- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
67

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

romansk Stil til Dels med Motiver fra den gamle [1] og bestaar af Skib, Kor med
Korrunding og Taarn, med pyramideformet Tag, mod V. Kirken har fladt, kassetteret
Træloft; Hovedindgangen, hvis Portal bæres af to fritstaaende Søjler, er i Taarnets
Vestmur. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph, Christus i Gethsemane (den gamle
Tavle var fra 18. Aarh.), Prædikestolen er et Billedskærerarbejde fra Fr. IV’s Tid;
Kalkstensdøbefont. I Kor og Skib to Malmlysekroner fra 2. Halvdel af 18. Aarh.
Ved Nedbrydningen af den gamle Kirke fandtes nogle Mønter fra Middelalderen og
to Runesten, af hvilke den ene, 8 F. 10 T. høj, er kølformet og meget smuk og
bærer Indskriften: „Asvalde rejste Sten denne efter Alfar, Broder sin, en brav Mand.
Træbenesønnerne og Skægge svege den sagesløse“. Denne Sten tillige med en
anden med Indskriften: „Thorsten og Svend rejste Stenen efter Alfvin, Fader sin,
og Thorlak, Broder sin. Gud hjælpe
Aand deres og Guds Moder“
(tidligere i den gamle Kirkes
Vaabenhus), findes nu paa Kirkegaarden.

illustration placeholder
Rømers Monument.


Almindingen. Af den tidligere
frodige Skov „Kongens Alminding“
(„Almingen“) var der i Slutn. af
18. Aarh. kun omtr. 1100 Td.
Ld. tilbage, men heraf vare kun
omtr. 300 Td. Ld. bevoksede,
særlig med Eg, Avnbøg og Birk,
foruden en Del forkrøblet Krat; Resten
var ødelagt ved Vanrøgt og
Tyverier, og Regeringen gjorde 1774
forgæves Forsøg paa at faa Skoven
solgt. Da blev Arealet ved Aar 1800
indtaget til Fredning, kort efter
lagdes der omtr. 300 Td. Ld. til, alt
blev indhegnet, og Beplantningen
med Naaletræer og Bøg dreves med
Kraft, alt ledet af den nye
„Holtzførster“, Lieutn. Hans Rømer (†
1836); 1842 forøgedes Arealet med
henved 3000 Td. Ld., og nu er
Skoven omtr. 4500 Td. Ld., hvoraf
kun 700 nu ere ubeplantede. Skønt
Højlyngen en Del minder om de
jydske Heder, har Beplantningen
her dog mødt langt mindre
Vanskeligheder, da Morænegruset paa den
forvitrende Klippegrund byder langt
flere Næringsstoffer for de unge
Planter end Hedesandet.
Almindingen er en af Danmarks smukkeste
Skove, og det stærkt kuperede
Terræn, de mange smukke
Udsigtspunkter, karakteristiske
Klippepartier, navnlig den smukke Kodal
(Ekkodal), der paa den ene Side begrænses af indtil 70 F. høje Klippevægge,
foruden smaa Søer (Borre Sø, Aare Myre, Pykkekullekær, Kohullet m. fl.) og gamle
Borgpladser give Skoven en særegen Tiltrækning. Skoven, som ligger omtr. i Øens
Midte, er Samlingssted for Befolkningen ved festlige Lejligheder. Samlingsstedet er


[1] Den gamle Kirke — Skib og Kor med Korrunding, hvilken sidste dog i ny Tid var bleven
nedrevet, hvorefter Koret var blevet forlænget — var hovedsagelig opført af raa Kamp,
dog ogsaa for en Del af Cement- og Sandsten, og stammede vistnok fra Beg. af 13. Aarh.;
Taarnet, væsentlig af Kamp og Cementsten, var opført noget senere og bestod af 3 Stokværk,
af hvilke de to nederste havde Tøndehvælvinger; i 2. Stokværk var der senere fra Ø. til V.
opført en Støttemur for Hvælvingen; Taget var pyramideformet, tidligere det eneste af den
Slags paa Bornholm; Koret og Skibet havde senere indbyggede Bræddehvælvinger. Paa Sydsiden
stod et senere opført Vaabenhus. Ved svære Støttepiller og Ankre havde man i den nyere
Tid søgt at bøde paa Kirkens og Taarnets Brøstfældighed. Ved Nedbrydningen 1885 fandtes i
Korhvælvingen nogle malede Dekorationer (se Brunius, Konstanteckn., S. 54 fl., og H. J. Holm, B.’s ældgl. Kirkebygn. S. 5).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free