Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plantage (Sandflugtsskoven); den sydøstl. Del hører for en Del til „Blemme
Lyng“. Gennem Sognet gaar Landevejene fra Rønne til samtlige Øens
Købstæder; Jærnbanen vil komme til at gennemskære det fra N. V. til S. Ø.
med Holdepladser ved Rabekkegd. og Robbedale Huse.
Fladeindholdet var 16/7 1896: 3463 Td. Ld., hvoraf 1603 besaaede (deraf med
Hvede 71, Rug 278, Byg 351, Havre 365, Bælgsæd 12, Blandsæd til Modenh. 217,
Grøntf. 61, Kartofler 118, andre Rodfr. 125), medens der henlaa til Afgræsn. 592,
Høslæt, Brak, Eng m.m. 314, Have 45, Skov 550, Moser og Kær 22, Heder,
Stenmarker 175, Byggegr. og Veje 142, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893:
299 Heste, 1084 Stkr. Hornkv. (deraf 730 Køer), 309 Faar, 475 Svin og 6 Geder.
Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 301,2 Td. (208 Td. alm.). Der var 44
Selvejergaarde med 262,4, 3 Arvefæstegaarde med 16,0, 62 Huse med 20,5 Td. Hrtk.
og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 727 (1801: 385, 1840: 505,
1860: 565, 1880: 659), boede i 127 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 17 levede af immat. Virksomh., 527 af Jordbrug, 119 af Industri, 4 af Handel,
40 af andre Erhv., 14 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet St. Knuds Kirke og Skole, V. for Kirken ved Svanekevejen.
Store Almegaard (Proprietærgd.) har 21 1/3 Td. Hrtk. (14,7 Td. alm,.), 180 Td.
Ld., hvoraf 15 Græsning, 23 Skov, 4 Gaardsplads og Have og 3 hørende
til 4 Fæstehuse, Resten Ager. Der er Kaolinslemmerier ved
Buskegaard (anlagt 1871) og Rabekkegaard (anl. 1874), tilhørende
„Kaolinselskabet paa Bornholm“ (hvormed er forbunden en Chamottestensfabrik,
anl. 1891), samt ved „Torneværket“ (se Danm. geol. Unders., K. Rørdam,
Undersøgl. af mesozoiske Lerarter og Kaolin paa B., Kbh. 1890); fra
Sejersgaard udføres raa Kaolin. Desuden 2 Granitbrud (se S. 9). Af større Gaarde
nævnes desuden Tornegaard, Rosmannegaard og Smørbygaard. Nogle Gaarde
kaldes Tjærebygaarde. I Sognet en Mølle.
Knudsker Sogn, der danner en egen Sognekommune, hører under Vester
Herreds Jurisdiktion, Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens sydvestl.
Lægedistrikt (Rønne), 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1. Folketingskr.
samt 6. Udskrivningskr.’ 2. Lægd. Kirken ejer sig selv.
St. Knuds Kirke (se Vignetten S. 61), der ligger 222 F., 70 M., over Havet, bestaar
af Skib, Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken, der hører
til Øens gamle Kirker, er rimeligvis opført i Slutn. af 11. eller Beg. af 12. Aarh. af
Kamp, dog med Cementsten til Trapper, Indfatninger om Døre og Vinduer osv.; alle
Delene ere opførte samtidig undtagen Vaabenhuset, der stammer fra nyere Tid og er af
Mursten. Af de oprindelige Vinduer er der kun Spor af et paa Skibets Sydside;
den nordl. Dør er velbevaret; paa hver Side af Korbuen er der en Niche, i sin Tid
bestemt til Sidealtere; den ene er gennembrudt som Opgang til Prædikestolen.
Koret og Apsis ere tidligt blevne overhvælvede (den første med Tøndehvælving,
den anden med Halvkuppel), hvorimod Skibet beholdt sit Bjælkeloft indtil ind i nyere
Tid, da det fik et smagløst, hvælvet Bræddeloft. Den oprindelig interessanteste Del
af Bygningen er det 4 Stokværk høje Taarn, ombygget 1879 under Ledelse af
Etatsraad Herholdt; de to nederste Stokværk have Tøndehvælvinger (i 2. Stokværk er
Hvælvingen ombygget); fra 3. Stokværk er der Adgang til Kirkeloftet (før
Bræddehvælvingens Opførelse var Adgangen fra 2. Stokværk); i 4. Stokværk hænge Klokkerne;
Taget er nu skraat og med murede Gavle (tidligere af Brædder); den tidligere, højst
ejendommelige Vindeltrappe i Sydmuren op til 3. Stokværk er desværre nedbrudt
ved Ombygningen, og Opgangen er nu i Vestmuren. Alteret er en Træopstilling
med Nadverordene; Prædikestolen er et tarveligt Billedskærerarbejde; Granitdøbefont.
Paa Skibets nordl. Side er der bevaret en, nu tilspærret, interessant Trædør (se H.
J. Holm, Bornh. ældgamle Kirker, S. 3 og 18).
Rabekkegaard blev 29/12 1658 af Fr. III skænket paa Livstid og fri for Landgilde
til Villum Klausen som Belønning for hans Daad (se S. 15).
Blykolbe Plantage eller Sandflugtsskoven, der i en smal Stribe strækker sig langs
Kysten fra noget N. for Rønne igennem Nyker Sogn, var indtil 1819 en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
