- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
211

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bille og Fru Anne Juel; efter dem kom den til Henrik Rantzau til Schmol († 1644).
H. skal derefter have tilhørt Henning Daldorff og var siden under Kronen, indtil den
1725 blev købt af Abraham Lehn (Hovedgaardstakst 166, Bøndergods 1020 Td.
Hrtk.) for 75,327 Rd. C. Efter hans Død 1757 fik hans Søn Poul Abrh. Lehn den
tillige med Berritsgaard, og han forenede H. med Lungholm (s. d.). — Der er ingen
Hovedbygning.

I Sognet har tidligere ligget en mindre Sædegaard, Engebølle, der allerede nævnes
1397, da den tilhørte en Væbner Mattis Jonsen; 1484-93 nævnes Thomes Clausen i
E., der dog muligvis kun var en Bonde. Mogens Gøye til Bremersvold satte bedre
Bygning paa den. Efter ham ejedes E. af hans Hustrus Søstersøn Otte Brahe Pedersen,
fra hvem den ved Udlæg kom til Tyge Brahe Axelsen, der 1625 solgte den til
Jørgen Grubbe; den er uden Tvivl ikke længe efter bleven lagt under Lungholm.

I Hyldtofte boede 1484 Fru Gertrud Hermansdatter van Hafn, Enke efter Hr. Erik
Pors til Øllingsø.

Af de henved 40 Gravhøje, som tidligere have været i Sognet, findes nu kun
en enkelt lille tilbage.

Thorslunde Sogn, Anneks til Taagerup, omgives af dette, Holeby,
Fuglse, et Enklave af Krønge S., Errindlev og Olstrup Sogne. Kirken,
midt i Sognet, ligger 1 Mil Ø. for Rødby. De lavtliggende og jævne Jorder
ere lerede. Gennem den nordl. Del gaar Landevejen fra Rødby til Nysted.

Fladeindholdet 1896: 871 Td. Ld., hvoraf 547 besaaede (deraf med Hvede 60,
Rug 36, Byg 178, Havre 75, Bælgsæd 13, Blandsæd til Modenh. 59, til Grøntf.
12, Sukkerroer 108), Afgræsn. 90, Høslæt, Brak, Eng m. m. 168, Have 10, Moser
6, Hegn 7, Byggegr. og Veje 38, Vandareal 3 Td. Kreaturhold 1893: 86 Heste,
263 Stkr. Hornkv. (deraf 202 Køer), 108 Faar og 98 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 114 Td.; 18 Selvejergaarde med 101, 39 Huse med
11 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 343 (1801: 194, 1840:
245, 1860: 264, 1880: 301), boede i 69 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede
af immat. Virksomh., 206 af Jordbrug, 100 af Industri, 16 af forsk. Daglejervirksomh.
og 5 af deres Midler.

I Sognet Byen Thorslunde med Kirke, Skole og Andelsmejeri;
Højbygaards Sukkerfabrik, tilhørende De danske Sukkerfabrikker, beliggende
mellem Højbygaard og Nybøllegaard (1897 produceredes 9,590,905 Pd.
Sukker). En Gaard i Thorslunde har 13 3/8 Td. Hrtk., 92 Td. Ld., hvoraf
2 Eng, Resten Ager.

Thorslunde S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr.
Hens. under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt
under 2. Udskrivningskr.’ 250. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Sønderkarle.

Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V. Den er opført af røde Munkesten,
men er stærkt restaureret 1870, da Taarnet opførtes fra nyt (det tidligere Taarn
laa mod S.) og hele Kirken førtes tilbage til Rundbuestilen. Indgangen til Kirken
er gennem Forhallen i Taarnet, der adskilles fra Skibet ved en Dør. Skib og Kor
have fladt Loft. Altertavlen er et tarveligt udført Maleri (Christus i Gethsemane);
Kalken, af Sølv, er skænket 1593 af Fred. Hobe til Boserup, Befalingsmand paa
Nykjøbing og Aalholm, og Hustru Sidsel Urne. Prædikestolen er tarvelig udført.
Granitdøbefont, prydet med Rundbueornamenter.

I Thorslunde har ligget en Hovedgaard; 1397 nævnes Niels Fyænt i Thorslunde,
og i Slægtbøger nævnes omtr. samtidig Hans Frændesen paa Thorslunde.

Det var Aktieselsk. „Lolland“, der under Ledelse af Brødrene Frederiksen 1872
anlagde Sukkerfabrikken og derved banede Vejen for den rationelle Roesukkerkultur
paa Laaland. Vel gik Selskabet fallit 1874, men et Konsortium fortsatte Driften,
og 1880 købtes Fabrikken af „De danske Sukkerfabrikker“.

Thorslunde var Anneks til Fuglse indtil 1653, da det lagdes til Taagerup.

Errindlev Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Olstrup,
Thorslunde og Fuglse Sogne samt Musse Hrd. (V.-Ulslev S.) og Østersøen.
Kirken, mod N. V. i Sognet, ligger 1 Mil Ø. S. Ø. for Rødby. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free