- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
253

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1514—35 til Ejler Eriksen, ogsaa kaldet Ejler Madsen Bølle; det blev 1570 lagt
under Nykjøbing Len og 1582 forenet med Aalholm.

Nagelsti Birk var paa lignende Maade 1502 forlenet til Johan Venstermand. Ogsaa
dette Len kom 1582 under Aalholm.

Faa Sogne vides at have indeholdt saa mange Stengrave som Thoreby (omtr. 50).
Heraf ere 27 fredlyste, nemlig 5 Jættestuer, 14 Langdysser (en er 230 F. lang), 4
Runddysser og 4 Dyssekamre; de fleste ligge i Flintinge Byskov og Storskoven eller
paa Fuglsangs og Priorskovs Markjorder. Fra en af Jættestuerne i Flintinge Byskov
haves i Nationalmuseet et stort og vigtigt Fund.

Slemminge Sogn omgives af Annekset Fjelde, Musse, Godsted,
Engestofte og Vaabensted Sogne samt Sakskjøbing Lands, og Radsted Sogn.
Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil S. for Sakskjøbing og 1 Mil
Ø. S. Ø. for Maribo. De lavtliggende, i Midten noget bakkede Jorder ere
lerede og noget sandblandede. En Del Skov (Indtægten, Hegningen, Ettehave
Sk.). Ved Sydvestgrænsen ligger Hejrede Sø. Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Maribo til Nysted og fra Sakskjøbing til Nysted.

Fladeindholdet 1896: 3401 Td. Ld., hvoraf 1603 besaaede (deraf med Hvede
198, Rug 219, Byg 519, Havre 321, Bælgsæd 57, Blandsæd til Modenh. 127, til Grøntf.
60, Kartofler 12, Sukkerroer 23, andre Rodfr. 58, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 491,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 922, Have 49, Skov 175, Moser 74, Byggegr. og Veje 84,
Vandareal 3 Td. Kreaturhold 1893: 297 Heste, 962 Stkr. Hornkv. (deraf 664 Køer),
699 Faar, 478 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 376 Td.; 61 Selvejergaarde med 315, 4 Fæstegd. med 22, 103 Huse med 28
Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 884 (1801: 582, 1840:
736, 1860: 814, 1880: 912), boede i 168 Gaarde og Huse; Erhverv: 34 levede
af immat. Virksomhed., 618 af Jordbrug, 175 af Industri, 17 af Handel, 6 af forsk.
Daglejervirks., 19 af deres Midler og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Store-Slemminge, ved Landevejen fra Maribo, med
Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889) og Andelsmejeri; Østerby
(Øster-Slemminge), Lille-Slemminge med Mølle; Udstolpe med Skole; Hejrede;
Ettehave. Saml. af Gaarde og Huse: Kistofte, Brandstolpe, Sorteby. —
Hovedgaarden Nørregaard, under Grevskabet Hardenberg-Reventlow (s.
S. 247), har 67 1/4 Td. Hrtk., 550 Td. Ld. Ager og 142 Td. Ld. Skov (til
Gaarden hører en Arvefæstegd. i Vaabensted S., se S. 238).

Slemminge S., een Sognekommune med Annekset, hører under Musse
Herreds Jurisdiktion (Sakskjøbing), Maribo Amtstue- (Maribo) og Sakskjøbing
Lægedistr., 5. Landstingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 209. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Christiansholm.

Kirken bestaar af Skib, Kor med lige Gavl og Taarn mod V. (et Vaabenhus mod
N. nedbrødes 1867). Den er opført af røde Munkesten. Koret har Rundbuefrise og
Spor af et oprindeligt, rundbuet Vindue i Gavlen. Taarnet der er anseligt og smukt,
med et firkantet, spidst Tag, har paa Vestsiden Indgang til Kirken; det er en senere
Tilføjelse, efter Sigende bygget af Fru Karen Gyldenstjerne, Hans Lauridsens (Baden)
Enke, til Nørregaard. Skib og Kor ere overhvælvede, Taarnrummet har fladt Loft;
det er delt i to Dele, af hvilke den ene er Forstue, medens den anden aabner sig
ind til Skibet med en Spidsbue. Altertavlen, fra 1587, er tarvelig udskaaret og
forsynet med malede Bibelsprog; Prædikestolen er et Billedskærerarbejde fra Slutn. af
16. Aarh.; Granitdøbefont. I Koret en smuk, lille Lysekrone fra 1590, skænket, ligesom
Altertavle og Prædikestol, af ovennævnte Karen Gyldenstjerne, † 1616. I Korrundingen
er indmuret en smuk Marmortavle over Admiral Hans Lauridsen Baden og Karen
Gyldenstjerne, med Portrætfigurer (to Mands- og en Kvindefigur) og 32
Vaabenskjolde, og en Ligsten over Præsten Peder Hansen Middelfart (levede 1622). Den
større Klokke er støbt 1545 af Gert van Marvelt.

Udstolpe hed 1380 Vgstorp, 1394 Vghestorp, 1397 Hughæstorpæ, og var
oprindelig en Hovedgaard, der 1380 ejedes af Peder Jensen af „Algitstorp“ og paa Skifte
blev udlagt til Broderen Niels Jensen, som siden skrev sig til Gaarden; den var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free