- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
203

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hovedgaarden Juellinge er det gamle Halsted Kloster. Oprindelig var Stedet
Krongods (i Vald. II’s Jordebog: „Haldstadth“ og „Halstath“), men 1284 kom det
ved Mageskifte i Erik Plovpennings Datter Juttas Besiddelse; mulig er det da hende,
som har medvirket ved Opførelsen af Klosteret. I alt Fald synes dette ikke at være
rejst tidligere end ved Slutningen af 13. Aarh.; i Dokumenter nævnes det første Gang
1305. Halsted, som husede Munke af Benediktinerordenen, maa have staaet under
Ringsted Klosters Overhøjhed, siden Abbeden her 1354 stadfæstede et Brev, hvorved
Prioren i Halsted, Broder Esbern, tilskødede Vald. Atterdag nogle Ejendomme i
Vesterborg Sogn m. m. Klosteret har næppe været af de betydeligere Herreklostre, ihvorvel
det ses at have ejet en Del Jordegods, og om dets Skæbne haves kun faa Efterretninger.
Aar 1332 blev Chrf. II’s Søn Erik midlertidig bisat i Klosterkirken; 1510 afbrændte
som alt omtalt Lübeckerne Klosteret. Henved 10 Aar senere blev dette, som
oprindelig styredes af Priorer, ophøjet til et Abbedi [1]; den første Abbed var Hans
Fugl, efter ham fulgte Knud Fru, der vistnok har staaet i Spidsen for Klosteret indtil
Sækularisationen i 1538. Derefter var det i længere Tid en kgl. Forlening (1538 fik
Otte Ratlou det mod bl. a. at underholde de tilbageblevne Munke; i Beg. af 1570’erne
havde Peder Oxe det); 1578 forenedes det med Ravnsborg, og 1588 flk Dronning
Sophie det som Livgeding; senere havde Sophie Amalie det til sin Død 1685. Halsted
faldt derefter tilbage til Kronen, men 1719 mageskiftede Fred. IV det for Hovedgaarden
Juellinge paa Sjælland.

illustration placeholder
Juellinge.


Baroniet Juellinge var blevet oprettet 1672 af Valbygaard i Hellested Sogn,
Stevns Hrd. (se II S. 859), af Gehejmer. Jens Juel († 1700), hvis Datter Sophie
Cathrine blev gift med Etatsr., Stiftamtm. Fr. Vind; det var deres Søn Kmjkr., senere
Kmhr. Jens, ophøjet i friherrelig Stand 1708 under Navn af Juel-Vind († 1726), som
foretog det ovennævnte Mageskifte og 26/12 1721 fik Baroniet overført til det laalandske
Gods. Jens Juel-Vind var gift med Ide Helle Margr. Krag til Stamhuset
Stensballegaard, og deres Søn, Gehejmer., Justitiarius i Højesteret Jens, som efter at have
tiltraadt Stamh. Stensballegd. fik Navnet Krag-Juel-Vind († 1776), var den næste
Besidder af Baroniet. Han var gift med Sophie Magdalene v. Gram, Besidderinde af
Grevsk. Frijsenborg, og deres Søn, Grev Fred. Carl Krag-Juel-Vind-Frijs († 1815)
arvede Frijsenborg tillige med Baroniet (medens Stensballegd. gik over til en yngre


[1] Det har alm. været antaget, at Klosteret blev et Abbedi 1515, vel fordi der i Halsted Kirkes
Taarnrum hænger en af Sognepræsten Joh. Rasch forfattet Tavle bl. a. med Indskriften: „1515
H. Hans Fuell, Abbed og Sognepræst i Halfstad, som paa een Kirckens forgylte Kalck sit Nafn
under Foden hafver ladet udsticke: Frater Johan Fvell, primus abbas monasterii Halfstadii“
(denne Kalk findes ikke mere). Aaret 1515 kan imidlertid ikke være rigtigt; thi 4/4 1515 gjorde
Kongen et Mageskifte med Prioren i H., og 1517 udstedte den pavelige Legat Arcimboldus
et Afladsbrev for Prior og Brødre i H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free