Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den adskiltes ved en smal Landstrimmel eller Ø, Bøtø, idet der baade var et nordl.
og et sydl. Indløb til Bugten. Øen var egentlig 3 øer: Langø mod N., Bøtø i
Midten og Bøtø Fang mod S. Landstrimmelen blev dog efterhaanden landfast med
det øvrige Falster, idet det nordl. Tilløb tilsandede, og Bugten forandredes til en
Strandsø, der var saa lav og grundet, at man endog paa enkelte Steder kunde vade
eller køre over den; ogsaa det sydl. Indløb var tilbøjeligt til at sande til, saaledes
at Søen ved de stærke Tilløb fra det ret store Opland ofte gik over sine Bredder og
skadede de omliggende Jorder. Man begyndte derfor allerede tidligt at tænke paa at
faa Søen inddæmmet og udtørret; Historikeren N. D. Riegels, der ejede en Gaard i Byen
Højet, interesserede sig saaledes meget for denne Sag og begyndte i Slutn. af 18. Aarh.
paa egen Bekostning i Fællesskab med nogle Bønder at grave en dyb Grøft oven
for Marrebæk, hvor Landtangen, der skilte Søen fra Guldborg Sund, kun var omtr.
3/4 Mil bred. Planen blev vel snart opgiven, men dukkede dog stadig op igen, og
endelig 1860 dannedes „Aktieselskabet for Bøtø Nors Udgravning“. Der
dannedes 1861 en ny Afløbskanal ud til Guldborg Sund tæt N. for Marrebæk, der
anlagdes et Pumpeværk her, Indløbet fra Østersøen blev lukket, og der byggedes
Dæmninger langs Østkysten for at værne mod Indbrud fra Havet. Da kom
Stormfloden 1872, Dæmningerne ud mod Østersøen gennembrødes, Arealet oversvømmedes
af en Vandmasse i omtr. 12 F. Højde, flere Gaarde og Huse ødelagdes, og alene i
Bøtø omkom 26 Mennesker foruden en Mængde Kreaturer. Der toges dog snart fat
igen paa Arbejdet; Dæmningerne opførtes atter til en Højde af omtr. 12 F., og
Arbejdet er stadig skredet frem. Noret er nu forvandlet til en Sø, hvis Overflade ligger
omtr. 6 F. under Havets; navnlig paa Vestsiden er der indvundet store
Engstrækninger; paa Østsiden, hvor Jordbunden er sandet, er der paa Digerne, der ikke saa
lidt minde om Vestjyllands Klitter med deres Marehalm og Klittag, betydelige
Plantninger af Fyr og El. Aar 1876 foregik den første Udskiftning af det da tørlagte
Areal, og der blev i alt udskiftet 2342 Td. Ld. (immatrikul. 1894), og
Udtørringsarbejdet er senere fortsat; 1896 tørlagdes den nordligste Del af Noret, „Møllesøen“,
264 Td. Ld.; i det hele er der tørlagt omtr. 4300 Td. Ld., omtr. 1000 ere endnu
under Vand.
Hasselø (i Vald. Jrdb. „Halsø“, vistnok en Skrivefejl for Haslø) var tidligere en omtr.
630 Td. Ld. stor Ø, som adskiltes fra det øvrige Falster ved „Hasselø Vig“, hvori den
lille Taageholm laa. Aar 1870 blev Vigen inddæmmet (af Kapt. Clausen, Kbh.) ved to
Dæmninger, den ene fra Øens Nordspids (2300 F.) til Lindeskov, den anden fra
Sydspidsen (noget over 1300 F.) til Veggerløse Strand. Skønt Dæmningen blev
gennembrudt ved Stormfloden 1872, var dog Vigen tørlagt 1873, hvorved der var indvundet
omtr. 600 Td. Ld.
Bøtø har vist været ubeboet og henligget som Alminding, indtil den blev befolket
af indvandrede Hollændere fra Amager og Saltholm (se II S. 237). Indvandringen
har fundet Sted i 1. Halvdel af 16. Aarh., thi 7/7 1552 udstedtes der Livsbrev „for
Hans Rebslaer, Jac. Karnelissen, Dirich Koel, Jep Reersen, Nils Friis, Per Reerdsen,
Herman Ollebrandsen, Adrian Konissen og Thomis Hansen, Hollendere paa Bøtten,
saaledes som de nu have inddiget den. Dog skulle de hver St. Michels Dag yde 70
Jochimsdlr. paa Giedzøergaard og, saa ofte Kongen kommer til Falster, forsyne ham
med de nødvendige Rødder og Løg ... Naar alle de nævnte Hollændere ere døde,
falder Bøtten tilbage til Kronen“. Aar 1575 (6/12) gaves der endvidere „Hollænderne
paa Bøtte, hvoraf en Del endnu er i Live“, Brev paa en Del af det Oredrev, som
hidtil havde ligget til Gjedser; 22/4 1610 fornyedes Fæstet, da alle de tidligere vare døde,
af Enkedronning Sophie til de nye indvandrede 10 Hollændere for 600 Rd. Da Sophie
Amalie fik Nykjøbing som Livgeding 1670, nedlagdes de 8 af de 10 Gaarde,
Fæsterne flyttedes til andre Steder paa Falster, og de to Gaarde indrettedes til
Mejeridrift, hvilken dog ophævedes efter 1685, og man søgte atter at faa Øen befolket;
men det gik meget langsomt, da Afgifterne vare for høje, og kun Halvdelen af de
tidligere der boende hollandske Familier (nemlig Peder Hollænder, Tygge Hollænder,
Jens Albertsen med sin Søn og Claus Adriansen) vendte tilbage, og Befolkningen
blev mere blandet, idet der kom Folk fra det øvrige Falster og Laaland samt
Holstenere [1]. Ved det Falsterske Krongods’ Salg 1766 solgtes Bøtø (48 1/2 Td. Hrtk.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
