- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
179

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aageby Aa til Rødby Fjord. Gennem Sognets nordøstl. Hjørne, hvor
Trætteskov ligger, gaar Landevejen fra Nakskov til Rødby og Nysted.

Fladeindholdet 1896: 3082 Td. Ld., (heraf 189, som endnu ikke ere matrik.
indvundne ved Udtørring), hvoraf 1630 besaaede (deraf med Hvede 254, Rug 135, Byg
527, Havre 163, Bælgsæd 24, Blands. til Modenh. 214, Grøntf. 96, Sukkerroer 180,
andre Rodfr. 26), Afgræsning 319, Høslæt, Brak, Eng m. m. 796, Have 28, Hegn 47,
Skov 126, Byggegr. og Veje, 117, Vandareal 16 Tdr. Kreaturhold 1893: 256
Heste, 842 Stkr. Hornkv. (deraf 576 Køer), 584 Faar, 318 Svin og 6 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 298 Td.; 29 Selvejergd. med 205, 9
Arvefæstegd. med 46, 6 Fæstegd. med 26, 85 Huse med 20 Td. Hrtk. og 9 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 603 (1801: 498, 1840: 581, 1860: 654, 1880:
655), boede i 119 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 448
af Jordbrug, 114 af Industri, 2 af Handel, 9 af Daglejervirksomh., 7 af deres Midler,
og 5 var under Fattigv.

I Sognet Landet Kirke med Skole og nærliggende Mølle og Byerne:
Askø med Præstegd.; Korterup med Andelsmejeri; Aageby; Opager med
Skole; Skotsebølle; Alminde. Saml. af Gaarde og Huse: Askø Fæland,
Bjærgeskov (en Del i Ryde S.). — Hovedgaarden Aalstrup, under
Grevskabet Christianssæde (s. d.), har 57 1/4 Td. Hrtk., 451 1/2 Td. Ld., alt Ager;
to Familiehuse.

Landet S., een Sognekommune med Annekset (to Sognefogeddistrikter:
Landet og Aageby), hører under Sønder Herreds Jurisdiktion (Nakskov),
Maribo Amtstue- (Maribo) og Maribo Lægedistr., 5. Landstingskr. og Amtets
2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 264. Lægd, undt. Landsbyen Aageby
(se ndfr.), der hører til 266. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet
Christianssæde.

Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V., Sakristi mod N. og Vaabenhus (nu
Materialhus) mod S. Skibets nordl. Side, Koret og en Del af Taarnet ere af Kamp,
Resten af Mursten. Indgangen til Kirken er gennem Taarnet, hvis nederste,
overhvælvede Del tjener som Vaabenhus; Kirken har fladt Loft. Der er overalt indsat
store nye, rundbuede Vinduer. Taarnet har et højt, spaantækt Spir. Altertavlen er et
Billedskærerarbejde fra 1582 med tarvelige Malerier (Lidelseshist.). Paa Alterbordets
Træbeklædning staar Grubbernes Vaaben. Prædikestolen er et Billedskærerarbejde
fra 1620; Døbefont af Træ. I Skibet et Maleri af Præsten Mads Madsen Lerche
(† 1679) og Familie. I Kapellet Portrætter af to Mænd og to Kvinder af Familierne
Grubbe, Vasspyd og Rud, samt et jærnbeslaaet Skab af Egetræ. Foran Alteret Ligsten
med legemsstore Portrætfigurer af Peder Grubbe, † 1614, og Karen Rud, † 1612.
Udvendig i Taarnets Mur en Plade over Præsten Laur. Christensen Busch, † 1798.

Aalstrup (Olafsthorp, Olstrup) tilhørte 1438 Rigskansleren Iven Fos, hvis Datter
Karen ægtede Lavrids Jensen (Vasspyd), som 1459—62 skrev sig til Olstrup. Sønnen
Mads Lavridsen ejede A. 1483—1519, derefter dennes Søn Lavrids Madsen, hvis
Datter Anna bragte den til sin Mand Erik Grubbe, hvis Søn Peder Grubbe og
Sønnesøn Jesper Grubbe († 1622) derefter ejede den; 1638 tilhørte A. sidstnævntes Svoger
Kansleren Christian Friis og gik i Arv til dennes Søn Gregers Friis († 1654). Kort
efter forenedes A. med Taastrup (se videre under Christianssæde). — Den af Grave
omgivne Hovedbygning, i eet Stokværk af Egebindingsværk, med delvis hvælvet
Kælder og med Kvist, er opført i Beg. af 18. Aarh.

I Opager har ligget en Adelsgaard, der 1397 ejedes af Oluf Bonde, 1460 af en
yngre Oluf Bonde og 1462 af Jens Bonde; 1588 ejedes den af Emmike Sparre (se
S. 180). — Paa Opager Mark fandtes endnu for nogle Aar siden det 5—6 F. høje og
74 F. brede, runde Voldsted Sparresholm, omgivet af Grave. — Maaske er det denne
Gaard i Opager, som Væbneren „Otto Fogats“ Enke Fru Valborg ejede, og som
hun af Sorg over Tabet af en Søn besluttede at indrette til et Kloster for
Cisterciensernonner. Erik Menved stadfæstede hendes Gave af Jordegods til Stiftelsen, men
før den var oprettet, blev Godset hende frarøvet af Sønnens foregivne Kreditorer.
Fru Valborg tyede til Paven i Avignon om Hjælp, men kort efter at have vundet
sin Sag døde hun; 1329 befalede Paven Abbeden for Holme Kloster og Prioren og
Provsten i Odense at overdrage Godset til Sorø Kloster, som skulde sørge for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free