Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Maribo Amt.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1. Jan. 1898 4,690,631
Kr. (Antal af Forsikringer 437).
Med Maribo Købstads Kommune er forenet et Landdistrikt, som ligger
0. og V. for Byen og bestaar af Landsbyen Refshale mod 0. ved Maribo
Sø og Hovedgaarden Maribo Ladegaard mod V., der hører under
Grevskabet Knuthenborg (s. d.); den har 52x/4 Td. Hrtk., 441 Td. Ld. Ager.
Landdistriktets Fladeindhold udgjorde 1896 997 Td. Ld., hvoraf 545
vare besaaede (deraf 120 med Sukkerroer), 295 Afgræsning osv., 15
Tørvemose, 6 Have, 70 Skov, 1 Stenmarker osv., 32 Veje og Byggegrunde,
30 Vandareal og 3 Kær og Fælleder; det saml. Hrtk. var 1/1 1895
108,9 Td., hvoraf 97,6 hørte til 10 Selvejergaarde og 2,3 til 8 Huse.
Landdistriktet har Kommunalvæsen og særlig Skole- og Fattigvæsen fælles
med Købstaden og har intet særskilt Sogneraad, men er repræsenteret i
Byraadets Skole- og Fattigudvalg ved en af Distriktets Beboere.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Maribo Stiftskirke, mod S. i Byen, tæt ved Maribo Sø, tidligere
Birgittinernes Klosterkirke, fra 1596 Byens Sognekirke, er opført i 15. Aarh.
og bestaar af et stort, aflangt Skib, et smallere Kor mod V. og et slankt
Taarn ved Korets Vestside. Den ældste, vestlige Del af Skibet med Koret
stammer fra Beg. af 15. Aarh. (omtr. 1413; ca. 35 Aar efter blev den østl.
Del fuldført). Kirken er hovedsagelig opført af røde Mursten, i den ældste Del
er der dog iblandet enkelte gule Sten; Vestgavlen, Koret og det nyopførte
Taarn er ligeledes af røde Mursten, dog med større Iblanding af gulgrønne
Sten. Bygningen har en betydelig Længde, omtr. 205 F. indv., 219 F. udv.,
skønt den er den mindste af Birgittinernes Kirker i Norden — Moderkirken
i Vadstena er den største, dernæst kom Mariager Kirke —, og mangler
som alle disse Kirker Tværskib og Midtportal paa den mod 0. vendende
Forside samt har Koret mod V., ligesom den ifølge Ordenens Statutter er
overordentlig tarvelig i hele sin Udstyrelse og Karakter. Trods al Mishandling
i Tidernes Løb er den den bedst bevarede af Birgittinerkirkerne, og ved
den nyeste Tids Restaurationer har man søgt at bøde paa tidligere Vanrøgt.
Den omtr. 80 F. brede Østgavl har Kamtakker, 3 store, spidsbuede Vinduer
med spidsbuede Indfatninger og to Døre, der føre ind til Sideskibene (ved
Gavlen har der tidligere været to smaa Kapeller, af hvilke det nordl. først
blev nedrevet 1812; det er vist et af disse, som 1538 kaldes Walkendorffs
Kapel). Skibet har 8 Vinduer paa hver Langside. Koret, det saakaldte
Jomfrukor (omtr. 34 F. bredt og 45 F. langt), har ligeledes Kamtakker; ved
Sydsiden laa indtil 1812 et lille Kapel, det Stensenske. Det ved den sidste
Restauration opførte firkantede, 112 F. høje Taarn (Murværket er 80 F.), der
har pyramideformet, kobberdækket Tag, er rejst paa Fundamenterne af et
tidligere lignende Klokketaarn (til Murens Højde omtr. 80 F., til Fløjstangen
120 F.), som blev nedrevet ved en 1738—40 under Ledelse af
Llofbyg-mester L. Thura foretagen Restauration, ved hvilken Lejlighed der paa
Østgavlen opførtes et forneden firkantet, foroven ottekantet, spaantækt
Træspir (se Amtsvignetten S. 103). Kirkens særdeles smukke Indre danner en
treskibet „Kirkehal", idet to Rader fritstaaende, ottekantede, ved Spidsbuer
forbundne Piller, 8 i hver Række, dele Skibet i et Hovedskib og to Side-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
