Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
954
Præstø Amt.
128 M. Den større, vestlige Del af Øen er for det meste lavtliggende med
smaa, bakkede Former og enkelte højere Punkter (Ø. for Elmelunde, noget V. for
den store Sænkning er et Punkt 160 F., 50 M., og Præstebjærg, i den
syd-vestl. Del, det tidligere „Fruerland", 153 F., 47 M.) samt temmelig bratte
Overgange til flade Strækninger, til Dels Moser og Enge, saaledes Halvøen
Ulvshale, der kun er 12 F. over Havet. Underlaget paa Høje Møen bestaar af
Lag af Kridtformationen, nemlig Skrivekridt med Forsteninger og
mellemliggende Lag af Flint, der ligge ganske nær ved eller danne selve Overfladen
ligesom f. Eks. paa Stevns Klint. Men medens dette Underlag paa det
sidstnævnte Sted kun har været underkastet regelmæssige og langsomme
Hævninger, saaledes at Lagenes forholdvis vandrette Stilling ikke har
undergaaet nogen væsentlig Forandring, ere Lagene her sønderbrudte og forskudte
ved Sidetryk mod hinanden paa en fuldstændig regelløs Maade, saa at de
aflejrede Flintknolde ligge ordnede forskellig i de forskellige Brudstykker.
Snart ere de indtil 150 F. tykke Kridtflager skudte over hinanden, snart
danner Klinten en eneste Fold i den sammenskruede Kridtmasse; og
Faldene ere fyldte med Glacialdannelsens Sand- og Lerlag og bevoksede med
frodig Bøgeskov. Møens Klint hører til Landets naturskønneste Egne og
er noget i sit Slags enestaaende. Det øverste Jordlag er her som i øvrigt
paa hele Øen frugtbar Agerjord, bestaaende af mere eller mindre sand-,
mergel- og kridtblandet Muld og Ler. De omliggende smaa Øer ere lave;
paa Bogø hæver et Punkt sig dog til 107 F., 33,6 M. Paa Skov er
Herredet ikke rigt (3310 Td. Ld.). Vandløbene og Søerne ere kun smaa. Med
Hensyn til Frugtbarheden i sin Helhed hører Herredet til Amtets middelgode,
idet der ved Matr. gik omtr. l0 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved
Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold 41,549 Td. Ld. (4,16 □ Mil, 229
□ Km.; deraf er Møen selv omtr. 3,8 □ Mil). Ager og Engs Hartkorn
samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 3965,8 Td. Folketallet var
1/2 1890 i Landdistrikterne 13,174 (1801: 7568, 1840: 10,674, 1860:
12,369, 1880: 13,148)*). I Herredet ligger Købstaden Stege. I gejstlig
Henseende danner Herredet eet Provsti med Baarse Herred med Undtagelse
af Bogø med Farø, der hører under Laaland-Falsters Stift. I verdslig
Henseende hører Herredet til Møenbo Herreds Jurisdiktion (tillige med Øerne
Langø og Tærø i Baarse Hrd., se S. 930) — undtagen Bogø med
Farø, der hører under Stubbekjøbing Herreds Jurisdikt. — og til Amtets
5. Forligskreds, undt. Bogø med Farø, der hører til 7. Forligskr.
Møen — i Vald. II’s Jordeb. Møøn og Møn, i Bispernes Jordeb. fra omtr. 1370
Meyonia, i Rys Aarb. Monen, hos Adam af Bremen Moyland (lat. Meonia); O.
*) Fiskeriet, især af Sild, Rødspætter, Torsk og Aal, har ikke ringe Betydning paa Øen. I
Fiskeriberetningen for 1895—96 angives Fiskeriet paa Møen med Nyord og Bogø at
beskæftige i alt 124 Fiskere, der med 17 Opkøberkvaser, 3 Dæksbaade, 13 Damjoller og 59 mindre
Fartøjer fangede for en Værdi af 26,083 Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
