- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
25

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 4 Telegrafister. Den undersøiske Telegraftraad (fra Møen) gaar i Land
N. for Rønne. Ved det private Bornholms Telefonselskab, der har
Hovedstation i Rønne (opr. 1888—89), staar Rønne i Telefonforbindelse
med alle Byerne paa Bornholm.

Rønne staar i daglig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn; i de 4
Vintermaaneder udføres dog kun 6 ugtl. Ture (Aktieselskabet
„Dampskibsselskabet af 1866“; Aktiekapital 320,000 Kr.). — Ved kgl. Resol. af 8/5
1897 er der givet Bevilling paa Anlægget af en Jærnbane fra Rønne
over Aakirkeby til Neksø med Sidespor til Almindingen. Banen er
projekteret at blive omtr. 5,5 Mil lang og skal koste 1,064,000 Kr.

*


Historie. Rønne (gml. Form Rothnæ, Rotnæby, Rotne, Rodne, Rødne) er en meget
gammel By og var i Middelalderen en ret anselig Handelsplads; alt 1277 kaldtes
Vester Herred efter Byen Rotne Herred. Men man har ingen historiske Efterretninger
om den fra Middelalderen (1490 udstedte Ærkebisp Jens Brostrup Brev til Indb. i
Rotne, som klagede over Ægterne til Hammershus; de skulde fremtidig kun køre
„efter gammel Sædvane“), og fra den nyere Tid ere de meget sparsomme. Naar den
er bleven Købstad, vides ikke; i Slutn. af 15. Aarh. nævnes den som saadan. Aar 1502,
29. Maj, udfærdigedes af Kardinalerne i Rom 100 Dages Aflad for de bodfærdige,
som besøgte Byens Kirke og gav noget til dens Bygning og Prydelse. Byen fik
4/12 1562 kgl. Tilladelse til at føre et Vaaben med 3 hvide Torsk i blaat Felt (se
S. 17), da Byen „hidtil ikke har haft noget Vaaben, men har brugt et Segl, hvori
der staar 3 Fisk“. Efter at den S. 17 omtalte Plan om at befæste Byen var opgiven,
blev der atter 1744 taget fat paa en Befæstning, men den blev heller ikke til noget;
da Havnen udvidedes 1761, anlagdes der N. og S. for den to Batterier til dens
Beskyttelse. Byen har flere Gange lidt af Ildebrande, saaledes 1666 og 23/6 1760, da
27 Gaarde brændte, ligesom af Pesten; 1618 døde 291, 1654 304 Mennesker.

Rønne Latinskole gaar tilbage til 16. Aarh. (1578 fik Lensmanden paa
Bornholm Befaling til at vaage over, at Skolemesteren i Rønne aarl. fik 1 Skilling af hver
af Øens Indbyggere til Hjælp til hans Underholdning). Den har dog tidligere været
meget lille og hørte til de Skoler, der ikke havde Dimissionsret; if. Forordn, af 12/12
1806 indskrænkedes den til „Middelskole“, ɔ: Disciplene skulde have den
Undervisning, der gaves i de fuldstændige Skolers nederste Klasser; 8/5 1818 ophævedes
atter denne Bestemmelse, og Skolen fik Dimissionsret; 14/4 1852 omdannedes den
til en højere Realskole, som dog vedblivende var Statsskole, hvori der gaves
Undervisning i Latin og Græsk, saa at Disciplene derfra kunde gaa over til de lærde
Skolers Afgangsklasser; senere dannede Lærerne et privat Artiumskursus (med
Tilskud fra Stat, Amt og Kommune), der styredes og betragtedes som en Del af Skolen
(de første Studenter dimitteredes 1885). Ved Lov af 12/5 1892 blev Skolen atter lærd
Skole
med Dimissionsret. Af Eleverne ere 1/3 Gratister (se Hundrup, om
Lærerstanden, i Roskilde Skolepogram 1866).

I Rønne var der 1816—20 et Skolelærerseminarium, medens Laur. Andr.
Hjorth var Sognepræst her og selv var Bestyrer af det.

I Rønne ere fødte bl. a. den fra Begivenhederne i 1658 bekendte Jens Pedersen
Kofoed 1628, den russiske General Herman Jensen Bohn 1672, Legatstifterinden
Etatsraadinde Marie Kofoed 1760, Legatstifteren, Etatsraad H. C. Jacobsen 1767, Prof.
P. L. Panum 1821, Dr. jur., Gehejmeetatsr. A. H. F. C. Goos 1835, Prof., Dr. med.
Jul. Petersen 1840 og Maleren Kr. Zahrtmann 1843.
*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free