Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandværker- og Industriforeningen (den benyttede tidligere
Kommuneskolens Lokale). — Desuden er der nogle private Smaaskoler.
Fattighuset, i Mellemgade, har Plads for 20 Lemmer; i Fattighuset
et Par Værelser, der bruges som Sygestuer med 4 Senge. —
Haandværker og Industriforeningens Stiftelse, i Østergade, opf. 1885, med
8 Lejligheder, yder Fribolig til sine Medlemmer eller deres Enker. — Den
Bertouch-Lehnske Stiftelse, i Vestergade, oprindelig stiftet af Kmhr.
Baron P. Abrah. Lehn († 1804) som Hospital i Taagerup, men først opr.
1847 af Kmhr., Baron J. I. S. Bertouch-Lehn som de Lehnske Stiftelser,
1855 omdannet i sin nuv. Skikkelse, afgiver Fribolig for 2 trængende
Skolelærere eller deres Enker.
Gasværket, mod N. i Byen, er anlagt 1896; 1897 produceredes 2,539,300
Kbfd. Gas. — Jærnbanestationen, Ø. for Byen paa Ringsebølle Bys
Jorder, er opført 1874. Ved Stationen er Posthus og Telegrafstation.
Ved Enden af Nørregade er der 1887 rejst en Støtte til Minde om
Stormfloden 31/11 1872 med Angivelse af, hvor højt Vandet naaede. —
N. Ø. for Byen i Sæddinge Sogn, men lige op til Bygrænsen ejer
Kommunen en omtr. 7 Td. Ld. stor Lystskov.
Indbyggertallet var Feb. 1890 1837 (1801: 776, 1840: 1125,
1860: 1578, 1880: 1796).
Erhverv 1890: 132 levede af immat. Virksomh., 556 af Industri,
261 af Handel, 7 af Fiskeri, 580 af Jordbr., 241 af andre Erhverv, 27
af deres Midler, 30 nøde Almisse, og 3 vare i Fængsel. — Ved Siden af
Agerbrug er der Haandværk og nogen Handel. Byens tidligere Losse- og
Ladeplads Kramnitse eksisterer ikke mere som saadan, idet Statsdiget (se
S. 104) nu helt omslutter Byens Jorder ud mod Østersøen (i Diget er der
to selvvirkende Sluser ved Dragsminde og Kramnitse), og der er ikke mere
nogen Handel ad Søvejen, al Ud- og Indførsel foregaar ad Jærnbanen [1].
Af fremmede Varer fortoldedes 1896 bl. a.: Bomulds- og
Linnedmanufakturvarer 1616 Pd., uldne Manufakturvarer 1400 Pd., Humle 1048
Pd., Kaffe 7092 Pd., Salt 54,906 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 2154
Td., toldpligtige Metaller og Metalvarer 60,955 Pd. Desuden tilførtes der
fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
Ved Udg. af 1896 var der ved Toldstedet hjemmehørende 5 Fartøjer
og maalte Baade med i alt 16 Tons. I indenrigsk Fart indkom 16
Skibe med 120 T. Gods og udgik 14 Skibe uden Ladning.
Told- og Skibsafgifter udgjorde, efter Fradrag af Godtgørelser, 5738
Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 396 Kr., i alt 6134 Kr.
I Rødby holdes aarl. 5 Markeder med Heste og Kvæg: i Feb., Marts,
Juli, Okt. og Nov. Torvedag hver Torsdag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg findes intet af større
Betydning; dog nævnes et Uldspinderi, et Bryggeri og et Bogtrykkeri, hvorfra udgives
„Rødby Avis“ (et andet Blad, „Rødby Dagblad“, udgives i Nykjøbing).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
