- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
295

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

n. Arkit. 2 Saml., 2. R. Pl. 18) er tilmuret, den sydl. dækkes af Vaabenhuset. I
nederste Del af den vestl. Taggavl er indmuret en Sten med Relieffremstilling af en
kronet Mand og Kvinde. Taarnet, af røde Munkesten, er senere tilbygget. Kor og
Apsis, af gule Mursten, ere nyopførte ved en Restauration 1861, ligesom
Vaabenhuset, af røde Mursten. Kapellet ved Taarnets Vestside er ifl. Indskrift opført 1796.
Det indre er hvidtet. Taarnrummet (overhvælvet) aabner sig ind til Skibet med en
stor Bue. Skibet har fladt Loft. Altertavle og Prædikestol ere fra 1861. Ny,
cementstøbt Døbefont. I Taarnrummet Gravsten over Peder Falster, † 1556, og Hustru.

S. for Kirken har der ligget en lille Sø, Stjøvel Sø, hvis Vand fordum ansaas
som helbredende for Øjensvaghed.

illustration placeholder
Sønder-Alslev Kirke.


Korselitse (i Vald. Jrdb. nævnes Byen Köcæliz, senere Kotselisse) tilhørte 1421
Laurids Falster, 1459—83 Sønnen Hr. Peder Falster, der var Landsdommer paa
Falster; dennes Søn Oluf Falster var ligeledes Landsdommer og døde 1529,
hvorefter K. tilfaldt Sønnen Hr. Peder Falster, der døde 1556 og med sin Hustru
Øllegaard Walkendorff ligger begravet i Sønder-Alslev Kirke. Deres Søn Jens Falster
til K., † 1600, var Slægtens sidste Mand. Derpaa ejedes K. af Axel Brahe, der 1603
skødede den til Kronen, hvorpaa den tilhørte Enkedronning Sophie. Af Fr. IV blev
den henlagt til Ryttergodserne og 1766 solgt ved Domænesalget til Prins Carl af
Hessen, af hvem Generalmajor Joh. Fr. Classen købte den og Carlsfeld 1768 for
125,000 Rd. Han administrerede Godserne udmærket og udvidede dem, saaledes
1789, da han tilkøbte Byerne Bønned, Skjoltrup og Halskov; men sine Bønder
pinte han med for svært Hoveri, skønt han i sit Testamente bestemte, at der efter
hans Død skulde gives dem Arvefæste, og at deres Hoveri skulde fastsættes „paa
den allerømmeste og lemfældigste Maade, endog mildere end Love og Forordninger
foreskrive, og i Tilfælde af Tvivl udtolkes til Bøndernes Fordel“. Han lod opføre
den nuv., 2 Stokv. høje Hovedbygning, der i sin simple Stil minder en Del
om den ligeledes af ham opførte Bygning paa Arresødal (se II S. 108), og
Udbygningerne, deribl. den 190 Al. lange Kornlade, „den største i Danmark“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free