- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
100

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Vester- og Østerskær, Tyvskær m. m.). Christiansø er 1130 Al. fra N. til S. og
680 Al. bred, 40 Td. Ld., Frederiksø (eller Lilleø, tidligere kaldet Bukholm)
er 700 Al. fra N. til S. og 250 Al. bred, 9 Td. Ld. Det er Klippeøer, til
Dels dækkede med et tyndt Lag Jord; det højeste Punkt, Møllebakke, 71
F., 22 M., ligger paa Christiansø. Kun de to største Øer ere beboede;
Græsholm, 12 Td. Ld., er helt udyrket, dog til Dels bevokset med Græs, og
Tilholdssted for Skarer af Fugle, deribl. Edderfugle (fredede fra 1898).

Fladeindholdet var 16/7 1896 61 Td. Ld., hvoraf 6 Fælleder, 4 Have, 1 Skov,
32 Stenmarker, 12 Byggegrunde m. m. og 6 Damme. Kreaturhold 1893: 3 Køer,
14 Faar og 1 Svin (ingen Heste!). Øerne ere ikke i Matriklen ansatte til noget
Hartkorn. Befolkningen, 1/2 l890: 274 (1801: 494, 1840: 397, 1860: 100, 1880: 259),
boede i 55 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 30 levede af
immat. Virksomhed, 187 af Fiskeri, 6 af Handel, 27 af Skibsfart, 11 som Daglejere
og 13 af deres Midler. 1/6 1898 var der 200 Indb.

Øerne gøre et venligt Indtryk med deres nette Haveanlæg (mange vilde
Roser), hvor Morbærtræet og Vinranken trives godt, og smaa Træplantninger
(„Kongens Have“ og „Stiboltsminde“; midt mellem de to Lunde staar en
Kampesten, der fortæller, at de ere anlagte 1771 af Kommandant C. H.
Stibolt). Der er flere naturlige Klippebassiner med rigeligt fersk Vand.
Indbyggerne drive lidt Havedyrkning og Kartoffelavl; men Hovederhvervet er
Fiskeriet, særlig af Sild og Laks, og om Sommeren er der mange, der tage
derover fra Bornholm for Laksefiskeriets Skyld. If. Fiskeriberetn. var der
i Finansaaret 1896—97 60 Fiskere, der fangede for en Værdi af 35,735
Kr. (deraf Laks til en Værdi af 23,737 Kr.); der fiskedes med 14
Dæksbaade og 37 mindre Fartøjer. Ved Øerne fanges en Del Sæler.

Paa Christiansø ligger: Kirken, opf. 1821 af Kamp, men overkalket,
bestaaende af et med en langstrakt Hvælving dækket Skib og et Vaabenhus;
Alteret er en i en Niche staaende Christusfigur mellem 2 Søjler, der bære
Prædikestolen oven over Nichen; paa Siderne af Alteret Billeder af
Apostlene Matthæus og Peter; paa Alteret to Messingstager fra 1654; Orgelet
er skænket af Fred. VII; ved Kirken et Klokkestativ. Skolen (i
Præsteboligen, som før har ligget paa Frederiksø). Endvidere Store Taarn, en
stærk, af Kamp opført, ringformet Bygning, 80 F. i udv., 72 F. i indv.
Gennemsnit, med en indre Gaard; Bygningen, der nu er uden Tag, havde
tidligere to Stokværk, af hvilke det nederste benyttedes til Tøjhus, Ammunition,
Magasin osv., det andet dannede et med 16 Skydeskaar forsynet lukket
Batteri, hvor Kanonerne stode monterede som paa et Skibsdæk; før Kirken
byggedes, var der tillige Garnisonskirke i nederste Stokværk. Nu benyttes
Bygningen til Fyr, idet der i den ene Side af den cylindriske Bygning, paa
hvis indvendige Mure der vokser nogen Hyld, er bygget et hvidt Fyrtaarn,
opf. 1879, der rager lidt op over Bygningens Rand; det er et hvidt Blinkfyr
(Blink hver ½ Minut), Flammens Højde 92 F., Lysvidden 3¾ Mil (det tidligere
Spejlfyr blev opsat paa Taarnet 1805); desuden er der Taagesignal (to
Sirener, den ene paa Møllebakke). Endvidere findes paa Øen en Mølle og
flere store, nu af private beboede Bygninger (Kommandantbolig, Magasin og
Kasernebygning, Forvalterbolig), der tilsammen med Bygningerne paa Frederiksø
danne „Gaden“. Paa Frederiksø findes et ret vel bevaret mindre, rundt
Fæstningstaarn (Lille Taarn), ligeledes af Kamp, med et spidst Tag,
og en to Stokværk høj Bygning, der tidligere er bleven benyttet som
Statsfængsel. Øerne have 2 Kirkegaarde (der har tidligere ogsaa været en paa
Græsholm), af hvilke den paa Christiansø har Mindesten over Forvalter H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free