Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
956
Præstø Amt.
for de møenske Jættestuer er, at Kamret ofte er smallere i Midten end ved Enderne.
9 Monumenter ere fredlyste. Om Nyord og Bogø se disse.
Litt.: J. Kaalund, Beskr. over den Insul Møen, Kbh. 1722 (paa Vers; egentl. en
rimet Oversættelse af J. J. Viborgs Descriptio insulæ Monae, forf. 1679, Haandskr. paa
kgl. Bibl.). — B. C. Sandvig, Omstændelig og tilforladelig Beskr. af øen Møen, Kbh.
1776. — S. Abildgaard, Phys.-mineralog. Beskr. over Møens Klint, Kbh. 1781. —
P. Bendtsen, Møen i Middelalderen, i Progr. for Frederiksborg Skole 1820. — J.
Paludan, Forsøg til en antiqv., hist., statist, og geogr. Beskr. over Møen, 2 Dele,
Kbh. 1822—23. — Chrf. Puggaard, Møens Geologi, Kbh. 1851. Samme Forf.,
Übersicht d. Geol. d. Insel Møen, Bern 1851. Samme Forf., Geol. d. Insel Møen,
Leipzig 1852. — C. Fogh, Geognost. Billeder fra Moen, Kbh. 1857. — J. Jensen,
Hist. -topogr. Beskr. over Møen, Stege 1866. — F. Jonstrup, Om Hævningsformerne
i Møens Klint, i „Forhandl, ved de Skand. Naturf. Mode, 1873 S. 69.
Indberetn. til Nationalmuseet om antikv. Undersøgelser paa Moen, af Henry
Petersen, 1880.
Stege Købstads Landdistrikt se S. 818, 822 og 823.
Stege Landsogn, det største i Herredet, ligger ved Stege Købstad og
Noret og omgives i øvrigt af Stege Købstads Landdistrikt — der med
Stege By skiller Sognet i 2 Dele —, Kjeldby S., Østersøen, Damsholte S.
og Stege Strand. Til Sognet høre Halvøen Kosterland (tidligere en Ø) med
en Del af den 1872—74 inddæmmede Kostervig, hvori ogsaa den tidligere
Ø Egholm er indlemmet, samt den lille Ø Lindholm. De lavtliggende, bakkede
Jorder ere af ler- og sandmuldet Beskaffenhed. Gennem Sognet gaa
Landevejene til Liselund og til Koster og Grønsund Færge.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 5046 Td. Ld., hvoraf 3187 besaaede (deraf med
Hvede 499, Rug 200, Byg 833, Havre 489, Ærter og Vikker 151, Blandsæd til Modenh.
267, til Grøntfoder 344, Kartofler 21, andre Rodfrugter 381), medens der henlaa til
Afgræsning 527, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1132, Have 76, Skov 8, Moser og Kær
39, Byggegr. 41, Veje, Vandareal m. m. 36 Td. Det store Areal, der i dette som
i Herredets andre Sogne er udlagt til „andre Rodfrugter", skvldes Sukkerroedyrkningen.
Kreaturhold 1893: 565 Heste, 2291 Stkr. Hornkv. (deraf 1416 Køer), 709 Faar,
1045 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895:
597,6 Td. Der var 111 Selvejergaarde med 517,3, 10 Arvefæstegd. med 41,259 Huse
med 33,8 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1890: 2344 (1880:
2136, sammen med Stege Købstad Landdistrikt[se S. 822] 1801: 1193, 1840: 1633,
1860: 2051), boede i 385 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
155 (78 i Rødkilde Højskole) levede af immat. Virksomh., 1132 af Jordbrug, 18 af
Gartneri, 49 af Fiskeri, 536 (149 ved Sukkerfabr.) af Industri, 29 af Handel, 62 af
Skibsfart, 228 af forsk. Daglejervirks., 82 af deres Midler, og 53 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Svendsmark med Mølle; Tøvelde (gml. Form Tubald,
Tupældæ; udtales Tøvle) med Skole; Bissinge med Mølle (de tre Byer
ligge ved Norets sydl. Bred); Nøbbøle (gml. Form Nybølæ), ved Vejen til
Grønsund Færge, med Mølle; Tjørnemark, ved Vejen til Koster, med
Skole; Koster (i Vald. Jordb. Coxt, hos Saxo Costa) med Pogeskole og
Telefonstation; Lindemark, lige S. for den fra Stege førende Storebro, med
Forskole, Andelsmejeri, Mølle og en Roesukkerfabrik, der 1896 producerede
13,2 Mill. Pd. (anlagt 1883—84, tilhørende Aktieselskabet „De danske
Sukkerfabrikker", se under Kbh.); Udby med Skole. Saml. af Gaarde og Huse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
