Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ove Rasmussen Juul og Borgmester Jac. Chr. Møller, over Overformynder
Niels Hansen Faber, † 1711, og to Hustruer, og over Købmand Hieronymus
Christiansen, † 1787. Paa Korets Nordvæg et stort, af C. H. Brenno 1727
udført Monument i Stuk over Admiral Fr. E. Gjedde, † 1717; en smuk smedet
Jærndør, der tidligere har hørt til hans Begravelse, staar bag Alteret.
„Tolvklokken“ er fra 1496, støbt af Peter Hansen, den mindste Klokke, uden
Indskr., fra 14. Aarh. — Den 1811 nedlagte Kirkegaard blev indhegnet
1857. Ligkapellet ved Korets Nordside er opf. ved sidste Restauration.
Den to Stokv. høje Præstegaard ved Kirken er opf. af Munkesten, men paa
Grund af Overkalkningen kan intet siges om dens Alder. Sandsynligvis er den
fra Middelalderen og er den Bygning, i hvilken det Hospital var indrettet, som
hørte til St. Hans Kloster (se S. 349). Til Præstebolig blev den omdannet
1541. Aarst. 1636 paa Gavlen har sikkert Hentydning til en Reparation.
Kirken, der fra Fred. IV’s Tid har været Garnisonskirke, ejer sig selv.
Den ejer i Kapitaler 17,751 Kr.; den i Anledn. af sidste Restauration
stiftede Gæld paa 68,000 Kr. er nu nedbragt til 61,103 Kr.
Valgmenighedskirken, i Dronningensgade, indviet 19/12 1886, er
opført efter Tegn. af Arkitekt N. P. Jensen; den er bygget af røde Sten med
Taarn og Spir. Den var oprindl. en Filial til Valgmenigheden i Sønder-Næraa
og fik som saadan kgl. Anerkendelse 9/8 1883, men er fra 27/12 1897
en selvstændig Menighed.
St. Jakobs Kirke, en biskoppelig Metodistkirke, paa Hjørnet af
Odins- og Thorsgade, indviet 3/2 1889, er opført af røde Mursten med
Cementforsiringer og med Taarn og Spir efter Tegn. af Arkit. Borring.
Katolsk St. Maria Kirke, ved Albanitorv, indviet 31/5 1870, er
indrettet i den til det adelige Frøkenkloster tidligere hørende Patronatsbolig,
som Katolikerne købte 1868. Bygningen, der er uden ydre kirkeligt Præg,
skriver sig vistnok fra Beg. af 18. Aarh. Der er en større og en mindre
Sal; paa Alteret staa den korsfæstede og Maria og Johannes.
Katolsk-apostolisk Kirke, Jagtvejen, er opført 1897. Den er bygget
af røde Sten, uden Taarn, efter Tegn. af Arkit. Fleischer.
Hospitalskirken, se S. 330.
Assistens Kirkegaard, mod V. i Byen, er fælles for Odense 3 Sogne.
Den smukt vedligeholdte Kirkegaard, som indviedes 16/5 1811 og udvidedes
1835 og flere Gange senere, er omtr. 7 Td. Ld. Her findes bl. a.
Monumenter over Krigere, der døde paa Lasaretterne i Odense i Krigene 1848-50
(119 Krigere) og 1864 (76); paa det første en Sejrens Engel, modell. af H.
V. Bissen. Af kendte Mænd, der ligge begravede her, nævnes Biskop Plum,
† 1834, Digteren Carl Bagger, † 1846, Digteren Emil Aarestrup, † 1856,
Rektor R. J. F. Henrichsen, † 1871, Historikeren Biskop Chr. T. Engelstoft,
† 1889, og Præsten og Kirkehistorikeren L. Helveg, † 1883. — Adskilt
fra Kirkegaarden ved Vandværksvej ligger en lille Mosaisk Kirkegaard.
Raadhuset, beliggende ved Flakhaven med den 182 F. lange
Hovedfaçade ud til Torvet og Sidefløjene ud til Vestergade og Albanitorv,
indtager et Areal af 4500 □ Al. og er opført paa den Plads, hvor det tidligere,
til Dels middelalderlige Raadhus, Drengeborgerskolen og St. Knuds Kirkes
Sprøjtehus laa (det gamle Raadhus maatte nedrives paa Grund af
Brøstfældighed og dets ringe Størrelse; i Tiden indtil det nyes Fuldendelse havde
Byens offentlige Kontorer Lokaler i den paa Klingenberg beliggende, lige
dengang nedlagte Skolebygning). Raadhuset er bygget 1880—83 efter Tegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
