Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pilgrimsfarterne helt koncentrerede sig om den lige V. for Kirken beliggende Kilde, der
blev en af de mest besøgte hellige Kilder i Danmark. Endog fornemme Folk gjorde
Kilderejsen hertil, hvorved Kirken og de fattige bleve rigelig betænkte. Aar 1629
besøgtes saaledes Kirken af Kirstine Munk, og Chr. IV beskyldte hende for, at hun
der var faldet paa sine Knæ og havde gjort Reverens for Alteret, lagt nogle Stykker
Guld i Alterbogen og i Blokken osv., for at Gud skulde opfylde hendes Bøn om, at
Kongen snart maatte dø (Chr. IV’s Breve, udg. af Bricka og Fridericia II S. 312); 21/7
1692 besøgtes Kirken af Chr. V med Dronningen, Kronprinsen og Følge. Arent
Berntsen omtaler den 1656 („Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed“ S. 112) og
fortæller, at den besøgtes meget af Krøblinge, som henlagde deres Krykker i
Vaabenhuset, efter at de vare blevne helbredte. Kildens Ry holdt sig langt op i 18.
Aarh.; 1743 angives der at indkomme omtr. 500 Rd. aarl. i Kirken; if. et kgl. Reskr.
af 29/7 1768 ses endnu Besøget at have været ret betydeligt; men efter den Tid tog
det, og dermed Indtægterne, mere og mere af, og Kildens stadige Vedligeholdelse er
vistnok ophørt før 1790; 1822 indberetter Provst O. Grundtvig i Torkildstrup, at
Kilden det Aar er bleven oprenset, efter at den havde ligget øde i den sidste Snes
Aar. Da Chr. VIII besøgte Kirken 1842, lovede han, at Kilden skulde blive istandsat,
men det skete ikke. Bag ved Alteret har man vist et Hul, hvor Kilden skulde
have været, men i Virkeligheden er den som nævnt V. for Kirken (Litt.: Mogens
Knudsen Hosum, De Templi Kippingensis in Falstria origine osv., Hafnia 1707. —
H. F. Rørdam, Valfarterne til K., i Kirkeh. Saml. 4. R. III Bd. S. 433 fl.).
Jens Bjørn i Kippinge pantsatte 1401 sin halve Hovedgaard til Jens Trugilsen.
Brarup Sogn, Anneks til Kippinge, omgives af dette, N.-Kirkeby,
Eskildstrup, Ønslev og Stadager Sogne samt Guldborg Sund. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 2 Mil V. for Stubbekjøbing og 1 3/4 Mil N. N. V.
for Nykjøbing. De noget højtliggende og bølgeformede, mod Stranden
affaldende Jorder ere overvejende lerede, mod Stranden noget grusede. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Guldborg Færge til Nykjøbing Landevej.
Fladeindholdet 1896: 2582 Td. Ld., hvoraf 1470 besaaede (deraf med Hvede
289, Rug 88, Byg 385, Havre 238, Bælgsæd 83, Blandsæd til Modenhed 116, Grøntf.
78, Kartofler 9, Sukkerroer 121, andre Rodfrugter 62), Afgræsn. 268, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 664, Have 31, Skov 40, Moser 11, Hegn 10, Byggegr. og Veje 79,
Vandareal 7 Td. Kreaturhold 1893: 262 Heste, 896 Stkr. Hornkv. (deraf 618 Køer),
335 Faar, 705 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 335 Td.; 57 Selvejergaarde med 313, 102 Huse med 20 Td. Hrtk. og 14
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 939 (1801: 511, 1840: 644, 1860: 768, 1880:
866), boede i 173 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomhed,
518 af Jordbrug, 39 af Fiskeri, 195 af Industri, 28 af Handel, 16 af Skibsfart, 91
af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brarup (i Vald. Jordb. Brothærthorp) med Kirke;
Lundby med Skole og Mølle; Alstrup (i Vald. Jrdb. Aflangsthorp) med Skole
og Mølle. Stubbehuse. Guldborg Færgegaard (under Stamhuset Vennerslund,
se S. 279), Færgested med Overfart til Guldborg Huse paa Laaland (se S. 245),
Bro med Anløbssted for Dampskibe (ved Bolværket 12 F. Vand), Lods,
Kro og Kornmagasiner. — Større Gaarde: Vilhelmsdal, 16 1/2 Td. Hrtk., 143
Td. Ld., hvoraf 7 Eng, 3 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Lundbygaard, omtr.
20 Td. Hrtk,, 149 Td. Ld. Lundby Møllegaard, 12 1/2 Td. Hrtk., 102 Td.
Ld., hvoraf 9 Eng, Resten Ager; 1 Hus. Steffensminde, 12 3/4 Td. Hrtk.,
111 Td. Ld. (i Brarup, Stadager og Vaalse S.), hvoraf 17 Eng, 1 1/2 Skov,
Resten Ager; til Gaarden hører et Fællesmejeri.
Brarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr.
Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet
samt under 2. Udskrivningskr.’ 192. Lægd. Kirken tilhører (fra 1868)
største Delen af Sognets Beboere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
