Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 145. Lægd og er Sessionssted for
Lægderne 109, 112—121 og 127—138.
Ved Odense Toldsted er ansat en Toldinspektør, en Toldkasserer, to
Toldkontrollører og tolv Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester,
en Postkontrollør og syv Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer,
en Overtelegrafist og 6 Telegrafister. Odense har Statstelefon og staar
desuden ved Fyns Telefonselskab i Forbindelse med Fyns andre Byer.
De fynske Jærnbaner. Som alt omtalt er Odense Knudepunktet for
de talrige fynske Jærnbaneanlæg. Allerede i 1850’erne var der Planer
oppe om Baneanlæg paa Fyn, og ved Lov af 1857 bemyndigedes
Regeringen til at give Koncession paa en Bane Nyborg-Odense-Lille Bælt,
hvilken dog blev uden praktisk Betydning. Ved Lov af 10/3 1861 om de
jydsk-fynske Baneanlæg blev det bestemt, at der skulde anlægges en Bane
fra Nyborg over Odense til Middelfart, ved Lov af 11/2 1863
ændredes det til, at Endepunktet skulde være Strib, og den 11 Mil lange
Bane (Dronning Louises Bane) aabnedes 7/9 1865; dens Drift overtoges af
Regeringen fra 1/4 1867. Ved Lov af 28/5 1870 fastsloges Anlægget af
Dampfærgehavne ved Fredericia og Strib samt Anlæg af en Skibsbro ved
Nyborg med tilhørende Sporforbindelse (færdige Marts 1872). Ved Lov af
23/5 1873 bemyndigedes Regeringen til at give Eneret paa Anlæg og Drift
af en privat Bane Odense-Svendborg som en let, bredsporet Bane,
hvortil Staten kunde tilskyde indtil 80,000 Kr. pr. Mil, for hvilket Beløb
den blev Aktionær, samt den halve Ekspropriationsudgift. Denne
sydfynske Bane aabnedes 12/7 1876, er 6,28 Mil og kostede omtr. 430,000
Kr. pr. Mil. Ved Lov af 16/6 1879 anlagdes Faaborg-Ringe Banen som
Statsbane med et Tilskud af 80,000 Kr. pr. Mil fra de vedk. Kommuner;
den aabnedes 3/4 1882, er 3,9 Mil og kostede omtr. 300,000 Kr. pr. Mil.
Driften overtoges af det „sydfynske Selskab“ mod en Forpagtningssum lig 3
pCt. af Anlægskapitalen. Ved Lov af 18/2 1881 anlagdes Statsbanen
Assens-Tommerup efter samme System som den sydfynske Jærnbane;
den aabnedes 1/6 1884, er 3,9 Mil og kostede omtr. 490,000 Kr. pr. Mil,
hvoraf Kommunerne tilskød 90,000 Kr. pr. Mil samt Ekspropriationsudgiften.
Ved Lov af 1881 fastsloges der Dampfærgefart fra Korsør til
Nyborg, hvorefter der anlagdes Dampfærgeleje i Nyborg samt en Bane fra
Nyborg til Knudshoved og Slipshavn; Dampfærgen toges i Brug 24/11 1883.
Ved Lov af 18/3 1881 bemyndigedes Regeringen til at give Eneret i 80 Aar
paa en privat Bane Odense-Bogense; den aabnedes 1/7 1882, er 5 Mil og
kostede 270,000 Kr. pr. Mil.
Ved Banelovene af 1894 bestemtes Anlægget af en Statsbane Nyborg-Ringe
(L. af 8/5 1894), der ansloges at skulle koste 1 1/2 Mill. Kr.; den
aabnedes 1/9 1897 og er 3 1/2 Mil; Driften besørges af det „sydfynske Selskab“
(mod 2 pCt. af Anlægskapitalen og det Overskud, der maatte fremkomme
ud over de 2 pCt. indtil i alt 3 pCt.). Ved Lov om Privatbaneanlæg af 8/5
1894 bestemtes, at der skulde anlægges en Nyborg-Svendborg Bane
og en Odense-Kjerteminde-Dalby Bane. Den første, 5 Mil, aabnedes
1/6 1897, den anden ventes aabnet Efteraar 1899.
I Driftsaaret 1897-98 befordredes paa Statsbanen fra Odense 225,675
Pers. og afgik af Gods, Kreat. osv. 59,705, ankom 76,614 T. Gods. Paa
nordfynske Bane ankom 83,217 og afgik 44,408 Pers., ankom 346,133,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
