Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præsterne Anders Pedersen Rhode, † 1619, Oluf Nielsen Glob, † 1635, og Zacharias
Poulsen Danchel, † 1715, og Hustru samt en Margrethe Christiernsdatter, † 1647; i
Koret en Series pastorum. Den største Klokke, uden Indskrift, er fra den senere
Middelalder.
I Øster-UIslev har der ligget en gammel Hovedgaard, af hvis Ejere kendes Henneke
Sporæ i „Hulsleuæ“ 1397, Jens Nielsen af Ulslev 1440—50, Jens Esbernsen i
Øster-Ulslev, 1494, der 1505 var Landsdommer i Laaland; hans Søn Jørgen Jensen,
Sognepræst i Bursø Sogn, solgte 1556 Ulslevgaard, som han havde arvet efter sine Brødre
Laurids og Christoffer Jensen, til Peder Oxe. Disse Brødre og deres Fader hørte
til en ellers ukendt Adelsslægt, hvis Vaaben var to paa en Skraabjælke gaaende
Ænder og paa Hjælmen en staaende And.
I Sognet ligger „Dødemose“ (Dømose), hvori efter Sagnet en Del Soldater skulle
være omkomne under Svenskekrigen. Ved Mosen ligger en Granitsten, vistnok
Laalands største, 22 F. bred, 29 F. lang.
Godsted Sogn, Anneks til Ø.-Ulslev, omgives af Engestofte,
Slemminge, Musse, Herridslev, Øster- og Vester-Ulslev Sogne samt Fuglse Hrd.
(Krønge S.). Paa Vest- og Nordgrænsen høre Dele af Røgbølle- og Hejrede
Sø til Sognet. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 1/4 Mil S. Ø. for Maribo
og ligesaa langt S. for Sakskjøbing. De lavtliggende, en Del bakkede Jorder
ere lerede og sandede. En Del Skov (Svinekobbel, Kaarup Vænger, Ulriksdals
Sk., Næsset).
Fladeindholdet 1896: 1816 Td. Ld., hvoraf 860 besaaede (deraf med Hvede
40, Rug 107, Byg 280, Havre 209, Boghvede 6, Bælgsæd 13, Blandsæd til Modenh.
18, til Grøntf. 35, Kartofler 7, Sukkerroer 46, andre Rodfr. 66, Frøavl 33), Afgræsn.
203, Høslæt, Brak, Eng m. m. 404, Have 24, Skov 198, Moser 48, Kær og Fælleder
28, Hegn 5, Stenmarker 5, Byggegr. og Veje 32, Vandareal 4 Td. Kreaturhold
1893: 128 Heste, 536 Stkr. Hornkv. (deraf 351 Køer), 190 Faar, 206 Svin og 4
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 145 Td.; 17
Selvejergaarde med 135, 34 Huse med 7 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus (1/2 i Fæste og Leje).
Befolkningen, 1/2 1890: 277 (1801: 217, 1840: 243, 1860: 278, 1880: 291), boede
i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 188 af Jordbrug,
52 af Industri, 3 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirksomh., 6 af deres Midler, og 3
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Godsted med Kirke og Skole; Karleby. Sømodhuse
med Blegerier, Kaarup Huse. — Hovedgaarden Ulriksdal, under
Stamhuset Engestofte og Ulriksdal (se S. 238), har 45 3/4 Td. Ager og Engs Hrtk.
og 3 3/4 Td. Skovsk., 830 1/4 Td. Ld., hvoraf 362 1/4 Skov (85 3/4 i Fuglse S.),
14 Eng, Resten Ager. Desuden mærkes Aalevadsgaard.
Godsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr.
Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette
samt under 2. Udskrivningskr.’ 229. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset
Engestofte og Ulriksdal.
Kirken bestaar af Skib, Kor med lige Gavl og Vaabenhus mod S. Langhuset er
opført af røde Munkesten. Der ses Spor af en oprindelig, rundbuet Dør paa Skibets
Nordside; den rundbuede Syddør, gennem hvilken Adgangen til Kirken nu er, dækkes
af det i ny Tid opførte Vaabenhus. Skibet har en dobbelt Rundbuefrise. Paa
Skibets Vestgavl ses Omrids af blindede Arkader og en Midtpille, der vise, at der
tidligere har staaet et Taarn. Kor og Skib have fladt Loft. Altertavlen er fra
1825 med Skriftsprog; Kalken er 1593 skænket af Fr. Hobe til Boserup og Hustru,
Fru Sidsel Urne. Prædikestolen er et Billedskærerarbejde fra Slutn. af 17. Aarh.;
Granitdøbefont. En Kirkestol er fra 1578. Foran Alteret Ligsten over Niels Henriksen
Anker, † 1339.
Ulriksdal, der ligger paa et Sted, hvis ældste Navn skal have været Hindsholm,
og som skal have været en Ø, hed i Middelalderen Bispensø og var en Sædegaard
under den fynske Bispestol. Efter Reformationen blev den inddraget under Kronen
og bortforlenet som „øen Len“. Efter Enevoldsmagtens Indførelse blev den i nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
