftede. Det er vistnok ogsaa fra denne Konges
Tid, at den store Befolkning af adelige, der senere findes i Odense, hidrører; thi,
som der siges hos Huitfeldt, Kongen ansaa „for godt, at Adelen skulde indflytte og
bo udi Købstæderne, særdeles i Odense, for at holde Hertug Bugislaus det andet
Folk til Lydighed“. Det var navnlig pommerske Adelsmænd, der bosatte sig her;
dog vare ogsaa adskillige borgerlige danske allerede ved Middelalderens Slutn. optagne
i Adelsstanden.
Odense havde hele Middelalderen igennem spillet en betydelig Rolle i gejstlig
Henseende. Knud den store havde omtrent 1020 indsat den første Bisp her,
og det talrige Hierarki, der knyttedes til de mange Klostre og Kirkerne, gav Byen
en væsentlig Del af dens Præg. Ogsaa i den reformatoriske Bevægelse i Beg. af
den nyere Tid indtog den en fremskudt Plads. Fred. I holdt her næsten aarlig
1522—27 Herredage, hvor de religiøse Spørgsmaal drøftedes; navnlig er Herredagen
1527, der lagde Grunden til Religionsfriheden, bekendt. Aar 1532 blev en af de
fremragende Reformatorer, Jørgen Sadolin, af den sidste katolske Bisp Knud
Gyldenstjerne kaldet til at prædike Evangeliet i St. Knuds Kirke.
Den nye Tid begyndte med vanskelige Aar. Feb. 1529 overgik der Byen en saa
voldsom Ildebrand, at Kongen maatte nedsætte Byskatten. Saa kom Grevens Fejde,
i hvilken Byen snart var i det ene, snart i det andet Partis Vold. Oprørerne begyndte
med at besætte den under Skrædderen Henr. Skræp, og senere blev den aabne By
(det ældste Odense har haft en Slags Befæstning, bestaaende af Volde og Grave
og et Pæleværk, „Havelværk“, men den har aldrig haft nogen Betydning, om end
den fornyedes af Chr. IV 1628) indtaget og brandskattet een Gang af Grevens, to
Gange (sidst 15/6 1535 efter Slaget ved Øksnebjærg) af de kgl. Tropper.
Skønt O. havde lidt meget under Fejden, hævede den sig dog snart igen —
1537 bleve dens Privilegier bekræftede, rigtignok med det Forbehold, at Kongen
kunde forandre, hvad der var til Besvær for ham og Rigets andre Undersaatter —,
og den gik rask sin mest glimrende Periode i Møde. Dertil bidrog især Handelen
(om Søvejen se S. 345), der tog et stærkt Opsving i 2. Halvdel af 16. og 1. Halvdel
af 17. Aarh.; i denne Henseende maa Byens store Handelstalent i 16. Aarh. nævnes,
den bekendte Oluf Bager, der navnlig drev en stor Studehandel paa Holland; en
vigtig Udførselsartikel var ogsaa Øl. Men Byen blev ogsaa i denne Periode
begunstiget af Kongerne og var ofte Skuepladsen for vigtige Regeringshandlinger.
Saaledes holdtes her den Herredag 1539, hvor Kirkeordinansen fastsloges, og den nye
Universitetsfundats udstedtes; 25/3 1579 sluttedes i O. Forliget mellem Fred. II og
Hertugerne Hans og Adolf vedr. Forleningen af Slesvig, og 3/5 1580 holdtes i O.
den store Hyldingshøjtidelighed i denne Anledning; 1654 og 1657 vare her Rigsdage,
paa hvilken sidste den skæbnesvangre Beslutning om Krigen med Sverige blev tagen.
Vare disse Fester og Møder til Gavn for Byen, forøgedes dens Glans og Velstand
ikke mindre ved den talrige Adel („Odense Adel"), som boede her, og hvem en Del
af de af den katolske Gejstlighed tilhørende Ejendomme efter Reformationen tilfaldt.
Den fynske Adel holdt aarl. et Landemode her, ligesom det var almindeligt, at dens
store Familiefester bleve fejrede i Byen. Dertil kom, at det fynske Landsting, Adelens
alm. Værneting, holdtes her. Det var ogsaa i denne Periode, at O. fik et af de
Gymnasier, der if. Forordn, af 1613 oprettedes ved Siden af Latinskolerne som
Overgangsled til Universitetet. Gymnasiet oprettedes 1621 (indviet 1623) og havde fra
Beg. 4, senere 5 Professorer, der holdt Forelæsninger i Teologi, Matematik, Logik
osv. Det havde Lokale i Gymnasiebygningen, der havde hørt til St. Knuds Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
