- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
327

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SygeHuus i Vort Land Fyen, deri at indlægge fattige, syge og gamle skrøbelige
Mennesker, som Guds Almisse værd og nødtørftende ere“. Denne Gave,
som sikkert tillige omfattede al Graabrødreklosterets Ejendom, Gaarde og
Huse i Byen og Markjorder, efterfulgtes snart af andre. Saaledes lagdes
forskellige Konge-Korntiender og Kongens Andel af Kvægtienden over
hele Fyns Stift til Hospitalet; 1540 fik det Blangstedgaard og Blangsted
Mølle, men den største Udvidelse fik det dog 1540 i Ejendomsbrev paa
Sortebrødreklosteret, Helliggesthuset og Sygestuen paa St. Hans Kirkegaard i
Odense samt Faaborgs Helligaandskloster, med alle disse Stiftelsers
Tilliggender; omtr. 1542 blev Odense St. Jørgensgaard inddraget i Hospitalet; 1543
tillagdes der det Ret til at udsende Vogn og Almissesamlere over hele Fyns
Stift; 1545 fik det Halvparten af det Valfartssted, som kaldtes Kluset
(ɔ: Helligtrefoldighedskapellet ved Næsby hoved) og 1566 Paarup Kirke. Om
Ordningen af Hospitalets Virksomhed i de ældste Tider vides kun lidt; det
styredes af kgl. Forstandere; Antallet af Lemmer var 50—60, og de
bespistes alle af et fælles Køkken. Aar 1572 foregik en væsentlig
Forandring, idet det nyoprettede Odense Communitet (Bespisningen af 36
Skolepersoner) forenedes med Hospitalet, i Spidsen for hvilke to Stiftelser der nu
sattes en af Biskop, Borgmester og Raad bestaaende Direktion (fra 1619
fik Biskop og Stiftamtmand Overtilsynet); samtidig forøgedes Hospitalets
Indkomster med 43 Kongetiender. Ogsaa senere har det modtaget betydelige
Dotationer, ligesom det 1631 i sig har optaget den private Stiftelse
Doktors Boder“, der vare opførte 1590 af Magdalene v. d. Hamsfort,
Enke efter den som Fange paa Dragsholm 1570 døde Dr. jur. Hieronymus
Thenner; Boderne (med Indskrifter over Dørene; se Ved. Simonsen: Odense,
3. B. S. 179) laa ved Horsetorvet, hvor nu Huus’s Boder ere; da de vare
blevne brøstfældige, bleve de nedlagte 1798 og de 16 Beboerinder indlagte
i Hospitalet. Ogsaa en anden Stiftelse, som Hannibal Sehested 1664 havde
oprettet i Nørre-Broby for 6 fattige, if. Kirstine Munks efterladte Testamente,
optoges kort efter dens Oprettelse i Hospitalet. I 17. Aarh. foretoges en stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free