Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har der æret et femte Taarn paa Sydfløjen, hvilket vistnok har tjent som Porttaarn.
Taarnene vare forbundne med en 2—3 Al. tyk, høj Ringmur, langs hvis Inderside
Bygningerne laa; hvor der ingen Bygninger var, har der løbet en Vægtergang. I 16. Aarh.
ere Bygningerne undergaaede store Forandringer, navnlig i Aarene 1581—88, medens
Hak Ulfstand var Lensmand, da en Fløj fjernedes, et Trappetaarn og flere Karnapper
opførtes og vistnok Taarnene forhøjedes. I de følgende Aarhundreder forfaldt Slottet
mere og mere; der blev vel af og til foretaget Ændringer og Udbedringer, men vist kun,
naar Brøstfældigheden var saa stor, at de vare uundgaaelige; i 18. Aarh. har Slottet
næppe været beboeligt, i alt Fald boede Chr. Raben paa Ladegaarden og, efter dennes
Brand, i et Hus i Nysted. I 19. Aarh. var det med Mellemrum beboet kortere Tid. I 1884
paabegyndte den nuv. Besidder en gennemgribende Istandsættelse. Dengang bestod
Anlægget af en 90 Al. lang og 25 Al. bred Gaardsplads, paa alle 4 Sider tidligere
indesluttet af Bygninger. Af Sydfløjen vare imidlertid omtr. 40 Al. mod S. Ø.
nedrevne. Den vestligste Del af denne, hvori der er fundet Kalkmalerier, og som
benyttedes til Kornmagasin, siges at stamme fra Dronning Margrethes Tid; men før den
har der staaet en anden Bygning, thi Kælderen under den er bredere end Huset.
Nordfløjen, der bestod af forskellige Huse, som efterhaanden vare sammenbyggede
under eet Tag, havde ved hver Ende et Taarn, begge i 15 Al. Højde byggede i
Munkeskifte og senere forhøjede i Krydsskifte; paa det østl. Taarn i det øverste
Murværk var der Skydehuller og herover en spaantækt Bindingsværks Opbygning
med Altan, „Observatoriet“ (fra 18. Aarh.). Langs den tykke vestl. Ringmur laa en
temmelig ny Fløj, „Teaterfløjen“. Ved Østfløjens sydl. Ende ere Kælderens og
Stueetagens Murværk Rester af et tredje Taarn, og i Ydervæggen findes en gammel
Vindeltrappe, medens hele 2. Stokværk er fra 18. Aarh. (paa Gavlen stod 1779). Ved
Gravninger i Grunden fandtes der Rester af Bygninger, nogle med Spidsbuer fra 15.
Aarh., ligesom der ogsaa var Rester af Bolværker og Broer, som viste, at Søen
paa et enkelt Sted er gaaet ind til Nordfløjen; hele Slotssøen var en sivgroet Mose.
Paa den sydl. Væg i Nordfløjens østl. Ende fandtes 1882 nogle paa Hvidtningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
