- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
114

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

Maribo Amt.

Bagvæg har der været nogle Kalkmalerier; ved sidste Restauration fandtes
over Orgelet Rester af en Dekoration, der er bevaret.

Altertavlen, der under den sidste Restauration flk en pragtfuld, polykrom
Udsmykning, er et Billedskærerarbejde fra 1641, skænket af Borgmester
Sørensens Enke (de fire S’er paa Siderne af Tavlen betyde: Salig Søren
Sørens Søn), med Nadveren i Midten, nederst Christus i Gethsemane, øverst
Opstandelsen og ved Siderne Evangelisterne (en gammel katolsk Altertavle
fra omtr. 1510 er nu i Engestofte Kirke ved Maribo, se Fr. Beckett.
Altertavler, S. 81 fl.). Prædikestolen er et Billedskærerarbejde fra 1606, skænket
af Morten Venstermand til Søholt og Fru Anne Andersdatter Galt. Døbefonten
af Sandsten er ny, udført efter Tegn. af Etatsr. H. Chr. Hansen og skænket
1865 af Kmhr. Wichfeld til Engestofte og Hustru. Til højre for Opgangen
til Alteret findes den Niche, hvori Leonora Christine Ulfeldts Lig blev nedsat
1698 i den af hende selv 1696 indrettede Begravelse, hvor 3 af hendes,
i spæd Alder døde Sønner vare begravede, og her blev 1864 indmuret den
Ligsten, som tidligere laa over Graven foran Koret, og hvis Indskrift lyder:
„Herre, hafde dit Ord icke wærret min Trøst, da hafde jeg forgaaet i min
Elendighed. Dette Begrafwelses-Sted tilhører hendis høybaarne Naade
Grefw-inne Leonora Christina, hvorhelst trende af henders Sønner ærre nedersatte,
oc sielf hviler hun her siden den 6 Aprilis A° 1698, da hun hafde lefvet
76 Aar 8 Maaneder oc 8 Dage"*). Af de mange andre Ligsten, der ere
nedlagte i Munkegangens Gulv, mærkes en over „Salig Rasmus Hanssen",
† 1565 (paa Stenen er udhugget Gudfader med den korsfæstede foran sig
og over dem den Helligaand), en over Hans Pøiske til Berritsgaard, † 1478,
og Hustru, en over Laurits Vasspyd, Landsdommer i Laaland, † 1535 (den
er fra 1571, bekostet af Erik Grubbe til Aalstrup, og Hustru Fru Anne
Vasspyd), samt to over Abbedisserne efter Reformationen, Jomfru Margrethe
Urne, † 1582 (hun er afbildet med en Hund ved Fødderne), og Jomfru
Margrethe Nordby, † 1602. Desuden findes der nogle faa Epitafier i Kirken.
I Landemodesalen bag Alteret findes der en af H. V. Bissen udf. Buste af
Biskop Rasm. Møller, † 1842 (paa hvis Gravsted paa Kirkegaarden der 1844
er rejst et Sandstensmonument med et Basrelief af den gode Hyrde); ligeledes
findes der en af Stiftets Gejstlighed bekostet Buste af Biskop D: G. Monrad,
† 1887, samt to Sølvkranse, der have ligget paa hans Kiste. I samme
Sal er der et interessant, gammelt Birgittebillede og et gammelt
Helgenbillede i Abbeddragt (muligvis Kirkefaderen Augustinus), som tidligere har
hængt paa en Vægpille foran Koret, og som efter Sagnet pegede paa en i
en af Pillerne skjult Skat; endvidere et gammelt Røgelsekar m. m. og en
Samling Relikvier med Beskrivelse, fundne 1818 i et stort Krucifiks, som
hænger paa Bagsiden af Alteret; Relikvierne ere sandsynligvis hidkomne fra
Vadstena Kloster 1416 og have oprindelig været gemte i et endnu bevaret

*) Ved Indmuringen af Stenen, der dengang var itu, blev af en Fejltagelse Skriftstedet sat nederst
i Stedet for everst. Da Graven, som i Tidens Løb havde lidt meget af Fugtighed, blev aabnet
1827, fandt man kun Levninger af et Barnelig, hvilke Levninger samledes i et lille Skrin, der
blev sat paa en opmuret Pille i Graven (atter 1847 blev Graven undersøgt og restaureret).
Derimod fandtes der ikke noget tilbage af Leonora Christines Kiste. Traditionen vil vide, at
den straks efter Begravelsen paa Anmodning af den afdødes Skriftefader, Kirkens Præst, i
Hemmelighed blev fjernet af hendes Tjenere og nogle trofaste Venner og hensat i et ukendt
Gravkammer under Kirkens Gulv — alt for at forhindre, at Øvrigheden skulde forstyrre
Gravfreden, idet Autoriteterne i Kbh. havde beordret en Undersøgelse af Kisten, i hvilken man
antog, at hendes Brevveksling med Ulfeldt fandtes. Jvfr. dog S. Birket Smith, Leonora
Christina paa Maribo Kloster, Kbh. 1872, S. 70 fl. Graven havde alt 1765 været aabnet og „omlagt",
og ved Undersøgelsen fandtes der 4 Hovedskaller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free