- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
963

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Møenbo Herred. — Elmelunde og Borre Sogne.

963

og Præstø Amts 6. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 170. Lægd.
Kirketienden tilhører Ejeren af Liselund.
illustration placeholder
Borre Kirke.

Borre Kirke, en anselig og meget smuk Bygning, bestaar af Skib og Kor med
lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside.
Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i sen Rundbuestil (vist i Beg. af 13. Aarh.)
af røde Munkesten med rige Murforsiringer. I den senere Middelalder opførtes Taarnet
og Vaabenhuset, ligesom Kirken overhvælvedes. Hvælvingerne ere maaske
indbyggede, efter at Lübeckerne havde brændt Kirken 1510; Korbuen er da bleven
udvidet og gjort spids. Sakristiet, af Kridt- og Mursten i Skifter, har rigt
blindingssmykket Kamgavl og flere indridsede Aarstal, hvoraf det ældste er 1516. Aar 1862
restaureredes det Indre, hvorved bl. a. Taarnrummet, der tidligere var
Begravelseskapel (nogle Kister uden Navn ere hen ved 19. Aarh’s Midte nedgravede paa
Kirkegaarden), blev inddraget i Kirken; 1869—71 undergik Kirkens Ydre en omfattende
Restauration. Udskaaren Altertavle fra 1627 med et Billede (Nadveren) i Midten;
udskaaren Prædikestol fra 1591; ny Trædøbefont med et Døbefad fra 1639. To
Malmlysekroner, hvoraf den ene fra 1697. Overdele af de gamle Stolestader med de
Munkers og Skeelers Vaabener hænge i Taarnet. Under Sakristiet er der en, nu lukket
Begravelse med Kister med 6 voksne og 11 Børn fra omkring 1700 (Familien Bülow?).

Landsbyen Borre var i Middelalderen en Købstad, som laa ved eller i den Sø
(nogle mene, at Byen har ligget paa en Ø i Søen, og Fund af Pæle rundt om Byen
til at fastgøre Skibe ved synes at bekræfte dette), der baade mod N. og S. stod i
Forbindelse med Havet. Byens Livsbetingelse var det store Sildefiskeri i Øresund,
og da det tog af i den senere Middelalder, gik det tilbage for den, og den maatte
vige for Stege, tilmed da Indsejlingen til Søen begyndte at tilsande. Endnu 1451
havde Byen dog Magistrat og fik sine Privilegier fornyede af Chr. I, senere af Kong
Hans. Sit egentlige Knæk fik B., da Lübeckerne 1510 overfaldt den og ødelagde
den i Bund og Grund, og om ogsaa Fr. III fornyede dens Privilegier 1648, var den
dog dengang allerede i Virkeligheden ophørt at være Købstad. I Ansøgningen til
Kongen — der findes i Præsten Bredals Beretning om Borre fra 1763 i Borre
Ministerialbog — om Privilegiernes Stadfæstelse siges, „at Handelen tog mægtig af, efterdi
Indløbet var saa tilstoppet, at hvor før kunde gaa store Skibe, kunde da kun gaa
Skuder og store Baade". Endnu 1697 strakte dog Borre Sø sig et Stykke S. for
Aalebæk og Nyborre og var en halv Mil lang og 200 Favne bred, og endnu 1763

61*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/1009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free