Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nakskov 5 1/2 Mil. Byens Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1600 Al., fra
V. til Ø. er den mellem 300 og 600 Al. bred. Ad Nykjøbingvejen kommer
man ind gennem den mod S. løbende Hovedgade Adelgade, der gaar til
Gammel- eller Gaasetorv og fortsættes i Fiskergade; den anden større Gade
er den med Adelgade parallelt løbende Østergade. Husene ere for det meste
i eet Stokværk; der findes ingen gamle Bygninger.
Købstadsgrunden udgjorde April 1898 685,000 □ Al. (omtr. 49 Td.
Ld.), Markjorderne omtr. 934 Td. Ld. Byen havde da 12 Gader og
Stræder og to Torve. Husenes Antal var ved Folketæll. 1890 254
(Apr. 1898 var der 299, hvoraf 243 paa Byens Grund). Fladeindholdet
af Byen med Markjorder var 1896 983 Td. Ld., deraf besaaede 518,7,
Afgræsning, Brak, Eng 379,3, Have 24, Skov 1, Byggegr. og Veje 58,7. Det
saml. Hrtk. var 1/1 1895 113,7 Td., hvoraf 91,6 dreves fra 38 Gaarde og 17,2 fra 58 Huse.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/1 1898 2,029,549 Kr.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, i Adelgade (se Vignetten S. 143), er en gammel, anselig Bygning
(med Taarnet 65 Al. lang), som bestaar af Skib og Kor ud i eet med
mangekantet Afslutning (Halvdelen af en Ottekant), en stor Tilbygning mod
N. (30 Al. lang og 10 Al. bred), højt Taarn mod V. samt et Gravkapel
mod S. og et lignende mod N. Den oprindelige Del af Kirken er vistnok
opført i Rundbuestil (et enkelt rundbuet Vindue er bevaret); nu har Kirken
spidsbuede Vinduer. I den senere Middelalder er Kirken bleven overhvælvet
(Skibet med 4 Krydshvælvinger, hvoraf den nærmest Koret er lavere, Koret
og Taarnrummet med Stjernehvælving). Tilbygningen, „den nye Kirke“,
der er opf. 1643, er meget lavere end Kirken, hvis Tag er forlænget ned
over den, og har særskilt Indgang og Krydshvælvinger. Taarnet, der har
Kuppel og et 1649—51 opf. højt Spir (i alt 88 Al.), danner et vigtigt
Sømærke (1804 var der Tale om at opsætte et Lampefyr i det). Kapellet
mod S., tidligere Vaabenhus, købtes 1649 af Jost Pappenheim, som lod
det indrette til Ligkapel for sig og Familie; 1763 indrettede Gehejmer.,
Stiftsbefalingsmand Fr. Raben († 1773) det til Begravelse for sig og Familie,
og 16 her staaende Kister, deribl. Pappenheims og Frues, bleve
nedsænkede i Jorden. Kapellet mod N. er opf. 1782 af Gehejmeraadinde Raben
f. Buchwald; det var indtil 1862 aabent ind til Kirken (mod S. har der
ligget et tredje, det Suhrske Kapel). Kirken er restaureret 1861—62 under
Ledelse af Etatsraad Herholdt. Altertavlen er et Billedskærerarbejde fra
1694, skænket af Kammerraad Fr. Suhr; den udskaarne Prædikestol er
opsat 1605; Døbefonten, af støbt Messing, er fra 1697, Orgelet er fra
1659. I Koret hænge to Malerier, det ene af Sognepræsten Knud Lerche,
† 1666, og Hustru, det andet af Svigersønnen, Raadmand og
Slotsskriver paa Aalholm Iver Nielsen med Hustru og Børn; begge ere
ophængte 1663. Af Ligsten nævnes en over Jørgen Rud til Vedbygaard,
Lensmand paa Aalholm, og en over Raadmand Mathias v. Westen, † 1677.
Af de 4 Klokker ere den største og næstmindste (Tolvklokken) fra 15.,
den mindste med Indskriften: Beata, vistnok fra Beg. af 14. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
