Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vestligste Del (om Daabskammeret se ovfr.). Den er udført i Slutn. af 13.
Aarh. paa Gotland af Sandsten og er en af de mærkeligste Fonte, Danmark
ejer. Paa Kummens Sider er der i 11 Felter i Relief fremstillet Scener af
Christi Liv, og i Kløverbladsbuerne over Felterne er der med Runer givet
Forklaring over Billederne, ligesom der staar Mesterens Navn: Sighraf.
Foden omsnos af sammenslyngede Slanger med Løve- og Vædderhoveder
(L. Wimmer, Døbefonten i Aakirkeby Kirke, Kbh. 1887; se ogsaa L. F.
Leffler og H. Hildebrand, Artikler i Kgl. vitterhets hist. og antiquitets
akademiens månadsblad 1887, S. 13 fl. og 179 fl.). Stolestaderne ere nye.
I Vaabenhusets vestl. Indervæg staar en Gravsten (tidligere i Korgulvet}
over den lybske Foged Schweder Kettingk (se S. 14) med hans to Hustruer;
deres Billeder ses i hel Figur. Ved hver Side af Ligstenen staar der en
Runesten; paa den største („Grødbystenen“; den laa i Grødby Bro indtil
omtr. 1820, da den flyttedes hertil) staar: „Thurfastr og Thurils og Bufe
de satte Kummel (Minder) disse efter I... og Brødre (hans). Gud have
Aander deres og Guds Moder. Sartr ristede Skriften“; paa den mindre
(„Møllegaardsstenen“, flyttet hertil 1824): „Gudmund og Frubjørn rejste
Stenen efter Isbjørn, Fader deres, Gud hjælpe Sjæl hans“. Smstds. er der
et Epitafium med et Maleri af den korsfæstede og flere gejstlige Personer
og Indskriften: „25. Febr. 1652 haffuer Jens Hansøn bekostet denne Taffle“.
I Taarnets 2. Stokværk findes Mindetavler om Chr. V’s og Fred. VII’s
Besøg her 1687 og 1851. Paa Skibets nordl. Væg blev 1875 ophængt
et Basrelief (Uddrivelsen af Templet), udf. af L. Hasselriis. — Kirken ligger
midt paa den firkantede Kirkegaard, der er indhegnet af
Kampestensmure; i det nordvestl. Hjørne er der en Brønd.
Kirken, der ejer sig selv, ejede Jan. 1897 i Kapitaler 5163 Kr. og omtr.
45 Td. Ld. (Arvefæsteafgift 6½ Td. Byg efter Kapiteltakst); dens Gæld
var 7144 Kr.
Raadhuset, paa Torvet, er opført 1867—68 af Grundmur i eet
Stokværk efter Tegn. af Tømrermester M. P. Bidstrup og indeholder bl. a. en
Raadhussal, et Kommissionsværelse og et Varetægtsfængsel.
Kommuneskolen (Borgerskolen), Ø. for Byen paa Markjorderne
ved Østergade, er opført 1876 og fornyet og udvidet 1897; den har 3
Lærere, 4 Klasser og noget over 100 Elever. — En teknisk Skole, mod
S. paa Markjorderne ved Nybyvej, tilhører Haandværkerforeningen og er
opført 1894. — Desuden er der en privat Børneskole.
Hospitalet, ved Storegade, er opført 1856; det afgiver Plads til 5 Lemmer
(2 fra Aakirkeby, 3 fra Aaker Sogn), der nyde fri Bolig og Varme samt
omtr. 11 Kr. og 5 Skpr. Rugmel aarlig. Hospitalet, der ejer en Kapital af
omtr. 4400 Kr., bestyres under Amtmandens og Provstens Tilsyn og
Sognepræstens Inspektion af en Forstander. Hospitalet har sin Oprindelse fra en
i Middelalderen grundlagt St. Jørgens Gaard for spedalske
(„Spedelegaarden“, "Spitalsgaarden“), der laa N. V. uden for Byen ved den nuv.
Spidlegaard (Aaker Sogn), og hvortil der var knyttet et St. Jørgens
Kapel. St. Jørgens Gaarden nævnes tidligst i 16. Aarh.; den var da en kgl.
Forlening; 1532 havde Carsten Lyneborg den, senere Mikkel Hals, hvilken
sidste oplod den 1542. Aar 1551 forlenede Chr. III den til sin Hofsinde
Henning Gagge, som skulde bo i Hospitalet og der underholde saa mange
fattige, „som Renten, der tilligger, taale kan“; paa lign. Vilkaar overdroges
den 1562 til Mogens Uf, 12/3 1565 til Jakob Iversen og 11/4 1565 til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
