Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folketingskr., Maribo Amtstue- (Maribo) og Sakskjøbing Lægedistrikt
og har et Apotek. Den hører til 2. Udskrivningskreds’ 231. Lægd
og er Sessionssted for Lægderne 221—231.
Ved Toldstedet er ansat en Toldoppebørselskontrollør, ved Postvæsenet
en Postmester, ved Telegrafstationen en Bestyrerinde. Ved
Laaland-Falsters Telefon-Aktieselskab staar Nysted i Telefonforbindelse med
Laaland-Falsters Byer. Den har ugentlig Dampskibsforbindelse med
Kjøbenhavn og Lübeck.
Historie. Nysted nævnes ikke i Vald. II’s Jordeb. og er utvivlsomt først opstaaet
senere omkring Slottet Aalholm og Franciskanerklosteret (se ndfr.). Byens
Indbyggere bleve ansete som Bønder og Vornede under Aalholm Slot, indtil Erik af
Pommern 1409 gav dem deres Frihed og Byen dens Privilegier (bekræftede 1513).
Byen har aldrig været betydelig og har altid hørt til Laalands mindste Byer, om end
den maaske har været forholdsvis mere ved Velmagt i gamle Dage paa Grund af
dens større Handel og Sejlads, navnlig paa Rostock og Lübeck; 1672 havde den
691, 1769 kun 486 Indb. I den nyeste Tid har vel Broen over Guldborg Sund ikke
skadet den saa lidt, da den derved blev berøvet en Del af sit Opland. Den har ofte
lidt af Ildebrand; 1455 siges saaledes omtr. 100, 1560 endog 200 Gaarde og Huse at
være gaaede op i Luer; 1641 og 1651 nævnes ogsaa Ildebrande; 22/5 1654 brændte
100 Gaarde og Huse, hvorefter Borgerne fik store Lettelser i Skatter; 1700, 1729
(14/11) og 1831 brændte atter store Dele af Byen. Aar 1750 brændte Nysted
(Aalholm) Ladegard, der var oprettet af Klostergodset; efter at den var genopbygget, blev
den senere nedlagt og kom ind under Christiansholm.
Franciskanerklosteret, der har ligget ved den østl. Ende af Klosterstræde,
skal være stiftet 1286 af Ejerne til Kjærstrup og Kjelstrup, men i øvrigt ved man
meget lidt om det. I Klosterkirken bleve bl. a. begravede Odensebispen Vald.
Podebusk, † 1392, Ridder Anders Siundesen af Kjærstrup (1390) og Graabrødre-Vikaren
Michael de Lyra (1483). Aar 1472 fik Laurentius Brandere Tilladelse til at reformere
Klosteret, men først 1477, efter megen Modstand fra en Del af Munkenes Side, blev
Konventet bragt til Observants. I Nysted havde Graabrødrene deres sidste
Tilflugtssted her i Landet efter Reformationen; først 1538 synes Klosteret helt ophævet. Aar
1554 fik Præsten Nic. Wulf Klosterets Abildhave og Humlehave, men i øvrigt bleve
Jorderne henlagte under Aalholm. Klosterets Nedbrydning paabødes 1551, for at
Materialerne kunde anvendes til et Slot, som Kongen agtede at opføre i Nakskov.
Dette blev dog opgivet, og Murstenene synes at være blevne sendte til Kjøbenhavn
og Kolding; 1577 stod der dog endnu et Stenhus tilbage, som Kongen da lod nedbryde
til Brug ved Byggearbejder paa Aalholm. Klosterets Fundamenter ere først opbrudte
i Beg. af 19. Aarh., ved hvilken Lejlighed man tillige stødte paa gamle, murede
Grave. Mindre Bygningsrester bleve ogsaa trufne ved Højskolens Anlæg 1891.
Nysted har haft en lille Latinskole — den laa ligesom det tidligere Raadhus
i den sydl. Del af Byen ved Torvet og Kirken —, hvis berømteste Elev er Teologen
Niels Hemmingsen, og som nedlagdes 4/3 1740.
Litt. Rhode, Samlinger osv., ved J. J. F. Friis, I S. 369 fl. — F. R. Friis,
Hist.-topogr. Efterretn. om Musse Hrd., Kbh. 1872, S. 1 fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
