Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Møenbo Herred. — Stege Landsogn og Kjeldby Sogn.
961
endnu 1679 stod der et grundmuret Hus med Taarn tilbage (Hestgarden skal under
sin Indkvartering paa Øen have benyttet det). Mulig har det ligget ved Byens
nord-vestl. Udkant, hvor der er opbrudt gamle Murfundamenter. Kummen til en
Granitdøbefont, der henstaar som Vandtrug i en Gaard i Hovedskov, skal hidrøre fra
Spejlsby Kapel.
I den nordl. Udkant af Spejlsby findes en næsten fuldstændig planeret Tomt af
en gammel Gaard, der har været omgiven af dobbelte Grave.
Elmelunde Sogn gaar tværs over Øen og omgives mod N. og S. af
Østersøen (mod S. Hjelms Bugt), mod V. af Stege Lands, og Kjeldby Sogn
og mod Ø. af Borre og Magleby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger
omtr. 1 Mil Ø. for Stege. De især i Midten højtliggende (højeste Punkt
160 F., 50 M.) og bakkede Jorder ere overvejende lermuldede. En Del
Skov mod N. (Fredsk., Skovrider-, Ridefoged- og Forvalterlukke, Kohave);
mod N. Gammelsø Mose. Gennem Sognet gaar Landevejen til Liselund.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3527 Td. Ld., hvoraf 1744 besaaede (deraf med
Hvede 274, Rug 125, Byg 514, Havre 280, Ærter og Vikker 73, Blandsæd til Modenh.
154, til Grøntf. 153, Kartofler 17, andre Rodfr. 153), medens der henlaa til Afgræsn.
452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 762, Have 49, Skov 360, Moser og Kær 68, Byggegr.
36, Veje, Vandareal m. m. 56 Td. Kreaturhold 1893: 270 Heste, 1219 Stkr.
Hornkv. (deraf 778 Køer), 660 Faar, 686 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 389,5 Td. Der var 54 S ei vej er gaarde med
351,6, 2 Fæstegd. med 10,4, 111 Huse med 24,3 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse.
Befolkningen, i/a lg90: 882 (1801: 595, 1840: 817, 1860: 954, 1880: 915), boede
i 168 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat.
Virksomh., 591 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 100 af Industri, 14 af
Handel, 1 af Skibsfart, 77 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 24 vare
under Fattigv. (14 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Elmelunde (gml. Form Elmelunde; Vidensk. Selsk.
Kort har Ermelunde; udtales ogsaa saaledes paa Stedet), ved Landevejen,
med Kirke og Friskole; Hjertebjærg, ved Landevejen, med Præstegd., Skole
og Forsamlingshus (opf. 1897); Raabylille med Skole; Østermarke; Torpe.
Hovmarken, Gaarde og Huse. — Hovedgaarden Nordfeld har 98 3/8 Td.
Hrtk., 1106 Td. Ld., hvoraf 172 Eng (fordum Sø, hvoraf en Del i Borre S.),
324 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 72 Td. Hrtk. Fæste- og Lejegods.
Elmelunde S., der danner en egen Sognekommune, hører under Møenbo
Herreds Jurisdiktion (Stege), Møens Amtstue- og Lægedistr., 3. Landstingskreds
og Præstø Amts 6. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 171. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Klintholm.
Elmelunde Kirke, der ligger højt og tjener som Sømærke, bestaar af Skib og Kor
ud i eet med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets
Nordside. Den ældste Del, Skibet, er opført i den tidligere Middelalder i
Mønstermurværk med afvekslende skraatstillede og vandretliggende Sten (Kamp og Kridt);
den oprindelige, slanke Korbue er rund. Senere udvidedes Kirken mod V., og i tidlig
gotisk Tid tilføjedes Taarnet, hvis Overdel ombyggedes i den senere Middelalder,
ligesom Koret, af Mursten med et Par Kridtstensskifter, og Kirken overhvælvedes,
Vaabenhuset er vistnok fra samme Tid, Sakristiet synes at være langt senere.
Interessante Kalkmalerier fra 2. Halvdel af 15. Aarh., som meget ligne dem i Kjeldby Kirke
(fremdragne 1885—86), i Korets og Skibets Hvælvinger (se Magn. Petersen, Kalkmal.
S. 136). Udskaaren og opmålet Altertavle med Chr. IV’s Navnetræk og Aarst. 1646;
Prædikestol med Chr. IV’s Navnetræk og Aarst. 1649 (!); Døbefonten er et Jærnstativ fra
18. Aarh. Degnestolen er fra omtr. 1600. Paa Pulpituret et meget gammelt
Trækrucifiks. Foran Alteret Ligsten over Sognepræsten Niels Hansen Borre, † 1630, og Hustru.
Elmelunde var i Middelalderen en Gaard eller Borg, som tilhørte Roskilde
Bispestol; 1504 var den forlenet til Eggert Andersen (Ulfeldt), hvis Søn Claus Eggertsen
beholdt Lenet, efter at det ved Reformationen var blevet Krongods. Det blev 1596
lagt under Stege. Gaarden var senere ofte Bolig for Møens Lensmænd, saaledes
Trap: Danmark, 3..Udg. II. 61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
