Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken bestaar af Skib, Kor og et i nyere Tid opført Vaabenhus mod S. (der
skal tidligere have staaet et mod N.). Langhuset er opført af røde Munkesten. Der
ses Levninger af de oprindelige, rundbuede Døre og Vinduer. Skib og Kor ere
overhvælvede. Kirken blev restaur. 1870. Altertavlen er et Billedskærerarbejde fra Midten
af 17. Aarh.; i Midtfeldtet et Maleri (Jesus i Getsemane); Prædikestolen er et
Billedskærerarbeje fra Slutn. af 17. Aarh.; Granitdøbefont. Over Hvælvingerne er der
fundet Rester af Kalkdekorationer, vistnok fra Midten af 13. Aarh. — I
Kirkegaardsdiget var der tidligere en Runesten, som oprindelig har staaet paa en Gravhøj i
Nærheden, og som nu findes i Nationalmuseet; dens Indskrift er: Asa gjorde
Gravmærker disse efter Tuki, Søn sin, og Tuki — Haslaks Sønner (Stephens Runeh., S. 9).
I Bregninge har der antagelig ligget en Sædegaard, der tilhørte en Adelsmand
Jep Kaare, hvis Søn formodentlig var den Niels Jepsen af Bregninge, som med sin
Moder Husfru Grete 1462 var Arving efter Fru Grete Rebergs, „som brændt var“;
s. A. har for øvrigt „Jordhen Holstedh i B., som Væbner er“, beseglet et paa
Laalands Landsting udstedt Tingsvidne. Kort efter maa Gaarden være kommen til Jep
Kaares Datter Karine, der ægtede Hans Brand, som 1486 boede i B.; 1511 nævnes
Henning Brand i B., der førte adeligt Vaaben. Gaarden var endnu til i 1557 og
ejedes da af Iver Lunge.
Ved Laagerup er der fredlyst en Langdysse, ved Grønnegade to Dyssekamre.
Bregninge S. var indtil 1695 Anneks til Herridslev S., da B. blev annekteret til
Kjettinge og Herridslev til Nysted.
Herridslev Sogn, Anneks til Nysted Købstad, omgives af Nysted Lands.,
Bregninge, Musse, Godsted og Ø.-Ulslev Sogne samt Østersøen. Kirken,
mod N. Ø. i Sognet, ligger 3/4 Mil N. V. for Nysted. De især mod N.
ujævne, mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere overvejende lerede. Til
Sognet hører Øen Lindholm. Landevejene mellem Nysted, Sakskjøbing og
Rødby støde sammen i Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2809 Td. Ld., hvoraf 1410 besaaede (deraf med Hvede
80, Rug 265, Byg 487, Havre 255, Bælgsæd 32, Blands. til Modenh. 133, Grøntf.
37, Kartofler 17, Sukkerroer 55, andre Rodfr. 42), Afgræsning 359, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 759, Have 25, Skov 56, Moser 46, Kær og Fælleder 27, Hegn 44, Byggegr.
og Veje 68, Vandareal 7 Tdr. Kreaturhold 1893: 270 Heste, 782 Stkr. Hornkv.
(deraf 511 Køer), 743 Faar, 434 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 289 Td.; 47 Selvejergd. med 255, 3 Fæstegd. med 19, 82
Huse med 13 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 784 (1801:
495, 1840: 620, 1860: 739, 1880: 751), boede i 136 Gaarde og Huse; Erhverv:
15 levede af immat. Virksomh., 525 af Jordbrug, 17 af Fiskeri, 109 af Industri, 6
af Handel, 4 af Skibsfart, 73 af forsk. Daglejervirksomh., 25 af deres Midler, og 10
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Herridslev, ved Landevejenes Forening, med Kirke,
Skole, Mølle og Andelsmejeri (Brydebjærg); Skaarup; Stubberup med Skole.
Saml. af Huse: Kallehave, Brydebjærg. — Gaarden Egholm, under Grevsk.
Christiansholm, har 20 Td. Hrtk., 160 Td. Ld., hvoraf 36 Eng, Resten Ager;
til Gaarden hører Øen Egholm; desuden hører under Grevskabet
Stubberupgaard.
Herridslev S., en egen Sognekommune, hører under Nysted Birks
Jurisdiktion (Nysted), Maribo Amtstue- (Maribo) og Sakskjøbing Lægedistr., 5.
Landstingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 222.
Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Christiansholm.
Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn, med pyramideformet Tag, mod V. Den er
opført af røde Munkesten. Flere gamle, rundbuede Vinduer og den nordlige
Dørindfatning ses. Indgangen (til 1867 gennem den nordre Dør) er gennem Taarnets
Vestmur. Det hvælvede Taarnrum er delt i to Dele, af hvilke den ene er Gravkapel.
Skib og Kor have senere indbyggede Hvælvinger. Altertavlen er en Gibsafstøbning
af Thorvaldsens Relief: Christus og Disciplene i Emaus; Prædikestolen er et rigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
