- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
60

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Alderdomsunderstøttelse 439, Indtægt af Aktiver 2925 Kr.; af
Udgifterne: Bidrag til Stat 109, Bidr. til Amt 2169, Bidr. til Amtsskolefond
4, Byens Bestyrelse 516, Fattigvæsen 474, Alderdomsunderstøttelse 954,
Skolevæsen 1701, Rets- og Politivæsen 79, Gader og Veje 1227,
Gadebelysning 196, Renlighed 125 Kr. Kommunen ejede 31/12 1896 i Kapitaler
31,069, i faste Ejendomme, som give Udbytte, 13,800 og i Ejendomme,
som ikke give Udbytte, 14,270 Kr. Kommunens Gæld var 3500 Kr.
Skatteprocenten for Afgift paa Formue og Lejlighed var for 1897 4,2 pCt.
Den anslaaede Indtægt var omtr. 13,000 Kr., deraf var skattepligtig
Indtægt omtr. 6500 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Raadhuset, Skolen, Hospitalet,
Kommunehuset og et Sprøjtehus, samt af Jorder: Nordre Skovlod,
Klintebakke Skovlod (Lystskoven), en Parcel i „Brobækken“, en Parcel i
„Smaalyngen“ og Skolelodden (Have), tilsammen 138 Td. Ld.

Byens Politikorps bestaar af en Befalingsmand og 10 menige,
Brandkorpset af 10 Befalingsmænd og 50 menige.

I Bornholms Landbo- Spare- og Laanekasse (opr. 1/5 1869),
der har Hjemsted her, var 31/3 1896 Sparernes saml. Tilgodehav. 691,140
Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 40,796 Kr., Antal af Konti 1590.

I gejstlig Henseende danne Købstaden og Aaker Sogn eet Kirkesogn,
hvis Beboere alle søge Aa Kirke. Præstegaarden [1] ligger i Aaker Sogn lige
op til Byens Grund.

Aakirkeby hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 2.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Bornholms
Amtstuedistrikt
(Rønne) og Øens sydvestl. Lægedistrikt (Rønne). Den hører
til 6. Udskrivningskreds’ 21. Lægd.

Aakirkeby har Toldvæsen fælles med Neksø. Ved Postvæsenet er
ansat en Postekspeditør, der tillige er Telegrafbestyrer.

Byen staar ved Bornholms Telefonselskab (se S. 25) i Forbindelse
med de andre Byer paa Bornholm. Den bornholmske Jærnbane (se S.
25) faar Station ved Aakirkeby, hvorfra en Sidebane fører til Almindingen.

Historie. Aakirkeby er maaske grundlagt midt i 12. Aarh. af Ærkebisp Eskil,
efter at han 1149 havde faaet det meste af Øen; sikkert er det, at en af hans
Efterfølgere Peder Saxesen, † 1228, har givet den Privilegier, som gentagne Gange bleve
bekræftede af de senere Ærkebisper. Den var Øens vigtigste By i Middelalderen,
Sæde for Bornholms kirkelige Styrelse, ligesom ogsaa Landstinget holdtes her lige til
1776, da det flyttedes til Rønne. Senere blev den overfløjet af de opkommende
Havnebyer (den har dog selv haft en Havn ved Sydkysten ved Raghammer, lidt Ø. for
Grødby Aas Udløb, men den var helt tilsandet i Beg. af 19. Aarh.) og tabte mere
og mere i Betydning; kun Kirken og det S. 58 omtalte Hospital ere Minder om
dens fordums Storhed. Lübeckerne hærgede den saa voldsomt 1509 og 1510, at
Ærkebisp Birger 1511 maatte eftergive den Afgiften af Smør og nedsætte Afgiften
for de næste syv Aar. Aar 1658 havde den i alt 60 Borgere, 1769 357 Indb. I
Aakirkeby og Aaker Sogn døde af Pesten 1618: 928 og 1654: 557. En Del af Byen
med Hospitalet og Skolen brændte 10/5 1760.

Ved Aakirkeby oprettede Politikeren Lucianus Kofod 1856 en Folkehøjskole,
som han dog opgav to Aar efter.

*



[1] Præstegaarden blev if. Bev. af 27/8 1622 fra Kirkens Værge Willich v. Westhofen indkøbt for
Aa Kirkes Penge („120 Dl. Mynt“) og tillagt Præstekaldet i Stedet for Kannikegaard, der hidtil
havde været Præstegaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free