Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Maribo Amt.
förste Kloster i Danmark. Det skulde rejses ved Kirkebyen Skemminge (i Vald. II’s
Jordeb. Skæmyng), der stod, hvor det nuv. Maribo ligger, da en Plads her hver Nat
var oplyst af en klar Ildslue, hvilket udlagdes som Tegn paa, at Jomfru Maria
ønskede sig en Bolig her. Klosterets Oprettelse blev dog først paabegyndt efter
Dronningens Død. Under et Besøg 1413 i Vadstena aflagde Erik af Pommern
det Løfte, at han „fra nyt af" vilde grundlægge et Birgittinerkloster paa Laaland,
og snart efter sin Hjemkomst indfriede han Løftet. Aar 1416 var Arbejdet saa vidt
fremmet, at Munke og Nonner fra Vadstena kunde rejse herned for at indrette det
nye Klosterliv overensstemmende med Ordensreglerne. Samme Aar skænkede Kong
Erik Klosteret Kyse Gaard og Gods i O. Flakkebjærg Hrd. (se II S. 740), og 1417
paabød han Indbyggerne i Riget at betale en Tribut af een Penning til Klosteret
(se C. Neergaard, Grundlæggelse af M. Kloster, i Aarb. f. n. Oldk., 1890 S. 267 fl.).
Pave Martin V meddelte Klosteret sin Stadfæstelse 7/4 1418 gennem Odensebispen.
Maribo har vistnok som Normalkloster huset hele det store mandlige og kvindelige
Personale, som Birgittinerne paabød; foruden en Abbedisse 13 Præstemunke, af hvilke
een kaldtes Skriftefaderen, 60 Nonner, 4 Messedegne og 8 Lægbrødre. Den første
Skriftefader var oprindelig Munk i Vadstena, og flere andre Munke herfra opholdt
sig ligeledes i Maribo i nogen Tid; der synes i det hele at have bestaaet et nøje
Forhold mellem disse to Birgittinerhuse. — Maribo blev et af Landets fornemste og
betydeligste Klostre. Dets Personale saa vei som dets mange Velgørere hørte for største
Delen til Adelen. Rundt om i Landet havde det Besiddelser, der dels vare tilfaldne
det ved Gaver, dels udgjorde den Medgift (Provente), som Nonnerne bragte med sig ved
Indtrædelsen. If. Jordebøger, som’optoges 1623 ved Klosterets Overdragelse til Sorø,
ejede det i Laaland Sønder Hrd. 20 Gaarde, i Nørre Hrd. 27, i Fuglse Hrd. 2
Hovedgaarde og 177 Gaarde, i Musse Hrd. 44 Gaarde, paa Falster 40, paa Sjælland 91,
i Skaane 14, paa Langeland 7, i Fyn Strøgods af 14 og i Jylland 43; desuden
mange Huse og øde Jorder, Møller m. m. Det havde ogsaa Patronatsretten til Østofte
Kirke, som Chrf. af Bayern havde skænket det og Paven bekræftet 1453. Maribo
Købstad stod i et vist Afhængighedsforhold til det, og Borgerne maatte hjælpe til
ved Byggearbejder paa Klosteret. Flere af Kongerne indrømmede det Begunstigelser
og stadfæstede dets Privilegier, og Paver og Kardinaler tilstode det Breve med Aflad
for enhver, der betænkte det med Gaver; et Afladsbrev af 1446 begrundes med, at
Klosterbygningerne endnu ikke vare fuldførte. Andre Klostere søgte Optagelse i dets
Søsterskab (1487 saaledes St. Agnete KL i Roskilde), og flere fornemme Mænd og
Kvinder lode sig udnævne til „Brødre og Søstre udenfor" for at blive delagtige i
Ordenens gode Gerninger. Aar 1431 tillod Pave Martin V Klosteret at følge Lund
Kirkes Ritual, da Ritualet i Odense Stift, hvortil Maribo hørte, var indrettet efter
Benediktinernes. — Af alle danske Klostre forblev Maribo længst ved Magt efter
Reformationen; Adelen ønskede at bevare det som et Henvisningssted for sine ugifte
Døtre. Dog skete der Forandringer. Munkekonventet opløstes efterhaanden, og fra
1551, da Skriftefaderen Mads sendtes til Sorø, har det næppe huset flere
Præstemunke. Aar 1556 stadfæstede Chr. III Klosterets Privilegier og tog samtidig
Bestemmelser vedrørende Klosterlivet. Maribo skulde fremtidig være et Adelskloster under en
Abbedisse, men Kongen havde Ret til at ansætte en Prædikant, og Abbedissen og
Søstrene skulde være Kirkeordinansen hørige; enhver indgiven Jomfru skulde blive
i Klosteret indtil sit Giftermaal. Skønt Klosterlivet saaledes skulde synes at være
betryggende ordnet, begyndte snart allehaande Rygter at dukke op om, at Nonnerne
ikke efterlevede Fundatsen, og 1563 fremsatte Odensebispen Niels Jespersen flere
alvorlige Klager mod dem, dels for Vedhængen ved den papistiske Lære, dels for
Usædelighed. Klosteret fik da en ny Fundats 1572, men da det snart efter atter hed
sig, at det „tilgik meget uskikkeligen og utilbørligen", lod Regeringen 1595 Klosteret
visitere ved Rigets Kansler m. fl., og 1596 fik det en ny Fundats. Troen paa dets
Nytte som Forsørgelsesanstalt var imidlertid helt bleven rokket, og 1620 besluttedes
det, at det skulde ophæves; hvilket skete Foraar 1621. Ved Gavebrev af 30/n 1623
skænkedes dets Bygninger og Gods til Sorø adelige Akademi, og efter dettes
Nedlæggelse 1665 overgik alt til Kronen og indlemmedes i Dronning Sophie Amalies
Livgeding.
Klosterets Bygninger ere nu forsvundne undtagen Kirken, som 1596 blev Byens
Sognekirke og 1621 overdroges til den; af Nonneklosterets nordl. Fløj staar dog et
længere Fundamentstykke tilbage i „Aktiehaven" tæt N. for Kirken (se S. 117). Som
det bl. a. fremgaar af en Grundplan hos Resen fra omtr. 1660, indtog Klosteret et
meget stort Fladerum; mod S. og V. begrænsedes det af Maribo Sø, mod 0. naaede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
