Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
97: Folio- og Indlaanskonto 65,418 Kr.) er en 1895 oprettet særlig Afdeling
af Sparekassen for Stubbekjøbing og Omegn, opr. 5/6 1857, i hvilken
31/3 1896 Sparernes saml. Tilgodehav. var 1,044,458 Kr., Rentefoden 3 3/5
pCt., Reservefonden 76,382 Kr., Antal af Konti 1783. — Nordfalsters
Landbobank, opr. 1/1 1896, har en Aktiekapit. paa 20,200 Kr. — I
Stubbekjøbing Sparebøsse, opr. 11/6 1867, var 31/3 1896 Spar. saml.
Tilgodehav. 82,497 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5504, Antal af Konti 288.
Havnen. Tidligere havde Byen sin Havn i den Bugt, der gik Ø. og
S. om Byen, men den tilstoppedes efterhaanden, og i 18. Aarh. var der
ingen Havn, saa at Skibene maatte lægge til N. for Byen (der ses endnu
nogle af de store Fortøjningspæle) og Godset bringes ud til dem paa Vogne
og i Baade. Ved 1840 anlagdes en Køremole med et Brohoved, hvor
Skibene kunde lægge til. I 1840’erne anlagdes den egentlige Havn, og i
Slutn. af 1870’erne blev den betydelig udvidet. Havnebassinets Størrelse er
37,000, Havnepladsens 30,000 □ Al., Bolværkernes Længde 482, Molernes
989 F.; Havnens Dybde er 12—14 F. i den vestl. Del, i den østl. Tredjedel
6—10 F. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg, der bestaar af Borgmesteren
som Formand og 4 af Byraadets Medlemmer. Ved Havnen er ansat en
Havnekasserer og en Havnefoged. Havnekassens Formue var 1/1 1898
11,600, dens Gæld 59,116 Kr.; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge
er omtr. 11,000 Kr. Ved Havnen er der en af Staten ansat Lods.
I gejstl. Henseende er Maglebrænde Sogn, Nørre Hrd., forenet med
Stubbekjøbing.
Stubbekjøbing hører til 5. Landstingskreds og Maribo Amts 5.
Folketingskr., for hvilken den er Valgsted, Maribo Amtstue- (Filial
i Nykjøbing) og Stubbekjøbing Lægedistrikt (Distriktslægen bor her)
og har et Apotek. Den hører til 2. Udskrivningskr.’ 189. Lægd og
er Sessionssted for Lægderne 178—89.
Ved Toldstedet er ansat en Toldforvalter og en Toldassistent, ved
Postvæsenet en Postmester, der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen.
I Byen har Laaland-Falsters Telefon-Aktieselskab en Centralstation. Byen har
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Masnedsund, Bogø og
Møen (Grønsund).
Historie. Stubbekjøbing maa antages at være Falsters ældste Købstad, om end
den først nævnes 1288, da den afbrændtes af Marsk Stigs Tilhængere; 1/5 1354 fik
den sine ældste kendte Privilegier; 1386 gav Kong Oluf dens Bymænd
Frihedsbrev paa et Fiskerleje paa „Munkholm“, hvilket de da havde haft i 40 Aar (se D.
Mag. I S. 35 fl.). Hvor dette Munkholm har ligget, ved man ikke. Aar 1464 nævnes
Vor Frue og St. Peders Gilde, der havde et Alter i Kirken; der har ogsaa været et
St. Gertruds Gilde, hvis Sigilstempel (fra 14. Aarh.) opbevares i Nationalmuseet.
Ligeledes har der i Middelalderen hørt til Byen en St. Jørgensgaard for spedalske; Hr.
Eskil Gøye betænkte den 1505 i sit Testamente med 10 Mark, men ellers ved man intet
om den (se Lillebrænde Sogn). Aar 1478 landede Christine af Sachsen, Prins Hans’
Brud og senere Dronning, her paa sin Rejse til Danmark. Ved Brev af 19/3 1517
lagde Chr. II Stubbekjøbing ind under sit Fadebur. Byen har i gammel Tid været
forholdsvis langt betydeligere end nu, og den har ogsaa strakt sig længere mod
S. (ved Gravninger er man stødt paa gammel Stenbro og Murrester), vel helt ned
til Fjorden, som har skaaret ind her fra Ø., og hvor Havnen har ligget; Engen
Tyreholmen har hørt til denne Fjord. I Beg. af den nyere Tid ses den at have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
